Gårdrepr.møde.20.09.10.Referat - G/F Fasanvænget

Dato: 20.09.2010 Gårdrepræsentantmøde i Fasanreden
Deltagere: Fra bestyrelsen: Ole Haag, Steen Kledal, Anni Bjerg, Peter Krüger og Frits Henriksen.
Repræsenteret var gårdene: 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15. Richard Bjørn.
Emner Kommentarer / Beslutninger Ansvarlig
0. INDLEDNING SK bød velkommen og glædede sig over det store fremmøde.
Tilstedeværende gårde registreredes.
1. FLISEPROJEKT SK oplyste, at det kørte rimeligt planmæssigt. Gårdkoordinatoren
noterer evt. ”mangler”, som udbedres efter aftale med entreprenøren.
Omtalte problemer Vandlukning bekendtgøres tidligst muligt, typisk ved opslag på
carporten. Tidsfrist afhænger af Fr.borg Forsynings muligheder.
Oftest et par dage, men kan være kortere.
Pladsproblemer med parkering. Biler lejlighedsvis i vejen for
håndværkerne/disses maskiner. Vis hensyn og brug carportene.
Fjernelse af overskudsjord. Jord, der fjernes fra bede, som
ønskes nedlagt. Fylder meget og kan være hårdt arbejde at få
bragt til containerpladsen, hvorfra Foreningen så skal betale for
at få det fjernet. RB anbefalede, at gården lejer container og sørger
for bortkørsel. Overvejes om det skal betales over projektet Bestyr.
Lunker i SF-sten. Giv melding herom til SK. Gårdrepr.
Information. Forud for renoveringsstart holdes info-møde for hver
enkelt gård.
Videre forløb Gård 8 og 14. Fornyelse af anboringer og stophaner (tilførsel af
brugsvand) udføres efter projektets afslutning. Aftales med Fredensborg
Forsyning.
2. GÅRDKONTI
Offentliggørelse
Fortovsprojektet er fremskyndet. Muligt grundet prisreduktion på
arbejdet og solid økonomi. Planlagt afsluttet i 2012, med gård 10
ekstra i 2010. Videre 3 + 2 gårde i 2011 og 2 + 2 i 2012.
Lodtrækning om rækkefølge foretages på gen.forsamling 2010
Kontoudtog lægges på hjemmesiden 1 – 2 gange pr. år, så alle
kan gå ind og se hvad der er af midler og hvad de er brugt til.
Gårdrepr.tanten er bestyrelsens formelle kontaktperson og ansvarlige for gårdkassen.
Gælder uanset hvordan gården måtte vælge at organisere
sig med en kasserer, bestyrelse el. andet.
og afregninger Alle afregninger skal derfor påtegnes af gårdrepr., ligesom formål
skal anføres (ikke leverandør, fremgår af bilaget). Afregning
bedes foretaget med rimelige mellemrum, 1-2 mdr. Nye regler
sætter grænse på 3 mdr. Ved større indkøb kan regning betales
direkte af Foreningen (efter påtegning). Husk blot proceduren
tager en smule tid.
HUSK: Gives til Steen K., som påtegner inden videregivelse til
kasserer Anni Bjerg for betaling.
Gårdrepr.
Side 1 af 8

Emner Kommentarer / Beslutninger Ansvarlig
Sociale aktiviteter Beløbet på 1000,- kr./år må fastholdes. Dels er den primære
hensigt med gårdkassen, at holde gårdmiljøets standard, dels
blev forslag om et højere beløb, for et par år siden nedstemt på
gen.forsamlingen. Fester o.l. må man selv betale det meste af.
Mange gårde har en privat gårdkasse grundejere betaler til.
Carportudlejning Oprindelig udlejede Foreningen direkte til den enkelte grundejer.
Da den nuværende ordning afløste ordningen med ”kontingentrabat”
til aktive grundejere, ønskede bestyrelsen at frigøre sig for
dette arbejde I stedet trækkes hver gård for 400,- kr./kvartal for
foreningsejede carporte. Gården afgør derefter om den selv vil
anvende carporten(e) el. udleje til interesserede grundejer(e),
Almindelig leje er 300,- kr. for carport og 100,- kr. for skur; penge
som ikke skal føres tilbage til Foreningsgårdkassen.
