Indholdsfortegnelse

Forholdet mellem teologi og filosofi 141
Fra flere sider problematiseres Freis skifte fra det specifikt litterære til det sociologiske, således
Lee (p. 98) og Vanhoozer (p. 174), der mener han mister det syn for teksten selv og det
litterære i teksten, som netop var styrken i det tidlige forfatterskab. Der er dog, efter min opfattelse,
tale om en nødvendig forholden sig til den sprogfilosofiske udvikling i den pågældende
periode fra begyndelsen af halvfjerdserne til midtfirserne, der nødvendiggjorde en kvalificering
af tekstmeningen, som den blev beskrevet i de tidlige skrifter. Problematiseringen af
historien, som noget givet, finder jeg også på sin plads, men det er en afgørende svaghed, at
Frei i så ringe grad benytter en skelnen mellem det historiske og det faktiske. Fakticitetsbegrebet
kunne have lettet og klargjort Freis samtidige afvisning af historievidenskabelig forudsætningstvang
og fastholden af opstandelsens virkelighed. Problemet afspejler Freis generelle
underbetoning af verden som konkret, fysisk og skabt, og hans manglende gennemtænkning
af forholdet mellem tekstens mulige betydning og betydningen af faktiske, virkelige hændelser,
særligt i Jesu liv.
7 Forholdet mellem teologi og filosofi
Metode
Dette afsnit består af en redegørelse for den typologi over teologier, som Frei fremkommer
med i de, i Types of Theology, medtagne forelæsningsmanuskripter m.v., idet denne typologi
tematiserer forholdet mellem teologi og filosofi. Efter en sammefattende opsummering m.h.p.
forholdet mellem filosofi, teologi og eksegese afsluttes med en problematisering af præmisserne
for Freis grundlagstænkning.
Indledning
Forholdet mellem teologi og filosofi er det gennemgående tema for Types of Christian Theology,
som er en post humt udgivet samling af forskellige artikler og forelæsninger, som alle
skulle have dannet metodisk baggrund for et værk om den nyere kristologis historie. Grundstammen
i Freis tænkning her er en typologi, der opdeler forskellige teologier efter deres forholden
sig til filosofien. Det bliver herigennem desuden klart, at der består en sammenhæng
mellem denne forholden og den implicerede eksegeses tekstudlægning, og det er Freis mål at
finde den teologi, som bedst understøtter eller svarer til en "bogstavelig" læsning af Bibelens
realistiske fortællinger. I dette afsnit vil der blive redegjort for denne typologi, med vægt på
Karl Barth, hvis synspunkter Frei i det store og hele tilslutter sig. Forholdet mellem teologifilosofi
relationen og eksegesen vil blive belyst herud fra.