Fredsholm og Rudbjerggard Marts 2010

Maskinstationen og Landbrugslederen
Rudbjerggaard og
Fredsholm Godser
Rudbjerggaards fi ne hovedbygning i bindingsværk.
I det frugtbare og fl ade agerland der præger området
syd for Nakskov på Vestlolland ligger de to godser
Rudbjerggaard og Fredsholm der tilsammen dækker et
areal på 1.350 ha.
Godserne ejes af Gustav von Rosen og kan bedst karakteriseres
som et mønsterbrug med vidtfavnende aktiviteter,
herunder: et moderne markbrug på 850 ha, skovdrift
på de tilhørende ca. 450 ha skov, jagtvæsen, svineproduktion
på basis af et sohold på godt 1.000 dyr (Fredsholm
Multisite), boligudlejning samt udlejning af Vindeholme
Slot til kurser, fester og andre arrangementer.
Langt de fl este opgaver på godserne løses ved hjælp af
en god, fast stab der i vid omfang kan indgå i arbejdet i
næsten alle driftsgrene på gårdene gennem året.
- Og her Fredsholms hovedbygning.
32 / M&L marts 2010
M&L havde i starten af marts måned lejlighed
til at besøge godserne og stedets driftsleder
Carsten Hansen, der udover markdriften bl.a.
har ansvar for det praktiske arbejde i de tilhørende
skove samt for vedligeholdelse og
renovering af bedriftens 30 udlejningsboliger.
HISTORIE
Rudbjerggaard, der blandt sine mange ejere
bl.a. har haft to ukronede dronninger – hhv.
Kirsten Munk (1611-1616) og grevinde Danner
(1855-1865), har rødder helt tilbage til
1231, hvor den er nævnt som krongods under
navnet Rugbjerg i kong Valdemars Jordebog.
Driftsleder Carsten Hansen har siden 2002 arbejdet
på Rudbjerggaard og Fredsholm og har
i dag ansvar for godsernes markbrug, opgaverne
i skovbruget og på udlejningsboligerne.

Godserne råder over i alt 450 ha skov og de smukke Vindeholme Skove der grænser op til
Femer Bælt syd for Rudbjerggaard er klart den største skovafdeling. Her mødte vi bedriftens
erfarne godsarbejder Iven der nød senvintersolen mens han kørte bøgebrænde ud til vejstak.
Om de første ejere vides ikke meget, men den
første kendte er Mogens Ebbesøn Galt, der
både var ridder og medlem af rigsrådet. Hans
slægt ejede gården fra 1466 til 1548 hvor den
handles til Erik Grubbe der allerede i 1555
solgte den videre til adelsmanden Erik Rud,
hvis slægt også gav godset sit nuværende
navn – Rudbjerggaard. I 1592 overtages gården
af Knud Rud med tilnavnet ”store” pga.
sin rigdom på gods, som han godt støttet af
hustruen Ellen Marsvin, samlede med stor
energi. Han byggede omkring år 1600 det
fi rfl øjede bygningsanlæg som Rudbjerggaard
formentlig bestod af dengang og hvor det
alene er den fi ne østfl øj i bindingsværk med
sit karakteristiske ottekantede trappetårn der
i dag står tilbage som godsets hovedbygning.
Lige før sin død i 1611 overdog Knud Rud gården
til steddatteren Kirsten Munk, men hun
var endnu for ung, så det blev moderen Ellen
Marsvin der drev ejendommen videre en årrække.
I 1623 køber den tyske lensmand Joachim
von Barnewitz Rudbjerggaard. Han gifter sig i
en sen alder med Øllegaard Pentz som føder
ham sønnen Fritz (Frederik). Fru Øllegaard opretter
i ca. 1630 et nyt herresæde på tomten
af en nedlagt landsby ved navn Hundshoved.
Til ære for sønnen navngives stedet Fritzholm,
men får senere sit nuværende danskklingende
navn: Fredsholm.
Rudbjerggaard og Fredsholm har gennem
årene haft mange forskellige ejere og i fl ere
perioder samme ejer.
I 1891 købte greve Ludvig Reventlow Rudbjerggaard
og gennemførte i de 25 år han ejede
gården markante forbedringer på ejendommen,
bl.a. med opførelse af arbejderboliger og
store afvandings-/digebygningsprojekter m.v.
Ejendommen er siden forblevet i slægtens besiddelse.
