Klik her - Gladsaxe Lærerforening

G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G
Nr. 1 I Februar 2011
• Netop nu
• Stresset? Der er hjælp at hente
• Styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø
• Gensyn med de gode Bagsværdfolk

Henrik Poulsen
Kontoret
2 Formand for Gladsaxe Lærerforening
Tyverne 1 | 2011
og Hovedbestyrelsesmedlem
hp@dlf.org
Thomas Agerskov
Næstformand i GLF,
medlem af fagligt udvalg
thag@dlf.org
Skriftlige henvendelser til 020@dlf.org
Mette Fredensborg
Formand for pædagogisk udvalg,
medlem af koloniudvalg
mejo@dlf.org
Ole Kobberup Larsen
Webmaster, medlem af koloniudvalg
og fagligt udvalg
okla@dlf.org
Nikolaj Dahlkild
Formand for fagligt udvalg og
medlem af pædagogisk udvalg
nida@dlf.org
Jeanette H. Christiansen
Formand for kolonierne og medlem af
pædagogisk udvalg
jeac@dlf.org
John Rasmussen
Medlem af pædagogisk udvalg og
fagligt udvalg
jras@dlf.org
Rita Hagmann
Sekretær
riha@dlf.org
Har du brug for en personlig samtale med råd og
vejledning, er du velkommen til at ringe og aftale tid
i lærerforeningen.
Stengårds Allé 197
Tlf. 3956 5511 - Fax 3956 1648
E-mail: 020@dlf.org
www.glf.dk
Åbent: Ma. - to. 9.00 - 15.00
Fre. 9.00 - 13.00
Sekretær Rita Hagmann
Kolonierne Forretningsfører Poul Hansen
Koloni- Gert Hermansen.
kasserer Gironr. 805-8814.
Kredsen er repræsenteret ved følgende bestyrelsesmedlemmer
Skolerådet: Thomas Agerskov - Henrik Poulsen
Med-systemet: Hovedudv.: Henrik Poulsen - Bkf-med: Thomas Agerskov
Børneinst.: Thomas Agerskov
Udviklingsrådet: Mette Fredensborg
Tyverne udgives af
Gladsaxe Lærerforening DLF kreds 20
Redaktør og presseansvarlig: Jeanette H. Christiansen
Bladet udkommer 5 gange årligt.
Stof til næste nummer af Tyverne
Indhold nr. 1 februar 2011
Sats og tryk
Grafia Design
Vandtårnsvej 100
2860 Søborg
Oplag: 1453
ISSN: 1396-7266
Deadline er 28. marts 2011. Evt. senere aflevering kan aftales med redaktøren.
Det vil være rart for os at have forhåndskendskab til indlæg – især hvis de kommer i sidste øjeblik.
Debatindlæg og artikler modtages via e-mail. Medsend gerne fotos. Vi forbeholder os ret til at
forkorte indsendte indlæg.
Leder. Netop nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Stresset? Der er hjælp at hente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Styrkelse af et bedre psykisk arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Er Gladsaxes tilbud til grin? – eller jeg har humor eller er til grin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Overbygning eller nedrivning. Stress og psykisk arbejdsmiljø. Stressbegrebet . . . . . . . . . . . 8
Høringssvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Gensyn med de gode Bagsværdfolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Åbent kursus 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Læreren er den vigtigste faktor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Det klarer Folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Gry Hellvik, Halleklippen, er død . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Forside: Hotel Frederiksdal
Svanemærket tryksag 541-757

Tyverne 1 | 2011
Netop nu
A f H e n r i k P o u l s e n
Der er fuld gang i forhandlingerne: På
nationalt plan om overenskomsten for de
kommende år og på lokalt plan om vores
arbejdstidsaftale. Begge dele er af vital
betydning for lærernes løn- og arbejdsvilkår
i de kommende år.
Lokalaftalen om arbejdstid
Som bekendt vedtog byrådet en besparelse på skoleområdet
på 5 mio. kr., hvoraf hovedparten skulle findes ved at
ændre lærernes arbejdstidsaftale.
”I samarbejde med Gladsaxe Lærerforening gennemføres
en ny lærertidsaftale.
Formålet er, at den enkelte lærers undervisningstid
øges, og at den tid der bruges på andre opgaver,
herunder møder mindskes. Den enkelte lærers
arbejdstid forbliver uændret. Elevernes undervisningstid
påvirkes ikke.”
