Indholdsfortegnelse

Fortælling og identitet 129
the case exegetically." (Ibid., p. xiv). For fortolkningen af de realistiske fortællingers vedkommende
er den eksegetiske praksis således uundværlig for eksegesens teori. Reguleret brug
bestemmer de regler, som faktisk bruges. "Therefor the amount of theory involved is minimal.
There should be enough to elucidate what is actually being done in exegesis, and no more."
(Ibid., p. xv). Når Frei skal beskrive Jesu identitet, opstiller han derfor også så enkel og formal
en bestemmelse af identitet som muligt, en bestemmelse, som desuden svarer til fortællingens
struktur. Et sæt af metoder og kriterier, der var mindre formalt, ville true historiens
integritet, ved f.eks. at ville gå bag om historien og finde Jesu karakter eller hans betydning
for menneskeheden ved hjælp af forudgående konceptioner om den menneskelige natur, menneskelig
eksistens eller menneskelige forhold. Koncepter udledt fra f.eks. psykologisk eller
kulturel erfaring.
Frei giver et billede på læsningen af en fortælling: "Reading a story…has been rightly
compared to understanding a work of visual art, such as a piece of sculpture: We do not try to
imagine the inside of it, but let our eyes wander over its surface and its mass, so that we may
grasp its form, its proportions, and its balances. What it says is expressed in any and all these
things, and only by grasping them do we grasp its 'meaning.'" (Ibid., p. 87). Freis metode er
præget af forsigtighed og tilbageholdenhed, idet han hele tiden frygter, at metoden skal tage
magten fra fortællingen. Der bliver derfor tale om, hvad man kunne kalde, en ad hoc metode
48 , ideelt set bestemt af den aktuelle tekst, som gør læseren i stand til at gribe tekstens egen
mening, uafhængigt af en senere tilegnelse eller en eventuel filosofisk eller historisk kritik af
teksten.
Identitet og fortælling
Forud for en bestemmelse af Jesu identitet må gå en nærmere begrebsbestemmelse: hvad er
identitet? For Frei bliver det nu afgørende at finde en sådan bestemmelse, som ikke begår
overgreb på denne identitet, som vi møder den i teksten. Han finder en sådan bestemmelse
ved at se identitet som svaret på de to spørgsmål: "What is he like?" og "Who is he?" (Identity,
p. 89). Disse to formale spørgsmål anser Frei for nødvendige at besvare, hvis vi vil vide
noget om en person overhovedet, og de er hver især "…a question that will not force an
answer that would risk overwhelming either the person or the story." (Ibid.). Frei giver derefter
to eksempler på spørgsmål til Jesu identitet, som ville overskygge fortællingen. For det
første: Hvorledes illustrerer personen et fælles eksistensproblem? Det kan være et rimeligt
spørgsmål, men det influerer svaret og er ikke tilstrækkelig formalt. "The question rather than
the story becomes the governing context with which the person is identified." (Ibid.). For det
andet: Hvilken person gemmer sig bag fortællingens beskrivelse? Hermed bliver fortællingen
48 Inspireret af titlen 'Ad hoc apologetics' på en artikel af William Werpehowski om bl.a. Lindbecks 'apologetik
om apologetik'. The Journal of Religion, 66, 1986, Chicago.