Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
164 Ekskurs: Per Bilde og de litterære teologer b) Bjergs gensvar: "Den kristne grundfortælling i skærsilden" 54 Bjerg svarer i sin artikel Den kristne grundfortælling i skærsilden på flere forskellige kritiske artikler affødt af hans afhandling. Han mener, at mange eksegeter har en stærk praksis, men er svage i teorien og derfor ikke kan forsvare deres tolkning teoretisk. Selv forsøger han at undersøge kristendommens sproglige fundament og dermed skabe et bedre grundlag for eksegetiske læsninger. Bjerg kan derved, i en hvis forstand, siges at føre "the linguistic turn" ind i teologien. Grundfortællingen er for Bjerg den fortælling, som evner at grunde identiteten. Denne sammenhæng mellem fortælling og identitet mangler hos Bilde (og hos Davidsen). "Fordi de ikke finder, at deres identitet vedrører den kristne grundfortælling, kan de i stor personlig distance interessere[] sig for at fastlægge grundfortællingens tekst eller struktur, ja, Davidsen har en forestilling om den kristne grundfortælling 'som sådan'". (Bjerg, 1982, s. 67). En sådan "u-engageret" forskning finder Bjerg upassende. I modsætning til en tom instrumental fornuft, stiller han en fornuft, der er bestemt af sit indhold. Den frigørende sandhed i fortællingen er mere grundlæggende end den kritiske refleksions sandhedskriterier, og de fortællinger vi arbejder med er fortællinger, som vi allerede er forviklet i, som vi er "besat" af. (Heideggers In-der-Welt-Sein klinger uudtalt med her.) Den historisk-kritiske metode tager ikke højde for de bibelske udsagn og fortællingers teologiske sigte, at de er meget mere end historiske beretninger: "...i den historisk-kritiske metodes navn skal [Bilde] se bort fra det særligt teologiske fundament under Jesu identitet, for metoden forudsætter en virkelighedsforståelse, der ikke har plads til Guds ord og gerning." (Ibid., s. 79). Bjerg afviser samtidig fuldstændigt Bildes påstand om, at han vil gøre den historiske kritik til arvefjende. Det var netop Bjergs mål at arbejde med virkelighedsforståelse bag metoden, og ikke med metoderne selv, for derved at sætte grænse for dens virkefelt og dens virkelighedsbillede. Indenfor én metode kan der forskes efter faste, kontrollérbare retningslinier, men et brud (paradigmeskift) kan ikke styres frem, det "tilfalder én udefra". Her er derfor en grænse for den enkelte metode. Den historiske kritik svarer ikke til et universelt, evigt gyldigt sæt af fakta. Bjerg sender med sit svar anklagen for ikke i tilstrækkelig grad at klargøre og argumentere for sin egen metodes grundlag tilbage til Bilde: "Blænder man af for det filosofiske problem, bliver den metodiske praksis i videnskaben blind og tilfældig." (Ibid., s. 75). c) Delkonklusion Bjergs argumentationsgang befinder sig på et principielt plan, hvor han ønsker at fremhæve fortællingens kategori frem for en systematiserende begrebslig teologi. Dette følges parallelt af en forståelse af forskeren som personligt forviklet i de fortællinger, der behandles. Betydningsfuld for hans fremhævelse af fortællingens kategori er desuden et opgør med en absolu- 54 Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 1, 1982, ss. 63-82.