Kontrakter Det bedes undersøgt om der i den enkeltes gård stadig er grundejer(e),
der har (gamle) kontrakter direkte med Foreningen og,
hvis nogen, oplyse dette til bestyrelsen/SK. Sådanne kontrakter
vil blive opsagt af bestyrelsen og udleje overladt til gården.
3. GRØNNE MURE
Kampagne
Manglende levende hegn ud mod fællesområder er registreret.
De pågældende grundejere modtager i nær fremtid en note med
anmodning om at få plantet hæk el. lign. Meget høje planter
kræves ikke, blot de kan vokse op i løbet af en kortere årrække.
Der udøves ikke millimeterkontrol mht. placering i skel, men alt
med måde.
Undtagelse er strækningerne mod jernbanen, idet det er meget vanskeligt,
nær umuligt, at få en hæk til at vokse her, ligesom det ikke ses
inde fra F-V. Bemærk: ”Havegavle” dvs. strækningerne mod syd
hhv. nord ud mod græsarealerne mellem gårdene, skal beplantes
Fr.borg Kommune Lægger stor vægt på de grønne hhv. gule ”mure”. Sidstnævnte
kan derfor også forventes taget op, især hvad angår vandskuring,
bemaling eller andre farver mursten. I 1 tilfælde har kommunen
gennemtvunget renovering af hus med vandskurede vægge..
Hulmursisolering FH oplyste, at han, efter undersøgelse, har valgt at få eget hus
isoleret m/papiruld ud fra en samlet vurdering af pris og kvalitet.
Han understregede, at dette var en personlig vurdering og ikke
en anbefaling fra bestyrelsen. Foreslog, at tage udgangspunkt i
det på hjemmesiden anførte, for derfra at gå videre med egne
undersøgelser og vurderinger.
Gård 8 I denne har nogle grundejere gennemført undersøgelser. På
grundlag heraf er valgt papiruld fra entreprenør, som laver det
pæneste efterarbejde (rep. af de huller som bores i mørtelen).
!9 huse er interesserede og PS regner med at ca. 15 går med.
Der er ydet 10 % rabat, hvorefter enderækkehuse vil koste ca. 13
t. kr. og mellemhuse ca. 10 t. kr. alt inkl. moms. Herfra går energitilskud
på ca. 1.275,- hhv. 900,- kr. pr. hus. Iværksættelse påbegyndes
i efteråret. PS skønner tilbagebetaling over ca. 8 år,
men komfortgevinsten er måske vigtigst.
Gårdrepr.
Termografering Bestyrelsen lader en sammenlignende termografering af hus med
Side 2 af 8

Emner Kommentarer / Beslutninger Ansvarlig
hhv. uden isoleringen gennemføre når vejret er koldere.
4. GRØNNE OMR.
Træer, generelt
Træer på fællesområder må ikke fældes el. beskæres uden accept.
Ønsker kan indbringes for bestyrelsen, som foretager seriøs
vurdering, idet min. 2 bestyr.medlemmer besigtiger træet.
Udgangspunktet er forsigtighed med at fælde, idet vi ønsker at
bevare passende mængde store træer, som en vigtig del af F-V’s
helhed. Men er de farlige, syge el. for store, fjernes de.
Mod jernbanen Der kan være mulighed for at fælde eller topkappe. Foreslår at
repræsentanterne for de berørte gårde (1-6) taler med de relevante
grundejere og melder tilbage til bestyrelsen/SK med eventuelle
forslag. Vi ser på disse og ta’r drøftelse med banestyrelsen.
5. CONT. PLADS Årlig omkostning ca. 250.000,- kr. hvoraf 100.000,- er for bortkørsel/aflevering
af småt brændbart. Der arbejdes med et projekt
til omkostningsreduktion, hvor bl.a. hækaffald køres direkte til
Kommunens containerplads. Kræver bl.a. køb af stor trailer.
6. LEGEPLADSER
Sikkerhedskrav
Lov fra 2009 kræver at indretning af offentligt tilgængelige legepladser
opfylder forskellige sikkerhedskrav jf. Dansk Standard.
Krav der tidligere kun var gældende for børneinstitutioner o.l.
Og F. Kommunes ansvarlige på området, Helle Pallesen, oplyser,
at F-V’s legepladser er at klassificere som offentligt tilgængelige.