Der har været ført forhandlinger i december og begyndelsen
af januar. Der er regnet frem og tilbage, og forhandlingerne
stod over for afslutningen den 12. januar. Begge
parter var lettede over, at man på trods af sparekravet
havde kunnet finde hinanden.
Mødet den 12. januar fik dog et helt andet forløb, idet
det blev meddelt, at rådhustoppen slet ikke var tilfredse,
selv om de 4,5 mio. var fundet på lærernes arbejdstid.
Der blev fremført nye krav: Lærernes undervisning skal
sættes yderligere i vejret ved forringelser af forberedelsestiden.
Som kredsformand har jeg aldrig før været ude for noget
lignende, og jeg har da stået model til en del.
Der er holdt 6 forhandlingsmøder, og på det sidste møde
stilles der med en ny dagsorden med nye krav. Det er en
helt urimelig måde at føre forhandlinger med en forhandlingsberettiget
organisation på. Det er ikke i orden! Gladsaxe
Lærerforening har ved forhandlingerne været med til
at finde de 4,5 mio.kr, som Byrådet har vedtaget at spare
væk. Men nu vil man have serviceforbedringer oveni – er
man kommet i tanke om.
Hør nærmere fra din tillidsrepræsentant.
OK 11
Forhandlingerne kører særdeles trægt i år. Staten har med
finansministeren og hans personalestyrelse i den grad sat sig
på regionernes og kommunernes forhandlinger. Staten tåler
tilsyneladende ikke, at forhandlingerne afsluttes tidligere på
det kommunale område. Derfor har forhandlingerne på det
kommunale område har haft en svær start.
Staten holder sig heller ikke tilbage i sine krav. Man har
gang i et større felttog: Der er stort set ikke det område,
hvor man ikke lægger op til forringelser. Selv organisationernes
aftaleret går man efter. Her er et lille udpluk:
• Opgør med førtidspensionsregler for tjenestemændene
• opgør med politiets, forsvarets og kriminalforsorgens
pligtige pensionsalder
• Opgør med aftaleretten
• Centrale bestemmelser ophæves (anciennitet m.m)
• Opgør med arbejdstid (primært gymnasielærerne)
Fra kommunerne stilles også meget urealistiske krav
• Den enkelte skal kunne aftale højere arbejdstid (uden
tillæg)
• Lokallønnen skal frigøres fra rammer og puljer
• Opgør med aftaleretten
• På lærerområdet skal aldersreduktionen afskaffes
Når der så samtidig er en smal ramme pga. den økonomiske
krise, er det en stor mundfuld for vore forhandlere, hvis der
skal findes resultater, der kan stemmes hjem ved en urafstemning.
I skrivende stund er der indgået et forlig på det statslige
område. Finansministeren har et langt stykke af vejen fået
sin vilje: Rammen er minimal, og førtidspensionsregler,
arbejdstid samt ændring af den pligtige tilbagetrækningsalder
er områder, hvor staten har fået et gennembrud. Og
i overenskomstperioden skal lønsystemet til eftersyn! For
aftaleretten fik ministeren ikke has på!
For DLF har det vigtigste krav været at sikre reallønnen.
Men med lønstigninger på 1,67 %, som de statsansatte skal
vente på til 1. april 2012, er det mere end op ad bakke, når
de kommunale aftaler skal bringes i hus.
Følg med på www.glf.dk
3

4 Tyverne 1 | 2011
Psykolog Helene Fabienne
Olsen har udviklet kursusindholdet
og er kursusleder på
samtlige hold i stresshåndtering
på Erhvervscenter
Espelunden. Hun kan kontaktes
på tlf. nr. 36 70 01 00/
29 17 00 93 eller via mail
på hefaol@gladsaxe.dk
Stresset?
Der er hjælp at hente

Tyverne 1 | 2011
Hvad er stress?
Stress er et alvorligt samfundsproblem, der kan invalidere det enkelte menneske i både arbejds- og privatliv. Symptomer
på stress er f.eks. hovedpine, mavepine, diffuse smerter, søvnbesvær, hukommelses- og koncentrationsproblemer,
hjertebanken, generel ulyst, træthed, indre uro, irritabilitet, ubeslutsomhed, indesluttethed og lav selvfølelse.
Længerevarende stress kan forårsage depression, sygefravær og uarbejdsdygtighed. Stress kan også forværre kroniske
lidelser.
