Indholdsfortegnelse

50 Symbol, metafor, fortælling
eksistensens grundlæggende vanskeligheder. Skal disse grundlæggende mønstre gribes, kan
det kun ske i en personligt engageret tilegnelse. Den vigtige pointe hos Ricoeur er, at dette
ikke er en naiv eller subjektiv tilegnelse, men en gennem forklaringsarbejdet kvalificeret tilegnelse.
Tanken om teksten som paradigme udvides yderligere hos Uggla, idet han desuden ser
denne funktion også i forhold til teologien, som i forhold til Guds åbenbaring må arbejde med
en til teksten og dens mening svarende dobbelthed af dels skjulen og afsløren, dels forklaring
og tilegnelse. Også for kommunikationen, som jo er Ugglas ledetråd i hans afhandling, er
teksten og de dermed forbundene positive følger af distanceringen mellem forfatter og tekst
paradigmatisk. Han kan her citere Ricoeur selv, som understreger dette forhold: "För mig är
texten mycket mer än ett särfall av mellanmänsklig kommunikation; den är paradigmet för
distanceringen i kommunikationen." 23 Hvad der kan siges om teksten og dens fortolkning,
kan, hvis en sådan perspektivering af teksten som paradigmatisk for andre undersøgelsesfelter
er holdbar, frugtbargøre en række andre videnskaber end de direkte tekstbaserede.
Delkonklusion
Ricoeur bevæger sig i sin tekstteoretiske tænkning mellem to fronter, hvis ensidighed han på
begge sider søger at undgå. Han distancerer sig således fra lingvistikken og dele af strukturalismen
med sin påpegning af at tekstfænomenet tager sit udgangspunkt i sproget som diskurs
og ikke som system. Dette sker under henvisning til dialektikken i sproget mellem begivenhed
og mening; en dialektik som har sit udvekslingspunkt i ordet og i en redegørelse for begivenhedsdelens
tilknytning til diskursen på sætnings- og tekstniveau. Modsat afvises også den
romantiske hermeneutik ved en påpegning af det distancerende moment i tekstens skriftliggørelse,
som fjerner teksten fra forfatteren, og dermed frigør både tekstens mening og reference
fra forfatterkonteksten.
Denne frigørelse er den afgørende mulighedsbetingelse for teksten som bærer af (tilværelsens)
meningsoverskud. Dette meningsoverskud skal behandles i det følgende afsnit, som
leder frem mod læserens interaktion med teksten, hvilket udløser spørgsmålet om fortolkning.
4 Symbol, metafor, fortælling
Metode
Som påpeget i indledningen til det foregående afsnit sker der en generel bevægelse hos Ricoeur
fra ord til sætning til værk, som følges parallelt af en bevægelse fra symbol til metafor
til fortælling. Denne udvikling er gjort til disposition for dette afsnit, eftersom disse alle tre
23 Citeret i Uggla , 1994. s. 336 fra Ola Holmgrens oversættelse til svensk. s. 135.