Indholdsfortegnelse

6 Tekstteori i det tyvende århundrede
dansk kontekst konkretiserer problemstillingen og danner afsæt for en påpegning af tekstteoretiske
og filosofiske implikationer i den eksegetiske fortolkning af de bibelske skrifter, som
fører frem til opgavens konklusion.
2 Hvad er tekstteori?
Den danske terminologi på det sprogfilosofiske område er uhensigtsmæssig og ikke ganske
fyldestgørende. I engelsksproget litteratur er den brede fællesbetegnelse litterary criticism,
som dækker både tekstteorier, tekstkritik, litteraturkritik og litterære læsninger. På dansk står
vi med snævrere betegnelser, som enten retter sig mod et mere overordnet filosofisk niveau,
f.eks. tekstteori, eller mod den mere konkrete anvendelse, tekstkritik, eller snævert om det
litterære område, litteraturkritik. Når jeg i denne opgave skal beskæftige mig med udvalgte
tekstteorier, lægger jeg heri teorier om det skrevne sprog i bred forstand. Om teksters muligheder
og begrænsninger i henseende til at rumme og videregive mening, om forholdet mellem
tekst og virkelighed. Der rummes altså heri både sprogfilosofiske og hermeneutiske aspekter.
Det litterære aspekt og spørgsmålet om litterære læsninger vil kun blive inddraget i den henseende
at afprøve disses implicitte tekstteorier. Desuden vil jeg lægge vægt på at søge at afdække
de omtalte teoriers forudsætninger og konsekvenser, hvilket virkelighedsbillede der
ligger implicit og med hvilken intention disse teorier fremføres.
3 Tekstteori i det tyvende århundrede 1
Indenfor filosofi og tekstteori er der i det 20 århundrede sket, hvad man har kaldt et "linguistic
turn". Denne term bruges, dels til at betegne at filosofien nu har vendt sig til det sproglige
som problemfelt, dels om det skift der er sket, fra tidligere at ville spørge bag om teksten
til forfatteren, til at spørge til teksten selv, for derpå at vende sig til læseren, som til slut opløses
i fortolkningsfællesskabet. De implicerede filosofier og fortolkningsteorier kan kategoriseres
i fem grupper, som afspejler denne udvikling: 1) Historisk positivistiske, 2) Strukturalistiske,
3) Analytiske 4) Hermeneutiske og 5) (De)konstruktivistiske 2 .
1) Historisk positivisme. Under denne kategori henregner jeg fortolkningsteorier, som ser
teksten som en reference til ekstrasproglige forhold uden for teksten, så som dens forfatters
intention, dens oprindelseskontekst eller historisk-faktuelle begivenheder. En sådan fortolkning
kommer til udtryk i den række af historisk-kritiske metoder, som vandt udbredelse op til
århundredeskiftet. Spørgsmålet om reference blev indgående behandlet af G. Frege, som skelnede
mellem ords Sinn og Bedeutung. Et ords mening, Sinn, er dets mening for den som bru-
1 Denne skitse bygger hovedsageligt på Thieselton.
2 Denne opdeling er inspireret af H. Kvanvig ss. 26ff. (De)konstruktivisme er mit eget forsøg på en samlebetegnelse
for nyere teori fra dekonstruktivisme til reader respons.