Stresstilstande udvikles, når vi i en længere periode har været udsat for belastninger som overstiger de ressourcer,
vi har. Ved denne belastning reagerer kroppen bl.a. ved at producere stresshormoner, som gør os i stand til at klare
mere end vi normalt kan. Med hormonernes hjælp, bliver vi altså i stand til at sætte tempo og effektivitet op. Men vi
overbelastes af det høje tempo og effektiviteten. Samtidig sætter stresshormonerne kroppen i alarmberedskab, og
i den tilstand bliver det mere og mere vanskeligt for os at restituere, dvs. slappe af, være i ro og få sovet normalt.
Stress breder sig med utrolig hast og ødelægger menneskers liv. Derfor
er stresshåndtering meget vigtigt at lære - ikke mindst for faggrupper, der
arbejder med mennesker, fortæller psykolog Helene Fabienne Olsen.
A f H e l e n e F a b i e n n e O l s e n , p s y k o l o g o g k u r s u s l e d e r, E r h v e r v s c e n t e r E s p e l u n d e n
Fortravlede ansigter, smerter,
glemsomhed og manglende
nærvær. Det er blevet
hverdag for mange at
leve med de konsekvenser,
stress giver - hovedpine, koncentrationsbesvær,
øget irritabilitet, søvnproblemer
og så videre. Symptomerne
påvirker vores daglige funktionsevne
og vores livskvalitet. Set i lyset af, at
hver fjerde sygemelding kan kædes
sammen med stress, og at fire mennesker
dagligt dør i Danmark af stressrelaterede
sygdomme, er tiden kommet
til at tage stress mere alvorligt.
Antallet af lærere på førtidspension
er eksploderet over de seneste fem år.
Cirka halvdelen er stress-relaterede,
kan man læse i lærernes fagblad Folkeskolen.
Lærere og andre faggrupper, der
arbejder med mennesker, rammes
måske især fordi de befinder sig i en
hjælperolle, hvor der stilles krav om
indføling og omsorgsfuldhed, hvor
de risikerer fiasko i arbejdet, ingen
særlig mulighed har for at forudsige
og kontrollere, hvad deres handlinger
resulterer i og så videre. Samtidig er
man som lærer ekstra udsat, hvis man
har en meget pligtopfyldende personlighed,
hvis man vender problemerne
indad eller mistrives med fagets uklare
grænser i forhold til ansvarsområder
og andres forventninger.
Stresshåndtering, der virker
På Erhvervscenter Espelunden har
vi i de sidste fem år tilbudt kurser i
stresshåndtering til mennesker, som er
sygemeldte af stress. Over halvdelen af
vores kursister er ved afslutningen af
kurset enten raskmeldte eller tilbage
i deres job på deltid. Yderligere 25 %
er tæt på en delvis tilbagevenden. Alle
kursister oplever at symptomerne er
væk eller væsentligt reducerede og at
deres livskvalitet er blevet bedre.
Kurset løber over tolv uger med
fremmøde en eftermiddag ugentligt.
Formålet med kurset er, at kursisterne
får overvundet deres symptomer, så de
kan vende tilbage til arbejdsmarkedet
og fremover være i stand forebygge
stresstilbagefald. Kurset, der betales
af kommune eller arbejdsgiver, er for
alle, der har behov for at få hjælp til
at håndtere stress. De fleste er enten
hel- eller deltidssygemeldte. Kurset
tilbydes også i individuel form for de,
der af forskellige grunde foretrækker
det.
På vores kurser i stresshåndtering
indarbejder vi teknikker, som helt
konkret nedbringer stresshormonerne
i kroppen. Det handler om motion,
kropslig afspænding og træning i
Mindfulness. Mindfulness træner
evnen til at opbygge og bevare den
indre ro, både via meditationer og i
hverdagens forskellige gøremål. Langt
de fleste kursister fortsætter efter
kurset med at bruge de stressreducerende
teknikker, fordi de nedbringer
stressniveauet øjeblikkeligt, forebygger
fremtidig stress og løfter sundheden
generelt.
Sideløbende med indarbejdelse af de
stressreducerende teknikker, arbejder
kursisterne med deres personlige
stress-historie. De undervises i stressens
fysiologi og symptomer samt
”stressorer”, dvs. de stressbelastende
forhold i arbejds- og/eller privatliv.
Til undervisningen er knyttet hjemmeopgaver.
