Indholdsfortegnelse

142 Forholdet mellem teologi og filosofi
Typer af teologi
Ledespørgsmålet for Freis typologi er følgende (jvf. Types, pp. 1f.): Er teologi 1) en instans af
en generel type, og derfor underlagt almindelige krav om kohærens, sandhed og forståelighed,
som den deler med andre akademiske discipliner; og dermed også underlagt krav fra en almindelig
"Wissenschaftslehre", eller er teologi 2) et aspekt af kristendommen og derfor helt
eller delvis defineret ved dens relation til det kulturelle eller semiotiske system, som konstituerer
denne religion? I det første tilfælde er den nærmeste videnskabelige pendant filosofien,
mens det i andet tilfælde er socialvidenskaben med antropologi og sociologi.
Dette ledespørgsmål giver anledning til en opdeling i fem typer, som går fra teologi som
del af filosofi til teologi som ren kirkelig grammatik. Den første type eksemplificeret ved
Kant ser teologien som en filosofisk disciplin indenfor det videnskabelige akademi. Anden
type søger at relatere specifikt kristne meningsstrukturer til mere generelle, men på grundlag
af en filosofisk videnskabslære og et filosofisk sæt af kriterier, og denne repræsenteres af
Bultmann. Den tredie type søger også at relatere de to forskellige meningssæt, men som ligeværdige
og ikke ud fra noget grundlægende sæt af kriterier. Schleiermacher er et eksempel på
dette synspunkt. Den fjerde type, repræsenteret ved Barth, og den Frei særligt identificerer sig
med, søger også som type tre en ad hoc relatering, men med den omvendte prioritet af type to,
således at den kristne selvbeskrivelse sætter rammen for brugen af filosofiske koncepter og
strukturer. I den femte type er teologi udelukkende en kristendommens selvbeskrivelse, som
må ske helt uden brug af eksterne kriterier, og dette synspunkt findes hos D.Z.Phillips.
I hver type tilskrives filosofien forskellig rolle. For de to første typer udgør filosofien en
normerende beskrivelse af virkeligheden: "Philosophy may be an informative science, which
tells you, for example, what being is, and how you get into a position to know it, and in what
respects God has or is being, and in what respects he or she surpasses it." (Ibid., p. 20). For
tildels type to´s og for type tre´s vedkommende ses filosofien også som leverandør af meningskriterier:
Filosofien regnes da som fundamental disciplin, der snarere end at give os information
udruster os med kriterier for mening og vished, kohærens og sandhed. Reglerne for
den korrekte tænkning ses da som invariable og omfattende alle felter. "In the light of its
foundational status, philosophy arbitrates what may at any time and anywhere count as meaningful
language, genuine thougt, and real knowledge." (Ibid.). Teologien må derfor være parat
til at lade sig "syne" af filosofien. I type fire bliver filosofien derimod udelukkende et redskab
helt uden normerende autoritet, som kan tages i anvendelse i kristendommens beskrivlese af
sig selv. Mens type fem helt vil afvise filosofi som uforenelig med et kristent virkelighedsbillede.
Frei undersøger (jvf. ibid., p. 27) for hver af de fem forskellige typer, hvorledes disse: 1)
forholder sig til det grundlæggende ledespørgsmål om teologi som filosofisk disciplin eller
intern selvbeskrivelse, og hvorledes de 2a) relaterer specifik ekstern beskrivelse af kristen-