Indholdsfortegnelse

Fortælling og identitet 127
som det nogen gange falder for at antage. En bestemmelse af tekst og fortolkning indebærer,
at beslutte angående tekstens mening: er den i teksten eller udenfor? Hvis den er i teksten, er
det da teksten selv eller den forfatterbevidsthed, som kommer til udtryk i teksten? Hvis den er
udenfor teksten, er det da en reference til historiske hændelser, en fremmed kultur, eller ideer
og almenmennekselige værdier? Er fortolkningen en aflæsning af teksten eller et møde mellem
bevidstheder, forfatterens og læserens? For det andet, og måske særligt derfor, har værket
tiltrukket sig opmærksomhed, fordi det med en sådan intensitet, at det er blevet sammenlignet
med Schweitzers milepæl The Quest of The Historical Jesus, har pånødet teologien at genoverveje,
hvad det betyder, at de bibelske fortællinger har netop den form, at de er fortællinger.
En udfordring som siden, til overflod, er blevet taget op.
4 Fortælling og identitet
Metode
Frei udfolder i bogen The Identity of Jesus Christ sin metode nærmere. I dette afsnit vil jeg
redegøre for disse metodeovervejelser. Desuden vil den sammenhæng, som kan ses hos Frei,
mellem personlig identitet og fortællingens kategori blive trukket frem. Der er altså tale om
en selektiv behandling af enkelte for indeværende opgave vigtige aspekter i skriftet.
Indledning
Skriftet The Identity of Jesus Christ blev, som nævnt, oprindeligt udgivet som en række artikler,
men på Freis egen foranledning samlet, forsynet med et forord og udgivet i forbindelse
med udgivelsen af The Eclipse of Biblical Narrative. Frei så nemlig selv en tæt forbindelse
mellem de to skrifter, og forenklet kan man sige, at Identity udgør hans positive alternativ til
den formørkelse, han beskriver i Eclipse. Problemstillingen i Identity er spørgsmålet om Jesu
Kristi identitet og nærvær og forholdet mellem de to. På trods af Freis skepsis overfor metoder
levnes grundlags- og metodespørgsmålet en fyldig plads: Hvad er identitet, hvorledes beskrives
den og hvordan er forholdet mellem identitet og fortællingens form? Selve eksegesen
af evangeliefortællingernes beskrivelse af Jesus udgør et begrænset - men for Frei det vigtigste
- afsnit af bogen. Når Frei beskæftiger sig med Jesu identitet, er dette ikke et tilfældigt
valgt emne, men Jesu person er selve kernen i kristendommen, og når Frei i sin beskrivelse
holder sig til evangelierne, er det fordi han mener, at al kristen teologisk eksegese må tage sin
begyndelse her og derfra bevæge sig ud til resten af de bibelske skrifter. (Et skridt Frei aldrig
selv tager). Identity kan derfor ses som et bud på, hvordan en teologi kan "sættes i gang".