26.07.2013 Views

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

1 Indledning

Indledning 11

Kapitel 1

Paul Ricoeur - mellem kritik og tilegnelse fra ord til tekst

Metode

Redegørelsen for Ricoeurs tekstteori vil i høj grad blive Ricoeur-”intern”, idet jeg søger at

afdække en indre sammenhæng i forfatterskabet mellem filosofiske forudsætninger, selve

tekst- og fortolkningsteorien og disses implikationer for synet på religiøse tekster. Kapitlet er

således disponeret med en indledende afdækning af filosofiske linier i forfatterskabet før behandlingen

af teksters karakter, meningsoverskud og fortolkning efterfulgt af et afsnit om det

religiøse sprog og den religiøse tekst. Kapitlet afspejler med denne disposition indeværende

opgaves sigte: En redegørelse med henblik på filosofi og eksegese. Afsnittene 3,4, og 6 følger

hver især, i større eller mindre grad, samme bevægelse i forfatterskabet: fra de mindre enheder

til de større, dvs. fra ord og symbol til sætning og metafor til tekst og fortælling.

Indledning

Ricoeurs forfatterskab spreder sig over et utroligt stort felt og har udviklet sig meget gennem

årene, idet han til stadighed har stået i levende samspil med skiftende tiders impulser. Det er

derfor, som Bengt Kristensson Uggla pointerer det i sine indledende overvejelser (Uggla, ss.

34f.), et vanskeligt spørgsmål, om der gives en overordnet linie gennem forfatterskabet, som

snarere synes præget af brud end af kontinuitet. Ricoeur har bevæget sig fra eksistentialistisk

fænomenologi over hermeneutik til debat med og indflydelse fra strukturalismen og senere

den analytiske filosofi og videre mod etiske og juridiske felter. Til tider har forfatterskabet

været præget af og stået ved siden af politisk aktivitet. En udvikling synes at kunne ses gennem

forfatterskabet (idet Ricoeur i stigende grad henvender sig til et universitært publikum)

mod et forhøjet abstraktionsniveau og en forøget kompleksitet i tankegangen, samtidig med at

det med tiden antager nærmest encyklopædisk karakter i både omfang og indsigt. Kendetegnende

for Ricoeur er nemlig, at han ikke holder sig til ét felt, det filosofiske, men kombinerer

det med en række vidensfelter. Således inddrages i hans værker psykoanalyse, teologi, litteraturteori

og sociologi.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!