Christian Aabro - Bupl
Christian Aabro - Bupl
Christian Aabro - Bupl
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ETISKE DILEMMAER I<br />
PÆDAGOGISK ARBEJDE<br />
<strong>Christian</strong> <strong>Aabro</strong>
Dagens kasketter<br />
Underviser i pædagogik på UCC<br />
pædagoguddannelsen Frøbel<br />
igennem 13 år.<br />
Sidder i BUPL’s etiske råd, som<br />
eksternt udpeget medlem<br />
Redaktør af bogen ”Pædagogers<br />
etik”
dagsorden<br />
Generelle udviklingstendenser i det pædagogiske felt<br />
Et helt konkret krydspres<br />
Etik og etiske dilemmaer<br />
Mulige udveje
Feltets udvikling – i store træk<br />
1960<br />
Pasning<br />
Kald<br />
1970<br />
1980<br />
Opdragelse<br />
Ekspert<br />
Lønarbejde<br />
1990<br />
Håndværk Relationsfaglighed<br />
Reformpædagogik<br />
Sundhedspleje<br />
<strong>Aabro</strong> (2007): Pædagogers faglighed”. Vera nr. 40<br />
Psykologi<br />
2000<br />
Læring<br />
Service<br />
Antropologi<br />
Sociologi<br />
2010<br />
Hjem som ideal Børnefællesskab som ideal Virksomhed som ideal<br />
Akademisk disciplin
Pædagogiske ”udspændtheder”<br />
Ekspertise –<br />
hver mands eje<br />
Flade<br />
strukturer –<br />
hierarkiske<br />
strukturer<br />
Hel profession<br />
-<br />
halvprofession<br />
Stat -<br />
Civilsamfund<br />
Hverdagssprog<br />
- fagsprog<br />
Individuelle<br />
værdier –<br />
kollektive<br />
værdier<br />
Deltager -<br />
tilskuer<br />
Børns<br />
præmisser –<br />
voksnes<br />
præmisser<br />
Struktur -<br />
spontanitet
Det store billede<br />
Minimalstat<br />
Vi betaler for velfærd<br />
Velfærdsstat<br />
Vi betaler til velfærd<br />
Konkurrencestat<br />
Velfærd skal kunne<br />
betale sig
Det pædagogiske felt under pres
Det pædagogiske felt under pres II<br />
Aarhus Kommunes Børn- og Unge forvaltning udarbejdede i november 2007 en<br />
udviklingsplan<br />
”I hver af de tre forældresamtaler, der skal afholdes fra barnet er 1 til 6 år,<br />
forventes pædagoger og forældre at skabe sig et overblik over mellem 50 og<br />
80 indikatorer fordelt på de 6 temaer, som fra 2004 har stået i loven om<br />
læreplaner i dagtilbud, sætte dem ind i et såkaldt ”kompetencehjul” samt afgøre,<br />
hvad barnet ”kan”, ”næsten kan”, kan med hjælp” og ”ikke kan”. Antallet af<br />
afkrydsningsmuligheder ganges med andre ord med 4. Hvordan forestiller man<br />
sig, at pædagoger og forældre skal håndtere alle de mange punkter? Og hvad<br />
har Aarhus Kommune tænkt sig at stille op med alle de skemaer med 203<br />
afkrydsede eller ikke-afkrydsede læringsmålsopfyldelsesindikatorer for samtlige<br />
førskolebørn i byen?”<br />
(Hjort 2012, s. 26)
Et konkret krydspres<br />
Hvad er det vigtigste? At blive stående stille på legepladsen og holde Jonas i hånden, mens<br />
han lige så stiller vågner efter sin middagslur? At give sig tid til at snakke med Sofies mor<br />
om hendes nye arbejde, når hun kommer for at hente Sofie? Eller havde det været bedre at<br />
bruge tiden på at lægge fotografierne af de billeder, børnene har malet i kunstværkstedet<br />
ud på nettet, så de over for forældrene kan dokumentere arbejdet med det læreplanstema,<br />
”Kultur og Kulturelle Udtryksformer”, som institutionen har valgt at prioritere her i<br />
efteråret? Men så er der jo også forberedelsen til den skolestartssamtale, som skal føres<br />
med Joakims mor i morgen. Skemaet med, hvad Joakim ”kan”, ”næsten kan” og ”kan med<br />
hjælp” skal jo udfyldes, selvom Joakim jo er en stor og ansvarlig dreng, som ingen er i tvivl<br />
om kan starte i skolen efter sommer. Det rapportskema, der skal rumme institutionens<br />
handleplaner for de næste 4 måneder med angivelse af læreplanstemaer, emner og<br />
