Indholdsfortegnelse

136 Historisk eller history-like?
udgør her kristendommens substans og autoritet, og kristendommen er sand hvis, eller i den
grad, evangeliefortællingerne kan regnes som historisk pålidelige. Denne spørgen til det faktuelt
historiske har både hos liberalister og fundamentalister haft et klart apologetisk sigte.
Efter at oplysningen adskilte teksten og det, den taler om, måtte teologien forsvare kristendommen
mod de angreb, som nu satte ind og postulerede, at de bibelske fortællinger ikke talte
historisk sandt, og at kristendommen derfor som religion var falsk og forkastelig. Dette forsvar
kunne enten gå på, at kristendommen var sand, selvom ikke alt i Bibelen var historisk
korrekt, eller være et forsvar for Bibelens historiske korrekthed.
Frei mener, at man herved har sammenblandet "history-likeness" og historisk fakta. Evangeliefortællingerne
har som realistiske fortællinger ganske vist en lighed med almindelig historieskrivning,
hvor historiske fakta søges gengivet, men er alligevel noget andet. De er "history-like",
fordi deres mening ligesom ved historieskrivning og den traditionelle novelle er
selve det, de siger, og ikke som i myten eller allegorien, noget andet. Det ligger i evangeliefortællingerne
selv, at de ikke påstår at være faktuel historie. Disse fortællinger er med hensyn
til Jesu identitet ikke præcise i detaljen, men formår - netop som fortællinger - at indfange
Jesu identitet. Det, de skriver om, er ikke noget, som kan gribes på anden vis end gennem
fortællingen, ikke et historisk fakta, som kan efterprøves, om det virkelig var, som evangeliet
fortæller.
b) Indflydelse fra Auerbach
Frei vedgår selv, at han også i det historiske spørgsmål står i gæld til Erich Auerbach. Denne
skriver f.eks.: "The world of the Scripture stories is not satisfied with claiming to be a historically
true reality - it insists that it is the only real world, is destined for autocracy." (Mimesis:
The Representation of Reality in Western Literature, citeret Wallache, p. 91). Nogle realistiske
fortællinger fortæller en "anden verden"; andre, historieværker hævder at passe ind i den
primære verdens "skema". De bibelske tekster hævder selv, at de fortæller den primære verden;
i hvis "skema" alle andre hændelser må placeres. Auerbach, og med ham Frei, hævder
ikke, at teksterne faktisk fortæller virkeligheden, men kun at de selv hævder at gøre det.
c) Teologi versus historievidenskab
Adspurgt vil Frei hævde, at det menneskelige sprog kan referere til Gud, og at Jesu Kristi død
og opstandelse er en historisk realitet. "Of course I believe in the 'historical reality' of Christ’s
death and resurrection, if those are the categories which we employ." (Theology, p. 211). Men
den historisk orienterede teologis distinktioner mellem historisk Jesus og troens Kristus har
ikke altid været kirkens talemåde, og disse termer kan igen miste den selvfølgelighed, hvormed
de ofte bruges. Frei medgiver, at kategorierne måske kan være passende, men de er hverken
neutrale eller teorifrie; selv koncepter om "fact" eller "sandsynlighed" er ikke teorineutra-