Indholdsfortegnelse

172 Ekskurs: Per Bilde og de litterære teologer
lille del. Dette er i og for sig forståeligt, ud fra det faktum at udgivelsen bygger på mange års
forskningsarbejde, men det havde været på sin plads med en nærmere behandling af problemstillingen
angående det litterære og det historiske i de metodologiske indledningsafsnit. En
sådan forefindes (i tredje foreløbige udgave) desværre kun af meget begrænset omfang.
Delkonklusion
Bilde har i den forløbne periode fra kritikken mod Bjerg i 1982 til i dag under inspiration fra
sine modparter gennemløbet en kraftig udvikling i sin forståelse af det eksegetiske arbejde.
Hans faglige kriterier lyder på fordomsfrihed, upartiskhed og neutralitet. Krav som sikres
gennem forskningens offentlighed og gennem at forskeren må stå til ansvar for det internationale
forskningsmiljø. Til gengæld må heller ikke den teologiske forskning være bestemt af
"missionerende" eller apologetiske formål, eller søge at tillempe forskningsobjektet, kristendommen,
til omgivelsernes ønsker eller forventninger. Bilde får undervejs øget blik for de
bibelske teksters litterære træk og for muligheden for og nødvendigheden af at arbejde videnskabeligt
også med denne side. Særligt Davidsens indlæg i debatten, synes at overbevise ham
om, at et sådant arbejde ikke nødvendigvis ender i vilkårlighed. Bilde ændrer således ikke på
sine krav til forskningen, men får et anderledes syn på forskningens objekt og tilsvarende på
de metoder, som må tages i anvendelse.
Det er gennem debatterne blevet tydeligt, hvordan der hos de fire forskere er en høj grad af
indføling med forskningsobjektet, de bibelske tekster. Det gælder for dem alle om at trække
disse tekster frem i deres særegne karakter og gennem det videnskabelige arbejde at tydeliggøre
teksternes mening og funktion. Der er også en høj grad af bevidsthed om betydningen af
forskerens forudsætninger, men kriterierne for passende forudsætninger er forskellige.
Kravet om rationalitet og kritisk tilgang understreges gentagne gange hos Bilde, Nielsen
og Davidsen. Dette krav bygger på et modernistisk ideal om en objektiv videnskab funderet i
fælles kriterier for mening og sandhed. Et videnskabsideal som ikke anfægtes, heller ikke af
at det bryder med virkelighedsforståelsen i de bibelske tekster. Samtidig med at disse tre indser
det ikke umiddelbart givne forhold mellem tekst og virkelighed og derfor må nydefinere
deres videnskabelighed på baggrund heraf, overføres denne usikkerhed ikke på det modernistisk-objektive
grundlag for denne videnskabelighed. Det anses for muligt at opstille kriterier
for sandt og falskt og for videnskabeligt og uvidenskabeligt. Bjerg problematiserer historiebegrebet
som sådan samt de virkelighedsbilleder, som ligger til grund for de forskellige metoder.
Den tætte sammenknytning mellem filosofisk grundlag og metode fører ham til at plædere
for en gensidig vekselvirkning mellem teksternes virkelighedsbillede og forskerens eget
moderne virkelighedsbillede. Et skridt hvorved han truer de gængse begreber om videnskabelighed.
Indplaceret i Freis typologi tilhører de tre første snarest gruppe to der underordner