Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1 Metode<br />
Ekskurs: Per Bilde og de litterære teologer 161<br />
Kapitel 4<br />
Henblik og konklusion<br />
Ved at følge en metodedebat mellem forskere af historisk-kritisk og litterær observans vil jeg<br />
søge at påpege, hvordan filosofiske og tekstteoretiske positioner fletter sig ind i hinanden i en<br />
sådan debat. Dette giver et mere konkret afsæt for en nærmere udfoldelse af det "henblik på<br />
forholdet mellem religionsfilsofi og eksegese" som denne opgave er anlagt efter. I denne udfoldelse<br />
inddrages tillige, med et perspektiverende sigte, forskellige primært evangelikale<br />
religionsfilosoffer og missionsteologer. Derpå vil jeg give et bud på nogle mulige retningslinjer<br />
for en eksegetisk arbejdsgang. Dette udkast har karakter af et subjektivt forsøg på en<br />
sammentænkning af de i opgaven indeholdte problemstillinger. Afsnittet munder ud i opgavens<br />
hovedkonklusion.<br />
2 Ekskurs: Per Bilde og de litterære teologer<br />
Indledning<br />
Ved tre lejligheder har lektor ved institut for religionsvidenskab ved det teologiske fakultet i<br />
Århus, Per Bilde, taget anledning af en doktorafhandling fra sit eget fakultet til at komme med<br />
et efterfølgende forsvar for den historisk-kritiske metode. Det har nemlig her drejet sig om<br />
afhandlinger, der har villet fremhæve en tæt sammenhæng mellem teologi, eksegese og litterære<br />
tankemønstre og arbejdsmetoder. Disse afhandlinger er: Svend Bjergs Den kristne<br />
grundfortælling, Kirsten Nielsens For et træ er der håb og Ole Davidsens The Narrative Jesus.<br />
I en senere artikel af Per Bilde tager sagen dog en overraskende drejning. I denne ekskurs<br />
drejer det sig ikke om en beskrivelse af de enkeltes eksegetiske metoder, men af grundlaget<br />
for og argumentationen for valg af metode. Hvilke bevæggrunde har de til valget af historiske<br />
respektive litterære metoder, og hvilken argumentation bruges? På hvilket grundlag antager<br />
de hvilken tekstteori, og i hvilken grad er eksegesen, bevidst eller ubevidst, bestemt af et teologisk<br />
eller filosofisk grundsynspunkt?