Nuværende ejer, Gustav von Rosen, overtog,
som adoptivsøn, Rudbjerggaard i 1981 og
købte i 1991 tillige Fredsholm Gods.
EN AKTIV BEDRIFT
Markbrug med sukkerroer i centrum, sohold
og produktion af 30 kg grise, skovbrug, boligudlejning
samt udlejning af slotsbygning
til kurser, fester el. andre arrangementer er i
hovedtræk de aktiviteter man udfører på godserne
Rudbjerggaard og Fredsholm, hvortil i
alt hører et areal på 1.350 ha.
Og da man fra ejernes side også ønsker at
være en dynamisk og interessant arbejdsplads
med en velkvalifi ceret og fast medarbejderstab,
klares stort set alle opgaverne rundt på
bedriften ved egen hjælp.
MARKBRUGET
Af godsernes samlede ca. 850 ha agerjord
ligger omkring 460 ha ved Rudbjerggaard og
de resterende ved Fredsholm, der ligger op til
Nakskov Fjord 6 km nord for Rudbjerggaard.
Jorden ligger fi nt samlet omkring ejendommene
og er specielt på Rudbjerggaard en
Maskinstationen og Landbrugslederen //
3/4 af driftsbygningerne på godserne er
nyopført siden slutningen af 90’erne, bl.a.
denne fi ne hal på Rudbjerggaard fra 2000
som udover maskinhal, et moderne værksted
og driftslederkontor rummer fi ne kantine- og
mandskabsfaciliteter.
meget ensartet og dyrkningssikker JB6. Jordtypen
svinger en del mere på Fredsholm, hvor
der fi ndes alt lige fra fi nsandet muld (JB4) til
stiv klæg jord i kategorien JB8.
Driftsleder Carsten Hansen nævner at
blandt andet jordtype og afgrøder betyder at
Peter (nederst) og Karsten i gang på værkstedet med en grundig klargøring af bedriftens Bredal
K85 kalk-/gødningsspreder til foråret i marken hvor den nok bliver en af de første der skal i aktion.
M&L marts 2010 / 33

Maskinstationen og Landbrugslederen
Rudbjerggaard/Fredsholm har gennem nogle år haft glæde af tre polske
bygningsarbejdere til at hjælpe til opgaverne på bygningerne. Vi
fangede lige Sebastian og Tormasz (th.) i værkstedet hvor de var ved
at færdiggøre nogle fortsatsvinduer de havde lavet.
man generelt er lidt konservative mht. markdriften,
hvor ploven, såbedsharven og Rapid’en
benyttes til etablering af afgrøderne. – Da vi har
valgt kun at arbejde med én stortraktor til både
plov og såmaskine og dermed spare én mand
i marken er udfordringen hos os at få pløjet
forud (helst mindst 1/3 af det areal der skal
etableres) lige efter høst, forklarer driftslederen.
- Og vi har endnu ikke GPS til nogen af vores
maskiner, fortsætter Carsten og tilføjer med
et smil, at hans medarbejdere rent faktisk er i
stand til at køre snorlige i marken! Han afviser
dog ikke at man på et tidspunkt vil ”hoppe”
med på den nye teknik.
Afgrøderne er traditionelle for egnen med
kornafgrøder som vinterhvede og vårbyg, et
stort areal med fabriksroer samt raps og her
ærter til at sikre et sundt sædskifte.
– Vi har Halsted Maskinstation til at tage
vores roer op, men står selv for etablering
og pleje af disse arealer i foråret og hen over
sommeren, samt transport til fabrikken i efterårs-
og vinterperioden, hvilket er en rigtig god
beskæftigelse for folkene her, forklarer Carsten
Hansen.
Af hensyn til marktrykket udbringes al gyllen
fra svineproduktionen med Agrometer udlægger
og her har godserne gennem en del år
haft et godt samarbejde med Døllefjelde Maskinstation.
På halmområdet er man selvhjulpen med
egen bigballepresser. Den presser al halmen
(i år ca.1700 tons), hvoraf ca. 1.500 tons skal
Efterårspløjning m/9 furet Lemken og 300
Fendt-heste foran.