aktiviteter samt angivelse af kvalitetsmål og redegørelse for, hvordan aktiviteter skal<br />
dokumenteres, og hvilke evalueringsmetoder, der skal tages i anvendelse, er det heldigvis<br />
Lisbeth, der står for. Som leder er det jo hende, der er ansvarlig for udarbejdelse og<br />
evaluering af læreplanen og for at dokumentere, at de valgte pædagogiske metoder<br />
opfylder de opstillede mål. Skemaerne sender hun ind til kommunens pædagogiske<br />
konsulent, som samler dem, så kommunalbestyrelsen får et grundlag at evaluere<br />
daginstitutionernes indsats ud fra.
Troskabs-afdækning<br />
Den særlige udfordring i det pædagogiske arbejde er, at man som professionel<br />
pædagog skal være tro mod forskellige ting samtidig<br />
Tro mod barnet (omsorg, udvikling)<br />
Tro mod forældre (service, kundepleje, dialog)<br />
Tro mod kommunen (dokumentationskrav)<br />
Tro mod kolleger (arbejdsdeling, kollegiale hensyn, ansvarsområder, hierarki, at høre til)<br />
Tro mod egen overbevisning (dømmekraft, menneskesyn, personlige værdier, erfaring)<br />
Problemet er, at disse niveauer ikke står i et lige forhold til hinanden. Noget må<br />
komme før noget andet.
Etisk sammenstød<br />
Hvad kendetegner et etisk dilemma?<br />
Etiske dilemmaer opstår netop, fordi man havner i<br />
situationer, hvor troskabsforholdene spærrer for<br />
hinanden, og hvor man erkender det faktum, at det<br />
ikke kan lade sig gøre at være tro mod flere ting på<br />
samme tid.<br />
Dilemma: Når man står overfor et valg imellem to<br />
modstridende – men lige påskønnede værdier. Et<br />
ægte etisk dilemma kendetegnes således ved sin<br />
grad af uløselighed.
Lydig forvaltning<br />
”På intet tidspunkt under den lange og pinefulde Holocaust-proces kom man i konflikt med<br />
rationalitetens principper. Endlösung stred ikke på noget tidspunkt imod den rationelle stræben efter<br />
effektiv og optimal målopfyldelse. Tværtimod var den et resultat af ægte rationelle overvejelser, og<br />
den blev iværksat af et bureaukrati, der var tro mod sin form og sit formål”<br />
(Bauman 1994, p. 27-38)<br />
”Desuden vil jeg påstå, at dén bureaukratiske kultur, der tilskynder os til at betragte samfundet som<br />
noget, der skal administreres, som en samling af så og så mange ”problemer”, der skal løses, eller<br />
som ”natur”, der skal ”styres”, ”beherskes” og ”forbedres” eller ”omskabes”, som en legitim genstand<br />
for ”social ingeniørvirksomhed”, eller i almindelighed som en have, der skal planlægges og holdes i<br />
den planlagte form med magt (gartneren opdeler vegetationen i ”kulturplanter”, der skal passes, og<br />
ukrudt, der skal udryddes) – udgjorde selve den jordbund, hvori forestillingen om Holocaust kunne slå<br />
rødder, langsomt men sikkert udvikles og føres frem til sin logiske kulmination.”<br />
(Bauman 1994, p. 38)
Forskellige ”etikker”<br />
DYDSETIK: Her er grundlaget for den rigtige handling, at mennesket<br />
der handler har udviklet gode dyder. Alle har en intuitiv erkendelse<br />
af det gode, og etik er at omsætte disse almene dyder til praksis.<br />
NYTTEETIK: Her lægges ikke vægt på faste regler og normer i den<br />
enkelte situation og heller ikke på den handlendes motiver og dyder.<br />
Det vigtigste er følgerne af en handling. Konsekvenserne skal helst<br />
være den største lykke og nytte for så mange som muligt.<br />
PLIGTETIK: Her er grundlaget for den rigtige handling, hvorvidt den er<br />
i overensstemmelse med visse moralske pligter eller principper. Man<br />
spørger ikke efter, hvad der er godt, eller hvad handlingen kan føre<br />
til, kun efter hvad der er rigtigt.
