Indholdsfortegnelse

12 Indledning
Biografi 3
Paul Ricoeur blev født i Valence i Rhônedalen den 27. februar 1913. Han mistede tidligt begge
sine forældre og voksede op hos faderens familie. I 1933 blev han licentiat i filosofi og
flyttede til Paris, hvor han fortsatte studierne ved Sorbonne universitet. I 1935 aflagde han
højere læreeksamen og blev derefter gymnasielærer. Ricoeur gjorde tjeneste i hæren under 2.
verdenskrig og endte i tysk krigsfangenskab. Men som officer havde han her mulighed for at
studere, og fik i denne periode et indgående kendskab til tyske filosoffer som Karl Jaspers og
Martin Heidegger. Desuden blev Ricoeurs teologiske interesse udviklet i disse år gennem
læsning dels af teologer som Karl Barth, men ikke mindst inspireret af kristne eksistensfilosoffer
som N. Marcel og førnævnte Jaspers. Efter krigen blev Ricoeur igen gymnasielærer og
siden, i 1948, professor i filosofihistorie ved universitet i Strasbourg. I 1956 blev han professor
i filosofi ved Sorbonneuniveristetet, hvor han tidligere havde studeret. Dette skifte må
anses som en anerkendelse af hans betydning som en dominerende filosof. Dette professorat
forlod Ricoeur ikke desto mindre i 1966 for sammen med bl.a. Emmanuel Lévinas at opbygge
et nyt universitet i Nanterre, som Ricoeur i 1969 blev valgt til rektor for. Ricoeur måtte i øvrigt
i 1969 se sig forbigået, til fordel for N. Foucault, ved besættelsen af en ledig lærestol ved
Collége de France; et udtryk for strukturalismens absolutte dominans i Frankrig på dette tidspunkt
- en bølge Ricoeur ikke red med på. Hele projektet omkring universitetet i Nanterre
indrullerede Ricoeur i en mængde turbulens, idet sluttressernes studenteroprør i Paris ofte tog
sit udgangspunkt i Nanterre universitetet. Dette førte til hans afgang fra rektorposten allerede
i 1970 og en delvis afsked med Frankrig, idet han herefter for en periode flyttede det meste af
sin virksomhed til USA. Ricoeur havde allerede i løbet af tresserne holdt en række forelæsninger
i USA, og fik derfor som en velkendt personlighed adgang til universiteterne i både
Yale og Chicago. Denne flytning betød også en forøget interesse hos Ricoeur for den analytiske
filosofi. I USA opnåede Ricoeur en meget indflydelsesrig status ikke mindst blandt teologer,
i Frankrig blev han til gengæld nærmest glemt i 70’erne og store dele af 80’erne. Men
med sin tilbagevenden til Paris i slutningen af 80’erne, og på baggrund af storværket Temps et
Récit (1983-85), vakte han atter interesse. En interesse som fortsat holder og har udviklet sig
til en anden storhedstid for Ricoeur i Frankrig og det øvrige Europa. I de senere år har Ricoeur
trods sin høje alder fortsat være produktiv med en række bogudgivelser.
33 Dette afsnit bygger på Ugglas biografiske skitse i Uggla , 1994, ss. 23ff.