34 / M&L marts 2010
»
MARKPLAN 2010
Afgrøde HA
Vinterhvede, foder (Hereford) 383,25
Vårbyg (Quens) 113,90
Vinterraps (Castille) 87,58
Markært, fremavl (Alvester) 62,52
Sukkerroer, fabrik (Frida,
Julietta, Molly og Stine) 173,74
Sennep (frø) 2,80
Græs, udyrket mark og vildtager 16,26
Pyntegrønt 16,85
I ALT (ha) 856,90
leveres til varmeværket i Sakskøbing, mens de
resterende 200 tons benyttes som strøelse i sostaldene.
Godsernes korn opbevares dels i to siloer på
Fredsholm – hhv. med plads til 1.000 tons byg
og 4.500 tons hvede og dels på Rudbjerggaard,
hvor man har et 1.500 tons planlager samt
6 betonsiloer hver med plads til 350 tons korn.
Til tørring er gårdene fællers om et mobil Farm
Fan gennemløbstørreri.
SVINEPRODUKTION
Aktiviteterne på Rudbjerggaard og Fredsholm
har siden slutningen af 90’erne også omfattet
svineproduktion med sohold, produktion
og opformering af smågrise i selskabet
Godsets JJ trailer roetræk kan hurtigt ændres
til korntransport.
Driftsleder Carsten Hansen viser hver af de godsansattes håndredskaber
(koste, skovle, grebe) elegant samlet for hver medarbejder - fornemt!
Fredsholm Multisite. Sostaldene er placeret
på Fredsholm, mens klimastaldene ligger på
Lindegård.
De godt 1.000 årssøer i systemet giver en
årsproduktion på 26.000 smågrise der opformeres
til 30 kg. grise hvorefter de eksporteres
til Tyskland. Dette sker fra en godkendt eksportstald
på Rudbjerggaard.
Staldsystemet er bygget efter Antoniuskravet,
hvilket betyder 30% mere plads til de
løsgående søer og smågrisene end i traditio-
Hydrema 906D rendegraveren her er en rigtig
vigtig allround-maskine på bedriften, der
årligt arbejder omkring 1.000 timer.
Halsted Maskinstations to Grimme Maxtron
optagere i gang med høsten 2009 på en at
godsernes roemarker.

I 2006 oprensede og renoverede man voldgraven omkring hovedbygningen
på Rudjerggaard.
nelle stalde. Kravet indebærer også at drægtighedsstaldene
til søerne er indrettet med dybstrøelse,
som godset selv står for mugning af.
Til at varetage svineproduktionen er ansat
en selvstændig driftsleder, 3 medhjælpere samt
en elev. Det øvrige godsmandskab hjælper til
hvis der er ekstraordinære opgaver knyttet til
svinestaldene og en gang imellem også med
transport af grise.
SKOV & JAGT
Skovarealerne på godserne beslaglægger ca.
450 ha, hvoraf den største del udgøres af Vindeholmskovene
som ligger syd for Rudbjerggaard
ud til havdigerne mod Femer Bælt.
Udover traditionel skovdrift, med vedproduktion,
primært i form af løvtræ, er det meget
de landskabelige, rekreative og jagtmæssige
værdier som godset søger at fremme i skoven.
Bl.a. er der en del naturskov på arealerne, ligesom
der især i Vindeholme Skovene har en stor
bestand af den fredede træart småbladet lind.
Ca. 80 % af skoven består af løvtræ, med
bøg som den mest fremherskende træart efterfulgt
af eg og ask. Nåletræ udgør ca. 18 %
og de resterende arealer er helliget pyntegrønt.
Bortset fra produktion af fl is til hver af de
to godsers fl isfyr (opvarmning af boliger samt
værkstedet på Rudbjerggaard) som udføres
af Skovbyholm Grønt, klarer man stort set alt
skovarbejde selv, lige fra skovning, udkørsel,
nyplantning/pleje, salg af brænde, klipning af
pyntegrønt og til salg af juletræer.
Her benyttes dels folkene fra marken og
dels den godsarbejder der normalt klarer de
grønne områder m.v.
Til administration og planlægning af skovdriften
får godserne assistance fra den lokale
skovdyrkerforening.
Vedproduktionen i skoven afhænger en del
af afregningspriserne på træ og det er årsagen
til at man ikke har skovet i større stil de seneste
år.
Jagten på godserne er primært tilrettelagt
som dagjagter og området varetages af egen
skytte der udover afvikling af jagterne og fasanopdræt
også har specialopgaver knyttet til
jagt og natur.