Konsekvenser Principielt skal søges byggetilladelse for enhver ændring af legepladserne,
herunder opstilling af ethvert legeredskab. Sådanne
ansøgninger skal ledsages af tegninger/beskrivelse af det ønskede.
Kravene virker i retning af at vælge ”autoriserede” leverandører,
hvis produkter er godkendte og som kan assistere med ansøgningen.
Dette betyder antagelig højere priser, men måske også
bedre kvalitet.
En byggetilladelse koster almindeligvis 4.500,- kr. Vil gælde ved
større omlægninger. Men der er dog indført et ”særgebyr” på
200,- kr. for enkeltstående forandringer. Så vore ændringer vil
nok være domineret af enkeltstående forandringer.
Og hvad så? Vore eksisterende legepladser betragtes som lovlige, så det er
kommende forandringer vi taler om. Her skal vi principielt straks
rette os efter de nye regler, men der sker nok ikke meget lige nu,
med vinteren forude. Bestyrelsen vil i mellemtiden arbejde med
området og melde tilbage til gårdrepræsentanterne. Bl.a. må
tilstræbes at finde en praktisk rimelig grænse for hvornår og for
hvad der skal søges, så vi undgår det totale bureaukrati og f.eks.,
søge om udvidelse af sandkassen med 1 m i længden.
7. JUBILÆUMS-
ARRANGEMENT
Gårdrep.1-6
Bestyr.
Der udtryktes stor tilfredshed med arrangementet, ligesom selve
initiativet rostes. Gård 8 fremhævede, at særtilskuddet til den
sociale sammenkomst havde bidraget til at den var blevet ekstra
god, så hele gården havde haft en god dag. OH nævnte at bestyrelsen
overvejede at gentage initiativerne med arrangementer
Side 3 af 8

Emner Kommentarer / Beslutninger Ansvarlig
som fpdbold- og petanqueturneringerne med finale sent i august,
idet disse var særligt velbesøgte.
8. GÅRD-
DEMOKRATI
Bestyrelsens oplæg
= dennes opfattelse
Arbejdsgrundlag
Udvikling af praksis
mod ensartethed
OH gennemgik det fremlagte oplæg med udgangspunkt i traditionen
for selvbestemmelse i gårdene. Han påpegede, at der ikke
var tale om regler, men om bestyrelsens opfattelse, som ville
danne udgangspunkt for dens stillingtagen ved henvendelser fra
grundejere, herunder eventuelle klager.
Hensigten er desuden, at oplægget skal fungere som arbejdsgrundlag
for gårdrepræsentanterne i arbejdet med at skabe en
demokratisk praksis for den enkelte gård, praksisser, der forhåbentlig
udvikler sig mod overensstemmelse og ensartethed.
Struktur Gårdrepræsentanten, dennes rolle og valg.
Drøftelse
Generelt
Gårdrepr.’s rolle og
opgaver
Gårdmøder, indkaldelse og gennemarbejdede oplæg til
beslutninger.
Afstemninger, herunder skelnen ml. væsentlige og mindre
beslutninger. Referat til alle. Krav til flertal. Bestyrelsen har valgt
60 % af gårdens huse ved væsentlige beslutninger.
Balance er søgt ml. at sikre et solidt flertal for sådanne tiltag
overfor at undgå at nye initiativer helt bremses.
Væsentlige hhv. mindre beslutninger. Definitioner og eksempler.
Mindretalsbeskyttelse, fornyet behandling og evt. klager
Lovgivning og lokalplan m.v. sætter rammer og stiller krav
Private ejendomsret, især carportene; kræver særlige hensyn.
Særlige forhold – tiltag, der går meget tæt på den enkelte. Mulighed
for veto.
Herefter foregik en omfattende og livlig fremlæggelse – ud fra
varierende holdninger – af synspunkter omkring centrale dele af
indholdet i det fremlagte. Frem for at søge disse gengivet i kronologisk
orden – en umulig opgave – søges væsentlige problemstillinger
udkrystalliseret og belyst. Om ikke nødvendigvis i rækkefølge
efter betydning, så er det vigtigste forhåbentlig med.
Uanset forskellige holdninger til konkrete dele af oplægget modtoges
initiativet, som helhed, positivt. Der var klar tilslutning til
hovedsigtet, at styrke gårddemokrati, sammenhold og involvering
ud fra et fælles grundlag, uden at presse et regelsæt ned over
hovedet på den enkelte gård.
