Indholdsfortegnelse

178 Henblik på forholdet mellem religionsfilosofi og eksegese
sådan antagelse. Mennesket er ikke den uafhængige skaber af sit eget univers og heller ikke
blot et medlem af et afgrænset fortolkningsfællesskab, men født ind i, og til sin død medlem
af, selve det menneskelige fortolkningsfællesskab. Her virker eksegesen således tilbage på
filosofien: Hvad betyder den bibelske skabelsestanke for forholdet mellem det almene og det
partikulære i den religionsfilosofiske henholdsvis den teologisk-eksegetiske tænkning?
Skabelsestankens betydning for epistemologien anføres af P. G. Hiebert 67 i dennes problematisering
af en idealistisk teologi, der tager udgangspunkt i menneskets tænkning som fundament
(foundation) og regner de empiriske realiteter for betingede: "Mircea Eliade, E. Stanley
Jones, and others have argued, however, that the Judeo-Christian tradition differs from
tribal and Eastern religions precisely in its strong doctrine of the creation of a real world apart
from, but contingent upon, God and in its strong sense of history as the arena within which
God works. It is the realist epistemologies that take the external world seriously." (Hiebert, p.
29). K.E. Løgstrup argumenterer, som vi tidligere har set det i Ugglas anvendelse af ham til
en kritik af Vanhoozer, ud fra skabelsestanken for et akulturelt moment i erkendelsen og for
en naturlig gudserkendelse som en principiel, men ikke faktisk, mulighed. "En naturlig indholdsfyldt
Gudserkendelse er en Mulighed, der er givet os med vor Menneskelighed, da vi er
skabte Mennesker; men det er en Mulighed, som vi med vort Liv, saadan som vi nu engang
har ødelagt det, har gjort til en faktisk Umulighed." (Den erkendelsesteoretiske Konflikt mellem
den transcendentalfilosofiske Idealisme og Teologien. (1942), s. 112, citeret hos Andersen,
s. 626). Sv. Andersen anvender Løgstrups tanker om forholdet mellem skabelse, synd,
åbenbaring og sprog, som grundlag for en teori om det religiøse sprog, og udfolder hvordan
ordet "Gud" kan have en åbenbaringsuafhængig betydning, som skaberen og som værensmagten.
"For kristentroen er den Gud, der taler i Jesu liv og død, den samme Gud, der er værensmagt
og skaber." (Ibid., s. 684). Disse udsagn peger på den nødvendige overvejelse af, hvad
skabelsestanken betyder for det religiøse sprog, med vægt på begge led: For det religiøse
sprog, hvorledes tale om Gud og hvorledes taler Gud, og for det religiøse sprog, hvad siger
skabelsen om sprog som fænomen, om dets evne til kommunikation og om kriterier for mening?
Spørgsmålet om skabelsestankens betydning for teologi og epistemologi behandles af J.
Richard Middleton og Brian J. Walsh 68 i bogen Truth Is Stranger Than It Used to Be. De ser i
tanken om verden og mennesket som skabt og faldet en dobbelthed af gave og opgave. "We
are talking about engaging in the task of cultural ordering in a fallen world. And that is the
ultimate source of our disorientation." (Middleton, p. 163). "The biblical worldview engenders
an open-ended, counterideological epistemology not out of any overstated respect for the
67
Professor i missionsteologi og antropologi ved Trinity Evangelical Divinity School
68
Assistant professor i gammeltestamentlig eksegese ved Colgate Rochester Divinity School og præst ved University
of Toronto