Indholdsfortegnelse

14 Filosofiske linier hos Ricoeur
Den første kopernikanske revolution: centrering af subjektet
a) Indledning
Med Descartes´ cogito bliver den selvfølgelige, umiddelbare sansning og erkendelse af verden
pludselig problematisk, og tænkningen må derfor tage sit udgangspunkt i det subjekt, som
erkender. Denne vending præger al efterfølgende filosofi, idet den med nødvendighed må tage
stilling til denne vending. Udover Descartes inddrager Ricoeur tillige Kant, Husserl og Jaspers,
der alle udvikler deres filosofi ud fra en grundlæggende subjektivisme.
b) Descartes
Filosofiens første kopernikanske revolution fandt sted da René Descartes satte subjektet i centrum
for al erkendelse og tænkning. Med sin metodiske tvivl holdt han al erkendelse undtagen
selverkendelsen for usikker, og nåede frem til sit Cogito ergo sum. Descartes problematiserede
gennem sin metodiske tvivl erkendelsen af verden, og gjorde dermed samtidig verden til et
objekt for en "privilegeret" menneskelig erkendelse. Ricoeur citerer Heidegger om Descartes
og siger: "In the metaphysics of Descartes, the existent was defined for the first time as the
objectivity of representation and truth as certainty of representation." (Ibid., p. 228). Der er
for Descartes ingen umiddelbar og sikker erkendelse af tingene omkring os, og dermed er der
skubbet en kile ind mellem menneske og verden. Descartes metodiske tvivl førte ham til sidst
frem til et holdepunkt i cogito´et: "Jeg tænker, altså er jeg". Descartes´ cogito står ikke isoleret,
men stilles af Ricoeur ind i en lang række af cogito´er fra Sokrates til Kant, hvor Descartes
måske nok i denne sag udgør et højdepunkt. Alle disse er fælles om en opposition til påstanden
om en sandhed uden et subjekt, men Ricoeur mener, de bør alliere sig med denne
subjektfilosofiens største udfordring for at lade sig berige af den!
Descartes blev i vestlig filosofi begyndelsen på en subjektorienteret filosofi, der udgør en
massiv strøm i denne. Ricoeur skriver således: "I assume here that the positing of the self is
the first truth for the philosopher placed within that broad tradition of modern philosophy that
begins with Descartes and is developed in Kant, Fichte, and the reflective stream of European
philosophy." (Freud, p. 43).
Med Descartes blev filosofien for alvor refleksion. Det er det bevidste subjekt, som tænker
over sin egen tilværelse. Det har siden været stort set uomgængeligt således at tage udgangspunkt
i jeg´et som det jeg, der søger kundskab, også hvor subjektet er blevet decentreret og
bevidstheden erklæret for "falsk". Således er også Ricoeurs grundlæggende projekt, at forstå
den menneskelige tilværelse, at forstå sin tilværelse. Derfor bliver Ricoeurs filosofi også i høj
grad en refleksiv filosofi. Men Ricoeurs brug af Descartes er som et afsæt, og ofte et negativt
afsæt, idet den metodiske tvivl nu også rettes mod subjektets selverkendelse. Det selv som
reflekterer, sætter sig selv og er noget givet, som væren og som tænken, men selvet må blive