Indholdsfortegnelse

166 Ekskurs: Per Bilde og de litterære teologer
a) Bildes kritik: "Billedsproget - en ny udvej for teologien?" 55
Kritikken mod Nielsen ligner anklagen mod Bjerg for at ville være apologetisk. Nielsen arbejder
med et teologiske sigte og vil med en bibeltekst, der taler gennem billeder, "engagere
og vinde mennesker for den bibelske religion." (Bilde, 1986, s. 79). Dette ser Bilde som et
forsvar mod de vanskeligheder, moderniteten har skabt for kristendommen, både som "den
historisk-kritiske metodes historiserende distancering til og relativisering af det bibelske budskab"
og som "sækulariseringens provinsialisering af religionen og det religiøse liv." (Ibid.).
Bilde rejser desuden den kritik, som Nielsen havde forudset, at billedsproget set som flertydighed,
åbner op for vilkårlighed. Men det er vel og mærke kun på billedsprogets indholdsside,
der er tale om flertydighed. Når det gælder dets performative funktion, at engagere tilhøreren,
er Nielsen særdeles entydig. Det er billedsprogets absolut primære funktion. Men på
indholdssiden råder altså en helt utilladelig vilkårlighed og subjektivisme. "Billedsproget er
lige så lidt som fortællingen, retorikken og myten for teologien i dag en udvej eller smutvej
ud af de vanskeligheder, der er affødt af teologiens møde med moderniteten." (Ibid., s. 83).
b) Nielsens gensvar: "Billedsprog - Eksegese - Teologi" 56
Det er magtpåliggende for Nielsen at understrege: "Ingen af os ønsker at opgive den rationalitet,
vi forbinder med denne [historisk-kritiske] tradition." (Nielsen, 1986, s. 85). Men hvilken
plads bliver der så til det personlige engagement i sagen? Nielsen vil fastholde, at hun, skønt
personligt engageret i de tekster, hun arbejder med, og deres brug i og følger for kristendommen
i en kirkelig sammenhæng, ikke i sin forskning er bestemt af dette engagement på en
sådan måde, at det skulle gøre hendes forskning uvederhæftig. Bilde vil tilbage til og fastholde
tekstens oprindelige mening, men denne mening opnås kun gennem studiet af en række
brugssituationer i tekstens virkningshistorie, og her har billedsproget en afgørende plads og
betydning. Dette arbejde mener Nielsen at have udført indenfor rammerne af, hvad en historisk-kritisk
ekseget kan acceptere. Hun vedgår i kirkelige sammenhænge at have holdt foredrag,
hvor hun har talt om den mulige nutidige betydning af billedsproget i de bibelske tekster,
men mener ikke dermed (som Bilde har antydet det) at have afskrevet sig selv som kritisk,
videnskabelig forsker. Der går således et klart skille, i Nielsens brug af de bibelske tekster,
mellem hendes videnskabelige arbejde, der er bestemt af de grænser den historiske kritik
sætter, og hendes kirkelige brug, hvor teksterne tillades at medføre et personligt engagement.
Det er dette skille, som er garanten for at fastholde videnskabeligheden, indenfor den akademisk-videnskabelige
ramme.
55 Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 9, 1986, ss. 77-84.
56 Ibid., ss. 85-92.