Der syntes at være enighed om at det er gårdrepræsentanten –
og kun denne (el. dennes stedfortræder) – der kan indkalde til
officielle, beslutningstagende gårdmøder og som leder disse.
I forbindelse med debatten om krav til flertal ved væsentlige forhold,
advaredes imod at pålægge gårdrep. for store opgaver
Side 4 af 8

Emner Kommentarer / Beslutninger
f.eks. i for høj grad at skulle banke på døre og påvirke grundejere
til at møde op/afgive stemme, for at kunne opfylde flertalskravet.
I en del gårde kan det i forvejen være svært at få nogen til at
påtage sig opgaven som gårdrepræsentant.
Ansvarlig
Gårdens
organisering
I forlængelse af ovennævnte kom et forslag om gårdbestyrelse
på 2-3 grundejere. Argument, at det fordeler arbejdet og modvirker
magtfuldkommenhed fra en langvarigt siddende gårdrepr.
Modsat mente nogen, at en ”bestyrelse” i gården, var en dårlig
ide, idet en stærk sådan kan risikere, at blive alt for dominerende.
Mange gårde har en kasserer, som varetager en del af arbejdet.
Det kan absolut være hensigtsmæssigt, at fordele opgaverne,
men OH konkluderede på bestyrelsens vegne: Det står enhver
gård frit, hvordan den vil udforme sin interne organisation, men
ift. bestyrelsen, er gårdrepræsentanten eneste officielle repræsentant
og kontaktled.
Fremgangsmåde med sikring af indkaldelse til alle husstande med en dækkende
dagsorden og begrundede forslag – især fsv. angår væsentlige
forhold – udsendt i god tid (min. 14 dage før) og med opfølgende
referat, fandt fuld tilslutning. Hensigten er at sikre, at alle er fuldt
informerede og har mulighed for at møde frem hhv. stemme via
fuldmagt. Dette understreger gårdrepræsentantens helt centrale
rolle for udvikling og fastholdelse af demokratiet.
Afstemningskrav
?? ved bestyrelsens
krav om 60 % jastemmer
Det nævntes, at velforberedt gennemførelse af denne proces, er
afgørende for demokratiet, måske vigtigere end afstemningsregler
o.a. Også at en længere indkaldelsesfrist, måske 3 uger,
kunne være hensigtsmæssig.
Der var generel tilslutning til at sådanne krav skulle stilles, ikke
blot for at sikre en vis beskyttelse for mindretallet, men – måske i
endnu højere grad – sikre, at der virkelig er flertal for en given
beslutning.
Der nævntes således eksempel på, at der i en gård blev taget beslutning
om ensrettet færdsel uden at alle grundejere var informerede
på forhånd. Og at man var tæt på at beslutte cykelstativ
ved carportens gavl, uden et gennemarbejdet forslag.
Indlæggene drejede sig udelukkende om kravene til væsentlige
beslutninger.
De grundejre der udtalte sig om emnet, tilkendegav alle, at kravet
om ja-stemmer fra 60 % af gårdens huse var for vidtgående, men
modsat var der bred tilslutning til, at der skulle fastsættes
minimumskrav til flertallets størrelse.
Argumentationen koncentrerede sig om problemerne med at få
jastemmer nok og at kravet derfor kunne hæmme udviklingen
voldsomt, eventuelt helt blokere den. Stærkest lød det ”at der
kommer aldrig mere end 8 ud, ligegyldigt hvad vi gør”, ligesom
Side 5 af 8

Emner Kommentarer / Beslutninger
der pegedes på den tidligere nævnte risiko, at gårdrepræsentanten
pålægges alt for meget arbejde med at samle stemmer.
Ansvarlig
Kommentar
Fuldmagter
Udlejede huse
OH gjorde opmærksom på, at det netop var en central del af
demokratiprocessen, at aktivere flere. Jo flere der oplever, at
blive inddraget og taget alvorligt og få indflydelse på beslutninger,
jo flere vil deltage. Processen kan blive selvforstærkende.
