Indholdsfortegnelse

16 Filosofiske linier hos Ricoeur
affinitet mellem sprog og virkelighed. Den mening der lægges over virkeligheden er ikke
fremmed for denne. Han kan således betegne f.eks. symbolet som midlet til at udtrykke en
ekstrasproglig virkelighed (Conflict, p. 65).
d) Fænomenologi, Husserl
Ricoeur stifter under sit krigsfangenskab bekendtskab med Husserls fænomenologi og bliver
gennem en kommenteret oversættelse af hans "Ideen" en af dem, som for alvor introducerer
Husserl i Frankrig. Dennes fænomenologi kommer til at spille en betydelig rolle for Ricoeur,
der i første del af viljesfilosofien anvender denne som arbejdsmetode, og siden udarbejder sin
egen kritiske fænomenologi gennem en sammenholden af Husserls fænomenologi med en
kantiansk. Ricoeur sammenfatter i artiklen "The Question of the subject: The challenge of
Semiology" (Conflict, pp. 236ff.) fænomenologien i tre teser: 1) Mening er den mest omfattende
kategori i en fænomenologisk beskrivelse, 2) subjektet er bærer af mening og 3) den
transcendentale reduktion er den filosofiske handling, som tillader fødslen af en væren for
mening, dvs. forvandler spørgsmålet om væren til et spørgsmål om værens mening.
Fænomenologien vil beskrive meningen med menneskelige erfaringer fremfor deres fakticitet.
Fænomenologien forbinder subjektfilosofien med en meningsteori, idet menneskets
handlinger er betydende handlinger, og sproglige udtryk udgør disses reflekterede form. Subjektet
er meningsskabende, meningsbærende og meningsstræbende. Ego er det, som lever i
efterstræbelsen af mening. Fænomenologi kan ses som en generaliseret sprogteori, med tegnkomplekset
kastet som et net over vores perceptionsfelt. Fænomenologien åbner for dette meningsfeltet,
idet den tematiserer subjektet intentionale og betydende aktivitet. Fænomenologiens
metode kan indtegnes under slagordet: "Zu dem Sachen selbst!". Man vil beskæftige sig
med tingene selv, således som subjektet erfarer dem, og uden forudgående teoridannelser.
Dermed afviser man ontologiens søgen efter, hvordan tingene "virkelig" er og epistemologiens
grublen over, hvordan vi opfatter tingene, og tager i stedet udgangspunkt i det, vi har:
verden som subjektet oplever det. Ricoeur kan således sige, at fænomenologiens største opdagelse
"...remains intentionality...the priority of the consciousness of something over selfconsciousness"
6 . Husserl uddyber i det senere forfatterskab sin fænomenologi i transcendental
retning, og søger en absolut grund for kundskab i den rene bevidsthed. Han ønsker gennem en
"transcendental reduktion" at vise, at alle fænomener er konstituerede ud fra det transcendentale
subjekt, nemlig ved metodisk og skridtvis at gå tilbage til den grund hvorpå al erfaring
hviler, og som er selve mulighedsbetingelsen for kundskab. Herved sættes det konkrete subjekt
i parentes, mens den rene bevidsthed vægtes.
6 "On Interpretation", p. 189; i Alan Montefiore(ed.) Philosophy in France Today (1983). Cambridge: Cambridge
University Press. Citeret i Vanhoozer, 1990, p. 20.