Indholdsfortegnelse

52 Symbol, metafor, fortælling
behandler symbol, metafor og fortælling, sker det i en gensidig uddybning mellem sprogfilosofi
og ontologi. Ricoeur vil udvikle et sprog, der svarer til verden og samtidig udvikles hans
ontologi gennem arbejdet med disse sproglige fænomener.
Symbol
a) Symbolets dobbeltmening
"Symbols occur when language produces signs of composite degree in which the meaning,
not satisfied with designating some one thing, designates another meaning attainable only in
and through the first intentionality." (Freud, p. 16). Når Ricoeur søger en nærmere definition
af "symbol", sker det i en afgrænsning overfor henholdsvis en for bred og en for smal definition.
Han finder, 1) at det er for bredt at se den symbolske funktion som en generel funktion
ved hvilken bevidstheden skaber sit diskursunivers, det vil sige symbolet som en universel
mediation mellem subjekt og virkelighed. Man kunne måske, i kantianske termer, sige: symbolet
som erscheinung. På den anden side finder Ricoeur, at2) analogimodellen, der ser en
analog forbindelse mellem to meninger i symbolet, den umiddelbare og det symbolet betegner,
er for snæver. Dette ville implicere en nødvendig lighed mellem primær og sekundær,
manifest og latent mening i symbolet og muliggøre en argumentation for deres sammenhæng.
Men en eventuel analogi er kun én af flere relationer mellem disse. Symbolikken er det fænomen,
eller den meningsregion der udspændes af, at sprog eller en genstand mener noget
andet end den umiddelbare mening, man tilskriver det. Der er en dobbelt mening, fordi en
anden mening er både givet og skjult i den umiddelbare mening.
I indlendingsartiklen til The Conflict of Interpretations, "Existence and Hermeneutics"
giver Ricoeur på den samme baggrund følgende definition: "I Define 'symbol' as any structure
of signification in which a direct primary, literal meaning designates, in addition, another
meaning which is indirect, secondary, and figurative and which can be apprehended only
through the first." (Conflict, p. 12). I tæt sammenhæng hermed opstiller han ligeledes en definition
af fortolkning: "Interpretation, we will say, is the work of thought which consists in
deciphering the hidden meaning in the apparent meaning, in unfolding the levels of meaning
implied in the literal meaning." (Ibid., p. 13). Denne tætte sammenhæng ses også i Freud and
Philosophy, hvor den kommer til udtryk i en sammenfattende dobbelt-definition af symbol og
fortolkning: "[A] symbol is a doublemeaning linguistic expression that requires an interpretation,
and interpretation is a work of understanding that aims at deciphering symbols." (Freud,
p. 9). I disse definitioner betegnes symbolets dobbelte mening som en ren sproglig, semantisk
struktur. Men er disse definitioner af symbolisme som et rent sprogligt fænomen dækkende?,
må det spørges med Ricoeur selv. Kunne en definition ikke lige så vel tage udgangspunkt i
symbolet som et middel til at udtrykke en ikke-sproglig virkelighed, således som det betegnes