Indholdsfortegnelse

170 Ekskurs: Per Bilde og de litterære teologer
opfattelse, som debatteres og kritiseres af evangelierne selv. Men spørgsmålet om det historiske
er, set fra en semiotisk synsvinkel, ikke afgørende hverken for religionsvidenskab eller
teologi, fordi det interessante i fortællingen ligger i den anonyme fortælling, den fortælling
der historificeres gennem tillæg af prædikater som egennavne, tidsangivelser osv.. "Set fra et
semio-litterært perspektiv, er det denne anonyme fortælling, der foreligger historificeret, og
ikke slet og ret en singulær, historisk begivenhed, der foreligger fortalt." (Ibid., s. 113).
d) Delkonklusion
Davidsen har med sine semiotiske analyser påpeget, hvorledes et indretekstligt arbejde, som
ikke beskæftiger sig med det historiske spørgsmål, men går til teksten fra en litterær vinkel,
alligevel kan være kritisk og arbejde efter veldefinerede og i traditionel forstand strengt videnskabelige
kriterier. De anvendte metoder må lade teksten træde frem i sin særegenhed,
men skal ikke nødvendigvis tage udgangspunkt i eller bifalde tekstens eget selvvidnesbyrd.
Det er således den moderne kritiske selvbevidsthed og ikke tekstens førkritiske verdensbillede,
som sætter kriterierne for tilgang og metodevalg. Denne kritik er ikke blot en historisk
kritik, men også en semiotisk, og enhver anden form for moderne kritik svarende til forskerens
epistemologiske udgangspunkt. Davidsen mener således, at resultatet af et forskningsarbejde
i lige så høj grad er bestemt af forskerens udgangspunkt som af det undersøgte materiale.
Per Bilde: "Historie og litteratur" 60
Per Bilde tager tre år senere - i anledning af lanceringen af Gads Bibelleksikon - i artiklen
Historie og litteratur 61 tråden op igen. Her beklager han, hvordan historiske og litterære metoder
i lang tid er blevet opstillet som hinandens modsætninger. "Det har ofte været sådan, at
en forsker er blevet så dybt overbevist om den ene af disse to metoders rigtighed og overlegenhed
over den anden, at han / hun har bekæmpet den anden som utilstrækkelig, 'naiv' eller
det, der er værre." (Bilde 1998, s. 57) 62 . Han fastslår nu, at store dele af både Det gamle Testamente
og Det nye Testamente er litteratur tilhørende en række forskellige genrer. Særligt
de historiske fortællinger har vakt strid, men disse er "først og fremmest frie fortællinger, der
er præget af en høj grad af fiktion, og som har et ideologisk sigte....Hvad er nu mest frugtbart,
at gå til disse tekster historisk eller litterært? Jeg vil ikke afvise, at det kan give både mening
og resultater at behandle sådanne tekster som historiske kilder....Alligevel er jeg ikke i tvivl
om, at det er langt mere frugtbart at gå til dem med litterære metoder, og at dette under alle
omstændigheder bør gøres først. Den litterære fløj i den her omtalte strid har ret i, at det var
60 Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 33, 1998, ss. 57-69.
61 Samme titel som Davidsens sidste gensvar.
62 Bilde henviser her til Bjerg og Davidsen. Det ligner mangel på selvironi, at han ikke nævner sig selv!