I praksis er værdierne ikke altid synlige<br />
Hvad er det vigtigste? At blive stående stille på legepladsen og holde Jonas i hånden, mens<br />
han lige så stiller vågner efter sin middagslur? At give sig tid til at snakke med Sofies mor<br />
om hendes nye arbejde, når hun kommer for at hente Sofie? Eller havde det været bedre at<br />
bruge tiden på at lægge fotografierne af de billeder, børnene har malet i kunstværkstedet<br />
ud på nettet, så de over for forældrene kan dokumentere arbejdet med det læreplanstema,<br />
”Kultur og Kulturelle Udtryksformer”, som institutionen har valgt at prioritere her i<br />
efteråret? Men så er der jo også forberedelsen til den skolestartssamtale, som skal føres<br />
med Joakims mor i morgen. Skemaet med, hvad Joakim ”kan”, ”næsten kan” og ”kan med<br />
hjælp” skal jo udfyldes, selvom Joakim jo er en stor og ansvarlig dreng, som ingen er i tvivl<br />
om kan starte i skolen efter sommer. Det rapportskema, der skal rumme institutionens<br />
handleplaner for de næste 4 måneder med angivelse af læreplanstemaer, emner og<br />
aktiviteter samt angivelse af kvalitetsmål og redegørelse for, hvordan aktiviteter skal<br />
dokumenteres, og hvilke evalueringsmetoder, der skal tages i anvendelse, er det heldigvis<br />
Lisbeth, der står for. Som leder er det jo hende, der er ansvarlig for udarbejdelse og<br />
evaluering af læreplanen og for at dokumentere, at de valgte pædagogiske metoder<br />
opfylder de opstillede mål. Skemaerne sender hun ind til kommunens pædagogiske<br />
konsulent, som samler dem, så kommunalbestyrelsen får et grundlag at evaluere<br />
daginstitutionernes indsats ud fra.
Udfordring: praksis er noget rod
Etik som forsøg på systematik<br />
Allerede i 1905 skrev Professor i Filosofi ved K.U., Harald Høffding:<br />
”Etiske diskussioner ere hyppige i vore Dage. Det viser sig stedse klarere, at naar religiøse,<br />
sociale, politiske og æstetiske Spørgsmål sætte sindene i saa stærk Bevægelse, er det<br />
egentligt den etiske Side ved disse Spørgsmål, som indeholder Modsigelsens Tegn.”<br />
”Etiske domme går ud på at angive midler og veje til at opnå noget, der har værdi for os,<br />
og som vi derfor mere eller mindre bevidst gør til formål. Den etiske vurdering betragter<br />
den enkeltes handling, den enkelte egenskab eller den enkelte sociale indretning i forhold<br />
til et formål. Jo mere uvilkårligt bedømmelsen og vurderingen foregår, desto mindre<br />
bevidsthed har vi om formålet; vi gribes umiddelbart og hviler ganske i tanken om<br />
genstanden, der vurderes. Vurderingen kan foregå ganske instinktmæssigt. Men når<br />
vurderingen i tvivlstilfælde skal grundes på bestemte principper, så må det først afgøres,<br />
hvilket formål vi sætter handlingen i forhold til. Dommen om handlingen vil afhænge af,<br />
om denne ved nærmere undersøgelse viser sig at fremme eller hæmme det forudsatte<br />
formål. Enhver handling vil bevirke noget; ellers ville den være umulig og absurd.”
