Indholdsfortegnelse

Ekskurs: Per Bilde og de litterære teologer 171
en fejl, at vi (historisk orienterede eksegeter) tidligere primært gik historisk til disse tekster og
primært søgte at udnytte dem som historiske kilder." (Ibid, s. 59). Hvis der i den sidste artikel
tre år tidligere kunne anes en hvis tilnærmelse, synes det, som sker her, bedst at kunne betegnes
som en regulær omvendelse! Bilde betegner selv artiklen som et vidnesbyrd om de historisk
orienterede forskeres voksende forståelse for det litterære, og de litterære teologer kan
han kalde "teologiens begavede fortrop." Hvad der konkret har overbevist Bilde, nævner han
ikke, men han er altså nu kommet til den mening, at teksternes værdi for den nutidige læser
ikke er de historiske oplysninger, de leverer, men det ideologiske budskab, de i en litterær
form formidler.
Modernitetens kritik manglede fornemmelse for den nødvendige skelnen mellem historisk
sandhed og religiøs sandhed, og Bilde ønsker, at begge dele skal samtænkes, således at en
litterær analyse med henblik på den religiøse betydning kan efterfølges af en historisk undersøgelse.
Om en sådan undersøgelse anstilles må afhænge af "den enkelte forskers faglige interesser,
spørgsmål til teksten og formål med at analysere den, kort sagt vedkommendes forskningsstrategi."
(Ibid., s. 61). Bilde gør således med begrundelse i tekstens karakter, den litterære
læsning til en nødvendighed, hvorimod den historiske tilgang, alt efter forskerens / læserens
bestemmelse, udgør en mulighed. Bilde er nu tillige åben for teksternes evne til at engagere
og "besætte" læseren, og for den litterære bibelforsknings mulige religiøse, teologiske og
kirkelige betydning. Den strid, der har været mellem historisk og litterær eksegese, betegner
Bilde som imaginær og illusorisk. Den hører hjemme i et "meningsløst univers" hvor historie
og litteratur stilles som modsætninger. Ingen metode må søge at tage patent på at være den
rette tilgang. Der må i stedet være et gensidigt supplement mellem en mangfoldighed af metoder.
Denne (ret utrolige) artikel når på kort plads helt og fuldt at imødekomme de tidligere så
forkætrede synspunkter hos både Nielsen og Davidsen. Det står derimod mere uklart, hvorvidt
Bjerg også er omfattet af Bildes forsoningsvilje. Han skiller sig ud som den, der i højeste grad
har taget afstand fra en traditionel opfattelse af historien som givet størrelse og dermed fra
grundlaget for de historisk-kritiske metoder. Hos Bjerg er der ikke i samme grad plads for en
inklusivitet på det metodologiske plan og på den historiske kritiks grund (som hverken Nielsen,
Davidsen eller Bilde ønsker at anfægte), idet han i stedet søger at afdække et nyt fundamentalteologiskt
grundlag for teologien og dermed også for det eksegetiske metodevalg og
arbejde. Den vilje til omstilling, som Bilde viser i artiklen, modsiges dog i nogen grad af en
kommende udgivelse om kristendommens tilblivelse 63 . Her er nemlig fortsat tale om et historisk
arbejde, en rekonstruktion af fortiden, i hvilken det litterære arbejde kun fylder en ganske
63 Der tales her ud fra tredje foreløbige udgave af et manuskript, der ifølge et vedtrykt forord rettet til studerende,
forlag og kolleger af Bilde betegnes som "i henseende til sit indhold…i det store og hele færdigt fra min
hånd."