Indholdsfortegnelse

Ekskurs: Per Bilde og de litterære teologer 163
Men dette betyder ikke, at Bjerg ønsker en ukritisk, fanatisk teologi; han vil blot afstikke
grænserne for kritikkens virkeområde. Den historiske kritik kan kun "korrigere indholdet af
troen. Ad kritikkens vej hverken skabes eller begrundes troen." (Ibid., s. 265). Dette kan fortællingen
til gengæld: "Fortællingerne begrunder en ulig mere fundamental form for virkelighed
[end historien], når de giver identitet og skænker tro." (Ibid., s. 266). Bjerg mener, at fortællingens
afgørende fundamentalteologiske betydning også må få afgørende følger for eksegesen,
og da fortællingerne, der rummer væsentligt mere end historisk virkelighed, står så
centralt i de bibelske skrifter, kommer den historisk-kritiske metode til kort. Det vil vise sig
langt mere frugtbart at gå ud fra den mere fundamentale virkelighed, som fortællingerne selv
konstituerer, frem for fra den virkelighed, som den historiske kritik forudsætter.
a) Bildes kritik: "Historien og fortællingen" 53
Bildes stærkt kritiske gennemgang af Den kristne grundfortælling er et forsvar for den historisk-kritiske
metode og har nærmest karakter af en dekonstruktion, idet han søger at trække
indre spændinger og modsigelser i Bjergs afhandling frem i lyset. Han mener således, at Bjerg
som alternativ til den historisk-kritiske metode ikke opstiller en anden metode, men et materiale,
fortællingen. Han mangler, hos Bjerg, en metode til behandling af de fortællinger, som
denne fremhæver, og mener, at det vil vise sig, at de historisk-kritiske metoder her vil komme
i anvendelse igen. Det alvorligste problem hos Bjerg er manglen på fastlagte kriterier, som vil
føre til vilkårlighed i teologien. Bilde vil fastholde et krav om fordomsfrihed, upartiskhed og
neutralitet. "Det er historikerens opgave at afdække, rekonstruere og genfremstille den historiske
virkelighed og sandhed, defineret som den fremstilling, der mest økonomisk er i den
optimale overensstemmelse med det foreliggende kildemateriale." (Bilde, 1982, s. 55). Disse
krav er uopgivelige for den historiske forskning, og det internationale videnskabelige forum,
som forskeren (i princippet) forelægger sine resultater for, bliver for Bilde garantien for forskerens
videnskabelighed og dermed i en eller anden forstand kriteriet på den historiske sandhed.
Ærindet for Bjergs afhandling er, ifølge Bilde, af apologetisk natur, og fortællingens kategori
gøres til et forsvar for troen, mod historikerens kritik. Herved stilles mennesket, "både
forskeren og fortællingens troende bytte, værgeløst overfor den virkekraftige fortælling."
(Ibid., s. 59). Men det videnskabelige arbejde med de bibelske tekster skal ikke være apologetisk,
men kritisk, og det er derfor altafgørende, at den historiske kritik fastholdes, som en garant
mod vilkårlighed og mod fortællingens "besættende" magt..
53 Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 1, 1982, ss. 39-61.