Ekskurs: Per Bilde og de litterære teologer 165 tistisk historieforståelse. Bjerg understreger flere gange, at spørgsmålet om metoder grunder i forskellig virkelighedsforståelse, og en metodediskussion kan derfor ikke nøjes med en afvejning af metodernes nytteværdi eller popularitet, men må prøve disse underliggende virkelighedsbilleder. Kirsten Nielsen: For et træ er der håb Kirsten Nielsens afhandling For et træ er der håb rummer ingen kritik af den historiskkritiske metode, men en beklagelse af den ufrugtbare diskussion, der har været ført mellem dens tilhængere og tilhængere af litterære tilgange. Hun ønsker selv at kombinere historiskkritisk forskning og et arbejde med teksterne som litterære kunstværker, således at der bliver plads til både videnskabelig analyse og kunstnerisk indføling. Dermed føjes det litterære her ind som en æstetisk vinkel. De bibelske skrifter er traditionslitteratur, og denne type litteratur befinder sig mellem historisk dokument og litterær fiktion, hvorfor der må anlægges både historiske og litterære synsvinkler. Det er dermed teksten, som via en genrebestemmelse bestemmer metoden, som gøres vidtfavnende, idet alle brugbare tilgange trækkes ind som en berigelse. I afhandlingen gælder det Nielsens yndede tema, billedsproget, som er kendetegnet ved en reguleret flertydighed. Risikoen er derfor relativisme og subjektivisme, som Nielsen selv betegner som "indlysende urimelige", idet de umuliggør kommunikation. Billedsproget fører imidlertid ikke til relativisme, når dets egen kontekst og læserens hermeneutiske kontekst står som "linievogtere", som afgrænser dets meningsfelt. Dette nødvendiggør et historisk arbejde, således at tekstens egen datidige kontekst og dennes forestillinger styrer tolkningen. Det går ikke an helt at opgive en historisk tilgang, og visse ting (historiske fakta) om f.eks. Esajasbogen kan, ifølge Nielsen, fastslås med sikkerhed. Fortolkningen må derfor leve i et spændingsfelt mellem historie og litteratur, ellers vil læsningen medføre en reduktion af teksten. "Hvad jeg hermed gør mig til talsmand for er ikke en ny metode, men en brug af de allerede eksisterende metoder litterær kritik, formhistorie, traditionshistorie, redaktionshistorie m.m., hvor vi tager hensyn til den konkrete teksts genre, hvor vi ikke stiller historiske spørgsmål til en tekst, der har et ganske andet formål end at give historieske svar - men heller ikke overser forbindelsen til historien - og hvor vi endelig ikke afkræver billedsproget den entydighed, som er hele dets væsen imod." (Nielsen, 1985, s. 26). Hos Nielsen implicerer den litterære tilgang ikke tanker om virkelighedsbilleder, og den har ikke fundamentalteologisk karakter. Der er her blot tale om, at nye læsemetoder supplerer de gamle og velkendte.
- Page 113 and 114: Hans W. Freis filosofiske og teolog
- Page 115 and 116: Hans W. Freis filosofiske og teolog
- Page 117 and 118: Hans W. Freis filosofiske og teolog
- Page 119 and 120: Den realistiske fortælling 119 ser
- Page 121 and 122: Den realistiske fortælling 121 fæ
- Page 123 and 124: Den realistiske fortælling 123 fer
- Page 125 and 126: Den realistiske fortælling 125 se
- Page 127 and 128: Fortælling og identitet 127 som de
- Page 129 and 130: Fortælling og identitet 129 the ca
- Page 131 and 132: 5 Freis tekstbegreb Freis tekstbegr
- Page 133 and 134: Freis tekstbegreb 133 For det førs
- Page 135 and 136: Historisk eller history-like? 135 f
- Page 137 and 138: Historisk eller history-like? 137 l
- Page 139 and 140: Historisk eller history-like? 139 v
- Page 141 and 142: Forholdet mellem teologi og filosof
- Page 143 and 144: Forholdet mellem teologi og filosof
- Page 145 and 146: Forholdet mellem teologi og filosof
- Page 147 and 148: Forholdet mellem teologi og filosof
- Page 149 and 150: Afrunding 149 nænsomt som muligt,
- Page 151 and 152: Delkonklusion 151 de bibelske skrif
- Page 153 and 154: 1 Metode Ricoeur, Frei og narrativ
- Page 155 and 156: Ricoeur, Frei og narrativ teologi 1
- Page 157 and 158: Frei i Vanhoozers og Ugglas værker
