Indholdsfortegnelse

154 Ricoeur, Frei og narrativ teologi
lig narrativ teologi, ud fra den grundlæggende holdning at det er et fornuftigt projekt, som
modstykke til en spekulativ, moralsk eller eksistentialistisk teologi.
a) Den narrative teologi´s nødvendighed
En narrativ teologi er ikke en historieteologi forstået som forsøget på at konstruere en verdenshistorie
med frelseshistorien som ledetråd. Den "eclipse of biblical narrative", som Frei
har påpeget i The Eclipse of Biblical Narrative, skyldes en sammenblanding af det narrative
og det historiske, men dette er efter Ricoeurs mening ikke et nyt problem, sådan som Frei
stiller det op, men et problem som eksisterede allerede, da den vestlige kultur modtog Bibelen
som den bibelske fortælling, en fastlåst historie, der elliminerede betydningen af alle de forskellige
bibelske diskurstyper så som digt, novelle, metafor osv.. Hvad kirken derfor kom til
at bygge på, var snarere end Bibelens fortællinger et "kristent mønster", som havde en tendens
til at fremhæve sammenhæng og overensstemmelse, mens diversitet udviskedes, og en af opgaverne
for en narrative teologi er derfor at befri de bibelske fortællinger fra det "kristne
mønster", de er blevet låst fast i.
b) Den narrative teologis resourcer
Ricoeur anser narratologiens landvindinger som den narrative teologis største ressource.
Blandt disse kan fire hovedtanker trækkes frem. 1) "Emplotment" er selve det forhold, at fortællingen
skaber en sammenhæng ud af en række af enkelthændelser dvs. forbinder dem til et
meningsfyldt temporalt udspundet plot. 2) En forståelse af "the epistemological status of the
intelligibility displayed by the configurational act of emplotment." (Figuring, p. 239). Der er
en særlig narrativ forståelighed og forståelse som snarere er en phronesis, en praktisk visdom,
end teoretisk kundskab, theoria. 3) Traditionens rolle med hensyn til videregivelse, modtagelse
og fortolkning af fortællinger. 4) Fortællingens mening er ikke indesluttet i teksten selv,
men fremtræder i mødet mellem tekstens og læserens verden. De bibelske fortællinger repræsenterer
den almene genre fortællinger - dette tilhør understreges af den succesfulde anvendelse
af den generelle narratologi på de bibelske fortællinger - og de bibelske fortællinger gør,
hvad alle fortællinger gør: "…they constitute the identity of the community that tells and retells
the story, and they constitute it as a narrative identity." (Ibid., p. 241). Men samtidig er
der noget særligt ved de bibelske fortællinger, idet disse intensiverer visse træk ved fortællingsgenren.
De bibelske fortællinger er nemlig en metafortælling, der i en vis forstand, på
samme måde som Guds navn er uudtaleligt, ikke kan fortælles.
c) Vanskeligheden ved en narrativ teologi
Der er således visse vanskeligheder forbundet med en narrativ teologi. For det første kan der
rejses tvivl angående ligheden og kontinuiteten mellem de bibelske fortællinger og andre for-