Indholdsfortegnelse

126 Den realistiske fortælling
dens anfægtede historiske korrekthed. "The apologetic urge from left to right, for which explication
and application had to walk in harmony, was only one reason for the strange eclipse
of the realistic narrative option…" (Ibid., p. 134). Både den religiøse apologet og den historiske
kritiker overså betydningen af fortællingerne som i sig selv meningsbærende.
Freis alternativ
Det er denne overseelse som er Freis kritik og tema for hele Eclipse, og næsten som et omkvæd
gentager han sin anke mod bibelfortolkernes skiftende fremgangsmåder: "The documents
mean something other than what they say." (Eclipse, p. 318). Periodens hermeneutik og
bibelfortolkning førte til en total formørkelse af fortællingen selv. Ingen så den løsning, Frei
vil plædere for; at fortællingen selv er dens mening, at fortællingen ikke refererer til nogen
sag udover sig selv, og at det ikke giver mening at spørge, om tekstens mening er dens ordlyd
eller dens sag, fordi dens ordlyd konstituerer dens sag. Frei kan således sige: "Especially in
narrative, novelistic, or history-like form, where meaning is most nearly inseparable from the
words - from the descriptive shape of the story as a pattern of enactment, there is neither need
for nor use in looking for meaning in a more profound stratum underneath the structure (a
separable 'subject matter') or in a separable author’s 'intention,' or in a combination of such
behind-the-scenes projections." (Ibid., p. 281). De bibelske fortællinger er realistiske fortællinger
kendetegnet ved en særlig "history-likeness" , hvor den deskriptive form og meningen
falder sammen, og hvor mening opstår i samspillet af karakterer og hændelser i fortællingen.
Fortællingerne godtgør selv ved deres karakter og form at være realistiske og kræver derved
en bogstavelig læsning med en sådan nødvendighed, at spørgsmålet om historisk reference og
dennes korrekthed henholdsvis applikative meningsfuldhed bliver underordnet, og i hvert fald
i første omgang, trænges i baggrunden.
Delkonklusion
Frei kritiseres af E. M. Klaaren for ikke at belyse de ting i historien, som positivt ligger nær
en realistisk læsning f.eks. den engelske novelle (Klaaren, pp. 286f.). Desuden er Eclipse én
lang forfaldshistorie, som ikke leverer meget positivt modspil: Hvad vil f.eks. en sådan læsning
af den realistiske fortælling, som Frei foreslår, betyde for teologien, og hvad betyder
hændelser og karakterer i fortællingen for læserens liv i dag? Nedtoningen af det historiske
spørgsmål hos Frei må nødvendigvis genrejse spørgsmålet om forholdet mellem tro og historie
hos hans teologiske læser. Man kunne med paulinske termer spørge, om der er frelse i
"navnet" eller ved "korset". Når Freis historiske fremstilling af hermenutikken i forgangne
århundreder alligevel kan tiltrække sig interesse, skyldes dette for det første, at han i løbet af
sin fremstilling bringer en række stadigt aktuelle problemfelter indenfor bibelfortolkningen
frem i lyset og dermed også minder om, at de temaer, som er til debat i dag, ikke er så nye,