- Page 159 and 160: Delkonklusion 159 det subjekt, som
- Page 161 and 162: 1 Metode Ekskurs: Per Bilde og de l
- Page 163: Ekskurs: Per Bilde og de litterære
- Page 167 and 168: c) Delkonklusion Ekskurs: Per Bilde
- Page 169 and 170: Ekskurs: Per Bilde og de litterære
- Page 171 and 172: Ekskurs: Per Bilde og de litterære
- Page 173 and 174: Henblik på forholdet mellem religi
- Page 175 and 176: Henblik på forholdet mellem religi
- Page 177 and 178: Henblik på forholdet mellem religi
- Page 179 and 180: Henblik på forholdet mellem religi
- Page 181 and 182: Henblik på forholdet mellem religi
- Page 183 and 184: Henblik på forholdet mellem religi
- Page 185 and 186: Henblik på forholdet mellem religi
- Page 187 and 188: Sammenfatning og konklusion 187 ken
- Page 189 and 190: Sammenfatning og konklusion 189 Sum
- Page 191 and 192: Sammenfatning og konklusion 191 of
- Page 193 and 194: Sammenfatning og konklusion 193 And
- Page 195 and 196: Sammenfatning og konklusion 195 Pla
- Page 197: Sammenfatning og konklusion 197 Ref
Ekskurs: Per Bilde og de litterære teologer 165<br />
tistisk historieforståelse. Bjerg understreger flere gange, at spørgsmålet om metoder grunder i<br />
forskellig virkelighedsforståelse, og en metodediskussion kan derfor ikke nøjes med en afvejning<br />
af metodernes nytteværdi eller popularitet, men må prøve disse underliggende virkelighedsbilleder.<br />
Kirsten Nielsen: For et træ er der håb<br />
Kirsten Nielsens afhandling For et træ er der håb rummer ingen kritik af den historiskkritiske<br />
metode, men en beklagelse af den ufrugtbare diskussion, der har været ført mellem<br />
dens tilhængere og tilhængere af litterære tilgange. Hun ønsker selv at kombinere historiskkritisk<br />
forskning og et arbejde med teksterne som litterære kunstværker, således at der bliver<br />
plads til både videnskabelig analyse og kunstnerisk indføling. Dermed føjes det litterære her<br />
ind som en æstetisk vinkel. De bibelske skrifter er traditionslitteratur, og denne type litteratur<br />
befinder sig mellem historisk dokument og litterær fiktion, hvorfor der må anlægges både<br />
historiske og litterære synsvinkler. Det er dermed teksten, som via en genrebestemmelse bestemmer<br />
metoden, som gøres vidtfavnende, idet alle brugbare tilgange trækkes ind som en<br />
berigelse.<br />
I afhandlingen gælder det Nielsens yndede tema, billedsproget, som er kendetegnet ved en<br />
reguleret flertydighed. Risikoen er derfor relativisme og subjektivisme, som Nielsen selv betegner<br />
som "indlysende urimelige", idet de umuliggør kommunikation. Billedsproget fører<br />
imidlertid ikke til relativisme, når dets egen kontekst og læserens hermeneutiske kontekst står<br />
som "linievogtere", som afgrænser dets meningsfelt. Dette nødvendiggør et historisk arbejde,<br />
således at tekstens egen datidige kontekst og dennes forestillinger styrer tolkningen. Det går<br />
ikke an helt at opgive en historisk tilgang, og visse ting (historiske fakta) om f.eks. Esajasbogen<br />
kan, ifølge Nielsen, fastslås med sikkerhed. Fortolkningen må derfor leve i et spændingsfelt<br />
mellem historie og litteratur, ellers vil læsningen medføre en reduktion af teksten. "Hvad<br />
jeg hermed gør mig til talsmand for er ikke en ny metode, men en brug af de allerede eksisterende<br />
metoder litterær kritik, formhistorie, traditionshistorie, redaktionshistorie m.m., hvor vi<br />
tager hensyn til den konkrete teksts genre, hvor vi ikke stiller historiske spørgsmål til en tekst,<br />
der har et ganske andet formål end at give historieske svar - men heller ikke overser forbindelsen<br />
til historien - og hvor vi endelig ikke afkræver billedsproget den entydighed, som er<br />
hele dets væsen imod." (Nielsen, 1985, s. 26). Hos Nielsen implicerer den litterære tilgang<br />
ikke tanker om virkelighedsbilleder, og den har ikke fundamentalteologisk karakter. Der er<br />
her blot tale om, at nye læsemetoder supplerer de gamle og velkendte.
Change language