Indholdsfortegnelse

Henblik på forholdet mellem religionsfilosofi og eksegese 173
teologien under filosofiens kriterier, mens Bjerg hører til gruppe tre, der vil se de to i et gensidigt
vekselvirkningsforhold.
Debatten har afspejlet, hvorledes valget af metoder i eksegesen dels bestemmes af dennes
objekt, teksterne, men tillige og i ligeså høj grad af en generel forståelse af historie, virkelighed
og videnskabelighed. Det skjulte problem i debatten er kriterierne på dette niveau: Hvad
er f.eks. videnskabelighed, og hvem bestemmer det? Det er her en postmodernistisk kritik af
særligt de tre´s modernistiske videnskab vil sætte ind.
3 Henblik på forholdet mellem religionsfilosofi og eksegese
Indledning
Jeg har i denne opgave set på tekstteori og sprogfilosofi hos Ricoeur og Frei, og her særligt
søgt at belyse forholdet mellem filosofi og tekstfortolkning. Nogle af de overvejelser, der er
blevet rejst, vil jeg nu tage op igen og forsøge at tænke ind i en sammenfattende overvejelse
af forholdet mellem (religions)filosofi og eksegese 64 . Til slut vil et selvstændigt udkast til en
mulig eksegetisk metodologi blive forsøgt. Indledningsvis vil jeg foretage en kort begrebsafklaring.
Religionsfilosofien ser jeg som overvejelsen over forholdet mellem religiøse og ikkereligiøse
virkelighedstolkninger. Hvilken betydning har det, at teologien i sin vestlige historie
altid har været en tænkningens disciplin og dermed en filosofisk videnskab, der søger at give
en helhedsopfattelse af tilværelsen, og hvilken betydning har det haft for den vestlige filosofi,
at den har udviklet sig i en kristen kultur? Herved rejser sig naturligt spørgsmålet, om ikke de
to discipliner er i en sådan grad indviklede i hinanden, at en klar skelnen og ikke mindre en
adskillelse er umulig. Ikke desto mindre har de sidste århundreders filosofi været præget af en
række bevidste forsøg på en frigørelse af filosofien fra dens afhængighed af kristen teologi.
Dette stiller, for mig at se, i yderste konsekvens teologien overfor valget mellem en a-teistisk
teologi på en sekular filosofis betingelser og en teologi, som løsriver sig fra sin betingethed af
filosofien forstået som samtidens udkast til en helhedsopfattelse af tilværelsen.
Eksegese er udlægningen af tekster, i teologisk kontekst udlægningen af de bibelske skrifter,
idet det teologisk-eksegetiske projekt efter sin definition handler om læsning og udlægning
af de skrifter, som indgår i den kristne kanon. Denne disciplin henter sin betydelighed i
det teologiske felt fra Bibelens traditionelt autoritative status som kristendommens hellige
skrift, kirkens kanon eller Guds Ord, eller i kraft af dens tilknytning til personen Jesus, som
forhistorie, levnedsbeskrivelse og tidligste virkningshistorie. Spørgsmålet om den rette udlægning
af de bibelske skrifter har fra tidligste tid været til debat og affødt en række forskelli-
64 Der tænkes her principielt og ikke specifikt på de to discipliner som del af den teologiske uddannelse.