Indholdsfortegnelse

Henblik på forholdet mellem religionsfilosofi og eksegese 179
critical capacities of reason but out of a profound regard for both the finite and the fallen character
of our epistemological context." (Ibid, p. 170). Verden er derfor på en gang noget givet,
foreliggende og fordrer samtidigt menneskets erkendelsesarbejde. Hermed placerer de sig
mellem en naiv realisme, der antager erkendelsens umiddelbare objektive adgang til den "virkelige
verden", og en konstruktivisme, der anser ethvert verdensbillede for en fri konstruktion
uden relation til en given verden. Mellem en naiv realisme, der universaliserer eget verdensbillede
og herved udviser en "voldelig" imperialistisk adfærd og lukker af overfor andre mulige
billeder, og en konstruktivisme, som regner enhver erkendelse for kreativ fantasi og dermed
fører til en indelukning i partikulære fortolkningsfællesskaber, som intet grundlag har for
at tale sammen og derfor må ende i gensidig ligegyldighed eller bekæmpelse. Denne mellemposition
minder i høj grad om den kritiske realisme, som blandt andet N. T. Wright og P. G.
Hiebert har gjort sig til talsmænd for, men Middleton og Walsh kritiserer dog denne for dens
tendens til blot at blive en "ydmyg realisme", som alligevel vil fastholde muligheden af en
sikker og verificerbar adgang til den givne verden. De medgiver, at også deres synspunkt inklusiv
skabelsestanken er ét blandt andre bud på en virkelighedsforståelse. Men de finder, at
det er et godt bud, fordi det bringer teologien udover en modernistisk "voldelig" fremfærd
uden at geråde i relativismens umuliggørelse af interpersonel kommunikation. En sådan epistemologi
på baggrund af skabelsestanken, der fastholder en given realitet uafhængig af erkendelsen
og samtidig indrømmer erkendelsens begrænsning og usikkerhed, skaber mulighed
for kommunikation og umuliggør samtidig meningsimperialisme. Deres epistemologi fremlægges
derfor som et kristent perspektiv, samtidig med at en principiel perspektivisme, at ethvert
synspunkt blot er et muligt perspektiv på tingene blandt andre, afvises: "...we propose a
covenantal epistemology of gift and call to be more faithful to a biblical worldview and more
appropriate for our times." (Ibid., p. 168). Den erkendelse, Middleton og Walsh plæderer for,
er en lytten til Gud og til det øvrige skaberværk, som herved respekteres som "the other".
Denne gensidighed bygger på den bibelske pagtstænkning og er grundlæggende for deres epistemologi.
Som endelige væsener er også vores erkendelse begrænset og endelig, og som faldne væsener
er vi altid tilbøjelige til at misbruge vores erkenden. En kristen teologisk epistemologi
står i spændingen mellem fald og genoprejsning og mellem endelighed og evighed. "Therefore,
our knowing of all things must be attuned not just to the way things are but to the way
that they will be, to the way they were meant to be. Over against postmodern masturbatory
language games, this kind of transformational epistemological stewardship attempts to construct
an alternative consciousness, an alternative worldview that will bear fruit of healing in
the creation." (Ibid., p. 171). På den anden side rummer størstedelen af de bibelske tekster en
indre spænding mellem universalitet og udvælgelse, f.eks. i pagtstænkningen, der veksler
mellem universelle pagter, Noapagten og "den nye pagt", og udvælgende pagter, Abra-