Indholdsfortegnelse

1 Indledning
Indledning 11
Kapitel 1
Paul Ricoeur - mellem kritik og tilegnelse fra ord til tekst
Metode
Redegørelsen for Ricoeurs tekstteori vil i høj grad blive Ricoeur-”intern”, idet jeg søger at
afdække en indre sammenhæng i forfatterskabet mellem filosofiske forudsætninger, selve
tekst- og fortolkningsteorien og disses implikationer for synet på religiøse tekster. Kapitlet er
således disponeret med en indledende afdækning af filosofiske linier i forfatterskabet før behandlingen
af teksters karakter, meningsoverskud og fortolkning efterfulgt af et afsnit om det
religiøse sprog og den religiøse tekst. Kapitlet afspejler med denne disposition indeværende
opgaves sigte: En redegørelse med henblik på filosofi og eksegese. Afsnittene 3,4, og 6 følger
hver især, i større eller mindre grad, samme bevægelse i forfatterskabet: fra de mindre enheder
til de større, dvs. fra ord og symbol til sætning og metafor til tekst og fortælling.
Indledning
Ricoeurs forfatterskab spreder sig over et utroligt stort felt og har udviklet sig meget gennem
årene, idet han til stadighed har stået i levende samspil med skiftende tiders impulser. Det er
derfor, som Bengt Kristensson Uggla pointerer det i sine indledende overvejelser (Uggla, ss.
34f.), et vanskeligt spørgsmål, om der gives en overordnet linie gennem forfatterskabet, som
snarere synes præget af brud end af kontinuitet. Ricoeur har bevæget sig fra eksistentialistisk
fænomenologi over hermeneutik til debat med og indflydelse fra strukturalismen og senere
den analytiske filosofi og videre mod etiske og juridiske felter. Til tider har forfatterskabet
været præget af og stået ved siden af politisk aktivitet. En udvikling synes at kunne ses gennem
forfatterskabet (idet Ricoeur i stigende grad henvender sig til et universitært publikum)
mod et forhøjet abstraktionsniveau og en forøget kompleksitet i tankegangen, samtidig med at
det med tiden antager nærmest encyklopædisk karakter i både omfang og indsigt. Kendetegnende
for Ricoeur er nemlig, at han ikke holder sig til ét felt, det filosofiske, men kombinerer
det med en række vidensfelter. Således inddrages i hans værker psykoanalyse, teologi, litteraturteori
og sociologi.