Etisk analyse<br />
Længden af perspektivet: Skal man prioritere det<br />
kortsigtede eller det langsigtede?<br />
Bredden af perspektivet: Skal man prioritere den<br />
individuelle horisont, den kollektive horisont eller<br />
den samfundsmæssige horisont?<br />
Retningen af perspektivet: Det rigtige for hvem?<br />
(synspunkt= punktet hvorfra man ser)
Etablering af etisk refleksion<br />
At kunne vurdere og diskutere etiske problemstillinger og<br />
håndtere etiske dilemmaer, herunder træffe et etisk<br />
begrundet professionelt valg.<br />
Forudsætninger:<br />
At kunne skifte perspektiv, se sagen fra flere sider<br />
At kunne se betydningen af egne og andres holdninger og<br />
handlinger<br />
At kunne få øje på i de bagvedliggende værdier og deres<br />
sammenstød<br />
At have begreber til at analysere en situation nuanceret. Se<br />
sagen ”oppefra”.
Hvordan? Bud på refleksionsværktøjer<br />
Trin-modeller (f.eks. sokratisk dialog, syvtrins-modellen)<br />
Cykliske modeller (f.eks. det etiske hjul)<br />
Cases (f.eks. vignetter)<br />
Etik Spil (f.eks. Inklusia)<br />
BUPL dialog kort<br />
Etisk grundlag
På tegnebrættet
Dokumentation
Forskelsbehandling
Forældresamarbejde
Normering
Faldgruber<br />
Moralisering (vores værdier er bedre end deres)<br />
Idyllisering (det positive i egen praksis føres ukritisk over på andres praksis)<br />
Positionering (ammunition i krigsførelse)<br />
Konceptpædagogik/manualisering (religion med eller uden bibel)<br />
Den helt store udfordring: Praksis er hele tyden ny
Og så er der de evige kampe..<br />
Kamp for forbedring af pædagogernes<br />
arbejdsvilkår (normeringer, stress, etc.)<br />
Kamp for synliggørelse af de strukturelle<br />
udfordringer (NPM, Konkurrencestat)<br />
Kamp for tydeliggørelse af pædagogers<br />
professionelle rolle (deltager og tilskuer)
Et par trøstende ord fra Høffding<br />
”Kun hvor synskredsen er snæver og opgaverne<br />
begrænsede, er der fuld tryghed.”<br />
”Søvngængeren går sikrere, end den vågne ville<br />
kunne.”<br />
(Høffding 1905)
Litteratur<br />
Katrin Hjort (2012): Det affektive arbejde<br />
Jørgen Husted (2009): Etik og værdier i socialt arbejde<br />
Ruth Mach-Zagel /Kirsten Nøhr (red.)(2007): Etiske dilemmaer i pæd. arbejde<br />
Harald Høffding(1905): Etik<br />
Zygmunt Baumann(2001): Modernitet og holocaust<br />
Einar Aadland(2002): Etik dilemma og valg<br />
<strong>Christian</strong> <strong>Aabro</strong> (2012): Deltager og tilskuer – en pædagogisk udfordring. i: Andersen &<br />
Ellegaard (red.): Klassisk og moderne pædagogisk teori. Hans Reitzels Forlag, 2. udgave.<br />
<strong>Christian</strong> <strong>Aabro</strong> (red.) (2010): Pædagogers etik. BUPL’s Forlag<br />
<strong>Christian</strong> <strong>Aabro</strong> (2007): Pædagogers faglighed. Vera nr. 40