Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hvad er en tekst? 47<br />
venhed og mening 20 fremgår den afgørende pointe, at det sammenfald mellem talerens mening<br />
og diskursens mening, der fremgår af talerens umiddelbarhed i forhold til talebegivenheden,<br />
forsvinder ved skreven diskurs. Diskursen undslipper forfatterens intention, og tekstens<br />
mening er ikke forfatterens mening 21 . At teksten transcenderer forfatterintention og dens sociologiske<br />
ramme, betyder frigørelse fra en begrænsning, teksten kan noget mere, end hvad<br />
forfatteren kunne have tænkt, mere end hvad den sociologiske kontekst kunne have fostret.<br />
Teksten adskiller sig fra samtalen, der er kontekstbundet, ved denne evne til at dekontekstualisere<br />
sig og rekonteksutalisere sig. Men Ricoeur er påpasselig med ikke at drive autonomiens<br />
konsekvenser for vidt, idet han på den ene side afgrænser sig overfor den såkaldte intentionale<br />
fejlslutning, men samtidig også overfor, hvad han kalder, "den absolutte teksts fejlslutning",<br />
strukturalismens forfatterløse tekst. En tekst er fortsat noget, som nogen vil sige til nogen. Der<br />
består således en dialektik mellem forfatterens mening og tekstens mening.<br />
Forholdet mellem tekst og læser er ligeledes mere komplekst end forholdet mellem tale og<br />
lytter. Teksten som skrift venter på og kalder på en læsning. Ja, at en læsning er mulig skyldes<br />
netop, at teksten ikke lukker sig om sig selv, men er åben imod noget andet. Med nedskrivningen<br />
får diskursen et principielt set uendeligt antal læsere, og dermed også et ubegrænset<br />
antal fortolkninger, eftersom der består en dialektik mellem læserens og tekstens bestemmelse<br />
af tekstens mening, svarende til dialektikken i forholdet mellem tekst og forfatter. Denne polyvalens<br />
udgør ikke et problem, men en ressource, og er, både i sin hidrøren fra tekstens frigørelse<br />
fra forfatter og oprindelig kontekst og som konsekvens af læserskarens mangfoldighed,<br />
den positive mulighedsbetingelse for fortolkningen. Kun hvor entydigheden ophører, bliver<br />
der plads for fortolkningen. I den skrevne diskurs er entydighedens begrænsning brudt.<br />
Tekstens mening<br />
Som berørt ovenfor understreger Ricoeur i opgør med den romantiske hermeneutik, at tekstens<br />
mening ikke er forfatterens mening. Tekstens mening udspringer i stedet af tekstens sag.<br />
Dette skal indkredses nærmere ved at se på forholdet mellem begivenhed og mening.<br />
a) Begivenhed og mening<br />
Skriften har mulighedsbetingelse i og udfolder den dialektik mellem begivenhed og mening,<br />
som konstituerer diskursen som et hele. Den dialektiske enhed af begivenhed og mening findes<br />
på sætningsniveauet. Diskursen som begivenhed er flygtig, men begivenhedens mening er<br />
vedvarende, og det er denne som nedfældes i skriften og dermed bevares. I diskursen selv er<br />
20 Se nedenfor.<br />
21 Ricoeur afslører enkelte steder vanskeligheden ved en opgivelse af forfatterintentionen, når han selv henviser<br />
til denne eller bruger den som et argument og f.eks. forudsætter en kontinuitet hos samme forfatter mellem forskellige<br />
værker. (Jvf. G.J. Laughery, "Reading Ricoeur: Authors, Readers, and Texts" in European Journal of<br />
Theology, IX (2000):2, pp. 159ff).