UDLEJNINGSVIRKSOMHED
Til Rudbjerggaard og Fredsholm hører 30 udlejningsboliger
og området er i fl g. driftsleder
Carsten Hansen en ganske god aktivitet for
godserne, da man generelt har gode stabile
lejere og en pæn høj udlejningsprocent.
Udover boligudlejningen udlejes endvidere
Vindeholme Slot, der er smukt beliggende i
skoven tæt ved til kysten syd for Rudbjerggaard.
Aktiviteterne her varetages af godsejerens
hustru Susanne von Rosen og består f.eks. af
udlejning af slottet til kurser, arrangementer,
fester m.v. for op til 50 personer. På slottet er 9
dobbeltværelser.
Godserne klarer i vidt omfang selv drift,
vedligehold og renovering af driftsbygninger,
boliger og hovedbygningerne m.v. rundt på
ejendommene og har en fast medarbejder
knyttet til området. – Vi har endvidere tidligere
haft vores egen tømrer ansat, men da det gik
allerbedst i byggebranchen fi k han andet job,
hvorfor vi fi k 3 dygtige og positive polske bygningsarbejdere
ind i stedet – og det har været
en stor succes, fortæller Carsten.
En af de store opgaver de har været med
til, er en gennemgribende renovering af vinduerne
på fl ere af godsbygningerne, herunder
hovedbygningen på Fredsholm der for øvrigt er
udlejet til et fi rma. – Arbejdet her er forestået
af vores faste mand på boligerne og har været
ganske omfattende, således er alle vinduer er
løbende taget ud, også glasset, al gammel maling
fjernet, træet udskiftet hvor det gamle var
for dårligt og herefter er vinduerne malet fl ere
gange med lindoliemaling. Glasset blev sat i og
kittet hvorefter vinduerne blev monteret igen.
Efterfølgende har vi selv lavet forsatsruder på
vores egne snedkermaskiner og monteret disse.
I alt 300 vinduer rundt på godsernes ejendomme
er blevet restaureret på denne måde
og da det typisk har taget én mand 1 uge at
færdiggøre ét dobbelt vinduesparti har det været
et særdeles omfattende projekt, forklarer
Carsten.
EN GOD ARBEJDSPLADS
Opgaverne på Rudbjerggaard og Fredsholm
varetages af i alt 16 medarbejdere, hvoraf de
5 er knyttet til svineproduktionen (Fredsholm
Multisite). De fordeler sig med 1 driftsleder, 3
medhjælpere (piger) samt 1 elev.
Til den øvrige godsdrift har man en bemanding
med Carsten Hansen som driftsleder
bl.a. med ansvar for markdriften, det praktiske
arbejde i skoven samt for vedligeholdelse og
renovering af de 30 udlejningsboliger der hører
til gårdene. Herudover har man 5 godsarbejdere,
3 bygningsarbejdere, 1 skytte samt 1
kontordame på 3/4 tid.
Godsejer Gustav von Rosen varetager selv
en stor del af ejendommenes administrative
opgaver, herunder står han for planlægning af
driften i samarbejde med driftslederne i hhv.
mark og svinestald.
Vi opererer ikke med faste faggrænser som
f.eks. traktorfører el. for den sags skyld skovarbejdere
i min del af driften, men derimod med
godsarbejdere som kan arbejde selvstændigt
Landsformand / Inspektør Søren Wiese, Brattingsborg Gods, 8305 Samsø.
Tlf. 8659 3085 / 2120 6108. E-mail. SW@Brattingsborg.dk
Sekretær / Driftsleder Bo Jensen, Egeskov Land & Skovbrug, Bøjdenvej 37,
5772 Kværndrup. Tlf. 2080 9003, E-mail: bj@egeskov.dk
Maskinstationen og Landbrugslederen //
Godsernes svineproduktion på Fredsholm rummer bl.a. moderne sostalde
med plads til godt 1.000 dyr.
