Indholdsfortegnelse

Forholdet mellem teologi og filosofi 143
dommen med kristendommens selvbekrivelse, og endelig 2b) hvordan beskrivelsen af kristendommen
relateres til et syn på generelle kriterier for meningsfuld beskrivelse. Desuden
kommer han, som nævnt, også ind på, hvilken fortolkning eller læsning af de bibelske fortællinger
hver type lægger op til eller understøtter. I det følgende vil jeg kun gå nærmere ind på
typerne 3 og 4 repræsenteret af Schleiermacher og Barth, fra hvilke Frei henter sit eget standpunkt.
Teologi og filosofi i indbyrdes korrelation
a) Schleiermacher
Det er, som Frei selv bemærker det, en smule overraskende at Schleiermacher og Barth for en
gang skyld placeres tæt på hinanden og ikke som noget nær modsætninger. Dette skyldes
Freis usædvanlige opdeling af teologien efter dens metodiske udgangspunkt og ikke efter
dens konkrete resultater og synspunkter. Schleiermacher ser teologien som et systematiserende
forsøg på at klargøre de implicitte regler i kirkens udsagn i dens vidnesbyrd og bekendelser.
Den udfylder denne opgave både som en beskrivende og som en kritisk instans, ikke på
grundlag af kristendommen fremmede kriterier, men i et samspil mellem disse og kristendommens
egne kriterier. Schleiermacher giver ikke prioritet til akademisk eller filosofisk teologi,
men forsøger at korrelere teologi som akademisk disciplin og som kristen selvbeskrivelse
i kirken. "Theology was [for Schleiermacher] an academic discipline indeed, but he had no
doubt that it was at least equally and quit independently Christian self-description within the
religious community called the Church." (Types, pp. 34f.). Disse er altså to autonome, men
gensidigt relaterede tilgange, men denne dobbelthed søges ikke forklaret ved nogen dybereliggende
struktur, som skulle inkludere begge felter, men forholdet udspiller sig løbende ad
hoc i den enkelte læsning eller fortolkning.
b) Karl Barth
Barths teologi er, som nævnt, den, som Frei i særlig grad kan identificere sig med. Hos Barth
får teologien, som kristen selvbeskrivelse og selvprøvelse for kirken, absolut prioritet over
teologien som akademisk-filosofisk disciplin. "It is clear at the outset that theology as critical
Christian self-reflection or selfdescription not only has priority over theology as an academic
discipline, but that this priority is to be taken in two ways. First, theology is not philosophically
founded, and, second, what makes theology an orderly and systematic procedure…is for
Barth not a set of universal, formal criteria which are certain and all-fields-encompassing…"
(Ibid., pp. 38f.). Hverken som konceptuelt system, der intenderer at beskrive "virkeligheden",
eller som et sæt af formale regler for, hvad der er sammenhængende og sandt, kan filosofien
blive grundlag for kristen teologi. Denne afvisning kan ses på linie med Barths afvisning af en