Der fremkom også forslag om, at det var mere rimeligt at fastsætte
grænsen udelukkende ift. de fremmødte, idet det forudsattes,
at alle var fuldt informerede og derfor havde haft mulighed
for at deltage (inkl. fuldmagtsmuligheden, se nedenfor). Blev bl.a.
udtryk som at kravet om 60 % jastemmer var mere rimeligt for de
fremmødte end for samtlige huse. Samtidig påpegedes også at
der skulle være en minimumsgrænse for fremmødet.
Et minimumskrav til et flertal kan principielt fastsættes enten 1) i
forhold til samtlige antal huse (stemmer) i gården eller 2) i forhold
til antal repræsenterede huse (stemmer) ved afstemningen.
Sidstnævnte kan evt. kombineres med mindstekrav til fremmødet
Ud fra de anførte argumenter må krav og måden de(t) udformes
på, nøje genovervejes med henblik på at holde balancen mellem
at sikre et klart flertal som grundlag for væsentlige ændringer
uden at gøre det urimeligt vanskeligt at gennemføre forandringer.
Samtidig skal reglerne udformes så enkle som muligt.
Enighed om at det er vigtigt at kunne stemme ved fuldmagt, hvilket
gør det lettere, at opfylde minimumskrav til fremmøde og
stemmetal. Også tilslutning til at fuldmagtsgiveren påfører sin
fuldmagt instruks om at stemme på en bestemt måde dvs. i realiteten
gøre den til en stemmeseddel.
Grænsen på at hver grundejer (hus) kun kan medbringe 1 fuldmagt
var der forskellige synspunkter på. Nogle mente, at det var
for besværligt og at begrænsningen skulle fjernes, eventuelt at
gårdrepræsentanten skulle kunne modtage mere end 1. Modsat
argumenteredes med at begrænsningen forhindrede, at nogen i
det stille kunne samle fuldmagter og derved ”kuppe” en afgørelse
igennem.
En anden svaghed er at fuldmagter erstatter udvekslingen af
synspunkter dvs. den gensidige påvirkning, der giver mulighed
for større forståelse og accept, herunder eventuel ændring af ens
oprindelige opfattelse.
FH gjorde opmærksom på, at muligheden for ”at kuppe” voksede,
hvis minimumskravet udelukkende knyttedes til andel jastemmer
blandt de fremmødte.
Det er klart at en lejer ikke har stemmeret. Derimod blev det ikke
afklaret om huset skal tælle med ved et eventuelt minimumskrav
knyttet til samlet antal huse. Principielt har ejeren stemmeret,
men vil antagelig kun yderst sjældent benytte den. Det vil være
en betydelig belastning, at holde ejeren orienteret om hvad der
Side 6 af 8

Emner Kommentarer / Beslutninger Ansvarlig
foregår, i mange tilfælde umuligt, da vi ikke altid kender dennes
adresse.
Mindretalsbeskyttlse
Lovgivning mv.
Væsentlige hhv.
mindre beslutninger
Privat ejendomsret
og særlige forhold
Flere omtalte en sådan som vigtig og nødvendig, for at hindre
misbrug fra de mere aktives side. Der udtryktes dog også frygt
for, at en eller få kværulanter kan bruge det til at besværliggøre
arbejdet med beslutninger og gøre liver surt for de aktive. Dog
mente alle, at den enkelte skulle kunne klage (til bestyrelsen).
Her kan være en gråzone om hvorvidt noget er tilladt, om der
skal ansøgning til og visse betingelser opfyldes. Som eksempler
nævntes cykelstativer for enden af carport og ensretning af
færdsel i gårde. Mht. cykelstativerne bemærkede RB, at det ville
være nødvendigt at flytte dem, når/hvis der skulle fjernes sne.
Bestyrelsen gav tilsagn om, at den vil arbejde med at få afklaret
såvel de formelle forhold om sådanne spørgsmål, som holdningen
til hvad der kan anses for acceptabelt på fællesarealerne.
Drøftedes ikke nærmere. Udtrykker antagelig tilslutning til, at det
skitserede er i rimelig overensstemmelse med de fleste opfattelse
samt at den praktiske anvendelse vil tydeliggøre grænserne.
Betydningen heraf blev ikke berørt, hvilket må opfattes som en
bred accept, herunder af den enkeltes vetoret ved beslutninger,
der går særlig tæt på den pågældende.
