Indholdsfortegnelse

20 Filosofiske linier hos Ricoeur
Denne dimension ved virkeligheden kan vi kun tale symbolsk om, da den nok er i væren, men
alligevel går forud for den og vores evne til at tale om væren. Denne virkelighed viser sig
gennem symboler eller cifre. I princippet kan alt (f.eks. naturen eller myter), ifølge Jaspers,
fungere som et ciffer, når det ses som et tegn på den absolutte virkelighed. Men også en tydning
ved hjælp af cifre har i en eller anden grad karakter af en objektivering, og så er det alligevel
ikke væren i sig selv, vi befatter os med. Derfor må filosofien være en vedvarende bevægelse
ud mod grænsen, en stadig Philosophieren.
Ricoeur bidrager i det voluminøse samleværk The Philosophy of Karl Jaspers med artiklen
"The relation of Jaspers´ Philosophy to Religion" (Jaspers, pp. 611-642), hvor han lader en
kritik af Jaspers munde ud i en overvejelse om forholdet mellem filosofi og teologi. Jasper
står, ifølge Ricoeur, mellem kirkens dogmatik og den ateistiske kritik. Teologiens "Gud", der
inkarnerer sig som "gudsmand", er antitesen til Jaspers tanke om cifferet, at det transcendentales
væren i væren viser sig og kan tolkes. Der er i begge tilfælde tale om en mediation mellem
transcendensen og den menneskelige eksistens. Jaspers siger om det i hvem Gud, ifølge teologien,
åbenbarer sig (mennesket Jesus): "The Transmutation into a mediation between us and
the unique God is its transmutation into cipher." (K. Jaspers Von der Warheit, cit. Jaspers, p.
624), og Ricoeur kommenterer: "One must choose between the 'encipherment' of all things,
and the christian incarnation." (Ibid.). Men Jaspers går videre herfra. Han vil give religionen
plads indenfor filosofiens ramme. For kraften til at transformere alle realiteter og overbevisninger,
ved cifre, til "spekulative" symboler på det transcendente er ubegrænset, og cifferkonceptionen
gør Jaspers istand til at afdække en transcendent intention, selv i de tanker hvis
objektive eller dogmatiske foregivende først synes at destruere enhver tanke om transcendens.
Jaspers religionskritik drejer sig altså om den skjulte transcendens og dens "passage" gennem
de historiske cifre. Den religiøse mediation mellem transcendens og eksistens i form af
"gudsmanden" er uacceptabel for Jaspers, når den påstår at stedfæste og garantere transcendensens
tilstedeværelse i immanensen, idet religionen eller teologien dermed gør denne tilstedeværelse
til noget eksklusivt, som den selv har monopol på. Dette er baggrunden for Jaspers
understregning af den flygtige og ikke-nødvendige karakter i cifferets universalitet.
Ricoeur forsøger i en sam-filosoferen med Jaspers at indsætte en anderledes relation mellem
filosofi og religion. Det ultimative filosofiske spørgsmål for Jaspers gælder væren i sig
selv, væren som væren, og dennes tilsynekomst. Al tale om åbenbaring er for filosoffen begrænsende
og autoritær, og Jaspers betegner med "katolicitet", en "voldelig" projektion af
religionen ind på områder, f.eks. værensspørgsmålet, hvor den ikke hører til. Dette er også
efter Ricoeurs mening udenfor religionens beskæftigelsesområde: "Religion becomes a philosphical
question when its own dialectic of deliverance is transferred to the properly philosophical
problem of absolute reality." (Ibid., p. 631). Ricoeur vil gå fra religionens forfejle-