M&L marts 2010 / 35

Maskinstationen og Landbrugslederen
Carsten Hansen ved familiens fornemme driftslederbolig på Fredsholm, der rummer yderligere et lejemål.
med lidt af hvert rundt på bedriften, både i
marken, i skoven, i bygninger/boliger og andre
steder på ejendommene hvor der er behov for
arbejdskraft i løbet af året, forklarer Carsten og
nævner, at af de 15. – 17.000 mandetimer der
årligt bruges inden for hans område går kun
4.500 timer til opgaverne i marken. – Afvekslingen
i jobbet er noget folkene sætter stor pris
på hos os, således når den enkelte ikke at blive
træt af sine opgaver og ser frem til sæsonerne
– hvad enten det er vækstsæsonen i marken,
høsten eller det er efterårets og vinterens arbejde
i skoven eller vedligeholdelse og reparationer
på maskineriet eller bygningsmassen,
fortsætter han.
En væsentlig fordel ved stabens store fl eksibilitet
er i fl g. driftslederen at man altid, også
midt i sæsonerne, kan give folk fri og ”tillade”
at de bliver syge.
Udover dette kan folkene glæde sig over de
fi ne kantine- og badefaciliteter der er indrettet
i en fl ot stor driftsbygning ved Rudbjerggaard
fra 2000. Her er der også et moderne maskinværksted,
snedkerimaskiner samt maskinhal.
Carstens job er i lighed med folkenes meget
frit og selvstændigt. – I det daglige har jeg
en rigtig god sparring med godsejeren og har i
princippet frie hænder til de fl este dispositioner
i marken. Kun i forbindelse med større investeringer
og ved salg af afgrøder er det ejeren
der træffer beslutningen, nævner Carsten og
udtrykker stor tilfredshed med de udfordringer
driftslederjobbet giver ham. Carsten fortæller
at han nyder at være med i marken, men i
praksis tillader hans tid ham ikke at deltage ret
meget her, men må ”nøjes” med at afl øse på
maskinerne en gang i mellem og ellers fungere
som ”stik-i-rend-dreng” for folkene.
Carsten Hansen selv er 41 år og uddannet
agrarøkonom fra Næsgaard. Han har været
på Rudbjerggaard og Fredsholm siden 2002
og var forinden driftsleder på Hørbygaard ved
Næsby og frem til 2002 på Ledreborg ved Roskilde.
MASKINER OG GREJ
En af de ting som tydeligvis har høj prioritet
på Rudbjerggaard og Fredsholm er at der
skal være pænt og ryddeligt alle steder på
bedriften, både ude og inde, således at man
til enhver tid stolt kan modtage besøgende.
Og det må siges at standarden på såvel byg-
Det idylliske Vindeholme Slot ligger smukt i skoven ud til kysten syd for Rudbjerggaard og udlejes
bl.a. til kurser, fester, bryllupper, jagtselskaber og andre arrangementer.
36 / M&L marts 2010
ninger, maskiner og omgivelser efterlader et
rigtig godt indtryk, når man som reporter er
inviteret på visit (-red.)
Mht. maskiner og grej klarer man stort set
de fl este opgaver med service, vedligehold og
reparation på eget værksted og bruger netop
vintertiden til at beskæftige mandskabet med
disse sysler. Resultatet er da også at grejet er i
en rigtig fi n stand.
- Også på dette område har jeg egentlig ret
gode muligheder for at få indfl ydelse på investeringer
og få klarlagt de behov der er for nyt
materiel, men i store træk synes jeg det går fi nt
med vores eksisterende grej, forklarer Carsten
og tilføjer at han måske kunne tænke sig en
lidt større mejetærsker, da den eksisterende
Lexion 580 skal klare hele godsernes høst af
korn og her er spændt lidt hårdt for i den hektiske
sæson.
- Søm
»
MASKINLISTE (UDDRAG)
Fendt 930, 2005
Fendt 818, 2005
Claas Axion 850, 2008
Class Arion 640, 2008
New Holland TM135 (skov), 2001
Hydrema 906D rendegraver, 2008
Claas Lexion 580, m/30 fod bord, 2004
New Holland BB980 bigballe, 2000
Kuhn halmrive, 2004
Kleine Unicorn 18 rk. roesåmaskine, 1997
Väderstad Rapid, 6 meter Combi, 2004
Lemken Vari-Titan 9f. vendepl, 2005
Väderstad NZA 9 meter harve, 2006
Heva 4,7 meter stubharve, 2003
Hardi Twin Commander 24 m, 2003
Bredal K85 gødning/kalk, 2004
JJ-Trailer roetræk, 2008
NC Dumpervogn, 1998
Vreten VR10 udkørselsvogn, 2001
Vreten vejhøvl, 2006
Kverneland 2,4 meter fræser, 2009