Indholdsfortegnelse

138 Historisk eller history-like?
målet om faktualitet rejse sig. Dette vil særligt ske, hvor denne person står skarpest aftegnet
som individ. Det historisk-faktuelle spørgsmål afvises således ikke, men tillades af fortællingerne,
og passions- og opstandelsesberetningerne fremtvinger det ganske enkelt. "About certain
events reported in the Gospels we are almost bound to ask, Did they actually take place?"
(Identity, p. 134). Det historiske problem rejser sig, der hvor fortællingen er mest history-like,
og ved de passager, hvor Jesu person klarest træder frem. Frei mener, at dette primært sker i
passions- og opstandelsesberetningerne og kun i langt mindre grad i forbindelse med Jesu
forkyndelse. Dette betyder ikke, at Frei derfor forsøger at bedømme eller bevise disse beretningers
historiske pålidelighed eller at finde en kerne af (historisk) sandt i dem. Frei ser derimod
fortsat på dem som fortællinger og på, hvordan de med en indre nødvendighed forudsætter,
at det fortalte er faktuelt. Fortællingerne gør krav på, at dette er historien, er virkeligheden,
og kan ikke nøjes med at svare til eller passe med en virkelighed.
Den mest afgørende og omdiskuterede enkelthændelse, Jesu opstandelse, betvivles ofte på
grund af dens under-karakter, men fortællingen om Jesu opstandelse fungerer ikke som en
myte. Hvor myten billedligt beskriver noget alment, som potentielt gælder enhver, beskriver
opstandelsesberetningerne en bestemt identitet, som Jesus har opnået gennem helt bestemte
omstændigheder. Opstandelsesberetningerne "demytologiserer" (ibid., p. 136) tværtimod den
traditionelle myte om den døende og oprejste frelser. Fortællingerne ønsker ikke at beskrive
opstandelsen som noget, der kan ske for alle, men fortæller det som noget, der skete for Jesus
Kristus, og er bestemmende for hans identitet. Opstandelsesberetningen tillader og fremtvinger,
modsat myten, spørgsmålet: Skete dette virkeligt? Skønt opstandelsen ikke kan sammenlignes
med andre historiske begivenheder, vil et pålideligt historisk argument mod opstandelsen
falsificere den, og et sådant argument eller bevis er, ifølge Frei, tænkeligt. Hvis opstandelsen
har fundet sted, er den ganske vist noget unikt, men hvis ikke, er opstandelsesfortællingerne
som enhver anden forkert antagelse. Der er i den kristne tro en indre logik, som
tvinger til at sige, at vantro om Jesu opstandelse er rationelt umulig. Forkastes
opstandelsestroen, efter et eventuelt modbevis, må kristendommen som sådan forkastes. (Jvf.
1. Korintherbrev kap. 15).
e) Identitet og historie
Når netop opstandelsen har denne altafgørende betydning, skyldes dette, ifølge Frei, det særlige
forhold mellem denne hændelse og Jesu identitet. Jesus er den, han er, den nærværende
Jeg Er, i og med netop denne hændelse. Denne antagelse er klimaks i Identity. Frei finder at
Jesu identitet i beskrivelsen af hans liv fra dåb frem til passionen er så sammenvævet med
talen om Guds rige, at spørgsmålet om det historiske her ikke udgør en passende kategori.
Disse teksters mening og deres bidrag til beskrivelsen af Jesus er det samme, hvad enten de er
historiske eller ej. Anderledes bliver det ved passions- og opstandelsesberetningerne. Et indi-