Videre Bestyrelsen opfordrede gårdrepræsentanterne til at tage emnet
om gårddemokrati op på kommende gårdmøder og sende kommentarer
til bestyrelsen. Tilsvarende vil bestyrelsen overveje det
fremlagte såvel ud fra dagens drøftelse, som hvad der fremsendes.
Et bearbejdet oplæg kan forventes sidst i oktober.
9. Kommunikation PK opfordrede til at bruge vores hjemmeside mest muligt. ”Ny i
Fasanvænget” er under opdatering, ligesom gårdkasseregnskaberne
er lagt ud, så alle kan se dem.
Meldinger fra
gårdene
Som nyt anbefalede han især debatforum, hvor alle grundejere
kan deltage og udveksle meninger og erfaringer. Som oplagte
emner nævntes Gårddemokrati og Hulmursisolering.
Adgang til at skrive kommentarer kræver en registrering, hvor
bl.a. ens mailadresse skal oplyses. Ud fra denne søger PK at
frasortere uønskede tilmeldinger, typisk udenlandske adresser,
hvorfra spam mails distribueres. Næppe formålstjenligt at
begrænse adgangen strengt til F-V grundejere. F.eks. er der
nogle ejendomsmæglere, der søger info på hjemmesiden, lige-
som man kan forestille sig, at potentielle købere af hus i F-V vil
gøre det.
P.t. har vi 140 tilmeldte brugere inkl. ikke-Fasanvængere, men
tallet må meget gerne blive væsentligt højere.
Gård 1. Cykelstativer. RB gjorde opmærksom på, at hvis/når der
skulle ryddes sne, måtte stativerne ved carporten fjernes.
Gårdrepr.
Bestyr.
Side 7 af 8

Emner Kommentarer / Beslutninger Ansvarlig
Gård 2. Brændeovne. Fandt det stadigt voksende antal stærkt
generende. Endnu værre er at forskning viser, at uforbrændte
kulbrinter er decideret sundhedsfarlige. OH nævnte, at bestyrelsen
adskillige gange havde forsøgt sig med vejledning, men
mange havde desværre ikke lyst til at ændre deres praksis. Et
andet problem var, at de nyere krav til skorstenens højde for
brændeovne var i modstrid med at de – aht. lokalplanens intentioner
– ikke måtte rage for højt op. Desuden var der så problemet
med de sundhedsskadelige mikropartikler. Brændeovne var i
det hele taget uegnede til en tæt, lav bebyggelse som vor. Vi må
nok ha’ myndighederne med ind over området.
Bestyrelsen vil tage brændeovne op som et projekt. Bestyr.
Gård 8. Hegn i indhak mellem husene. OH måtte oplyse, at såfremt
de stod i indhakket dvs. på privat område, kunne bestyrelsen
ikke gøre noget. På fællesområdet skulle de fjernes.
Carporttage. Preben S. appellerede til samarbejde mellem gårdene
om vedligeholdelse/fornyelse af disse. Debatforum kunne også
bruges til dette.
Ukrudt ml. cykelsti og SF-sten. Hvem skal fjerne dette? Er delvis
i ”ingenmandsland” ml. 2 gårde. Stillingtagen/evt. udførelse
Gård 13. Indvendige afløb fra taget. Fik bekræftet, at det kan
være fornuftigt at få foretaget tv-undersøgelse af røret nede i
knækket, idet der er en risiko for brud/utætheder her, som i værste
fald kan medføre at vand langsomt trænger ind under gulv.
Gård 15. Bevoksning. Buskene ved udkørslen for store, generer
udsynet. Beskæres. Drosselvænget. Arealet ind mod bebyggelsen
er groet helt til. OH oplyste om henvendelse fra gård 6 om
vildtvoksende træer, samt Kommunens henvisning til Drosselvængets
grundejerforening. Begge punkter tages med i en henvendelse
til bestyrelsen for denne.
11. Eventuelt Hurtigkørsel, stamvejen. På første del af denne. Hvad kan gøres
for at dæmpe hastigheden?
Udstrækningsanordninger. Kunne G/F opsætte sådanne på
passende sted(er)? Anvendes efter motionsløb. Interesserede
anmodes om at sende en mere detaljeret henvendelse/forslag til
bestyrelsen for stillingtagen.
Afslutning Mødet sluttedes kl. ca. 22.30.
ref. FH/27.09.2010
SK
SK/RB
SK/OH
Bestyr.
Side 8 af 8