5

6 Tyverne 1 | 2011
Det nødvendige kig indad
Til et hvert menneskes personlige
stresshistorie hører også de personlige
sårbarhedspunkter. Det er de sider af
den enkeltes personlighed, som medvirker
til at fremme stressudviklingen,
f.eks. perfektionisme, manglende evne
til at sige fra eller Tarzan-syndromet,
hvor man kan og vil det hele selv
uden at bede om hjælp. For at forebygge
stresstilbagefald er det vigtigt
at få identificeret og arbejdet med de
personlige sårbarhedspunkter. Kurset
byder også på et ”tjek” samt udvikling
af den enkeltes mestringsstategi, dvs.
den måde vi mestrer en belastning på.
Herudover bliver kursisterne undervist
i tankeindholdets betydning for vores
psykiske balance og trænet i at udvikle
og fastholde stressreducerende tanker.
Min erfaring er, at stort set alle
kursister efter tolv ugers kursus har
tilegnet sig væsentlig og brugbar
viden om stress generelt og om dem
selv personligt - viden, som igennem
hjemmeopgaver og træning i gruppen
er gjort aktivt. Det viser sig ved
at stressen slipper taget i den enkelte,
men også ved en øget evne til at drage
omsorg for sig selv, ved bevidstgørelse
i forhold til at vælge til og fra og ikke
mindst et stærkere selvværd og et
langt større nærvær.
Stresskursisternes erfaringer
- På kurset forstod jeg, hvor vigtigt det
er at skabe tid og rum til mig selv. Det
har givet et overskud i mit arbejdsliv,
som jeg aldrig før har haft.
- Jeg lærte at slippe perfektionismen
og flinkeskolen – og at skelne mellem
væsentligt og uvæsentligt både i
privatlivet og på jobbet.
- Jeg troede ikke, at jeg nogensinde
ville blive rask igen. Psykologen guidede
mig igennem de 12 uger med sin store
viden om stress og sin medmenneskelighed.
Nu er symptomerne næsten
væk - og jeg mærker igen min selvsikkerhed,
og tør derfor at søge job igen.
Deltagere om Erhvervscenter Espelundens
kursus i stresshåndtering
Styrkelse af det
psykiske arbejdsmiljø
At styrke indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø
på de danske arbejdspladser er én af vor tids største
udfordringer.
A f N i k o l a j D a h l k i l d
Mængden af arbejdsopgaver,
høje krav
til kvaliteten og
manglende indflydelse
på arbejdssituationen
påvirker de erhvervsaktive
danskere så meget, at 1.400 årligt dør
som følge af en psykisk arbejdsbelastning.
Det er tre gange så mange, som
der dør af trafikulykker.
Statistikken fremgår af en rapport
som Statens Institut for Folkesundhed
har udgivet.
Tallene viser også, at psykisk arbejdsbelastning
hvert år er relateret til en
mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet
for mænd og ½ mio. for kvinder.
Hvert år kan 1.400 dødsfald
relateres til psykisk
arbejdsbelastning
Den aldersgruppe, hvor der er flest
dødsfald er blandt de 45-54-årige.
Her mister 563 årligt livet på grund af
dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Til sammenligning blev der i 2009
givet 1943 reaktioner vedr. psykisk
arbejdsmiljø fra Arbejdstilsynet.
I 2009 blev der givet 8018 reaktioner
vedr. ulykker fra Arbejdstilsynet.
Fra 2002 til 2007 døde 331 som
følge af arbejdsulykker.
Regeringens
arbejdsmiljøstrategi
Regeringens 2020-strategi er af
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg
blevet døbt ”Nye veje til et bedre
arbejdsmiljø”.
Strategien skitserer 18 konkrete initiativer
i indsatsen på arbejdsmiljøområdet,
hvor et af hovedelementerne er
et risikobaseret tilsyn, hvor indsatsen
målrettes mod virksomheder med de
største problemer med arbejdsmiljøet
og dermed har risici for ulykker m.m.
Den nye strategi har været behandlet
i en arbejdsgruppe, nedsat af Arbejdsmiljørådet
og bliver efter min
orientering i øjeblikket drøftet i forligskredsen
(V+K+S+DF+RV).
Utilstrækkelige mål og uholdbar
økonomi
Ifølge strategien skal målene for de tre
væsentligste arbejdsmiljøproblemer på
arbejdsmarkedet i 2020 være:
• 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker
• 20 procent færre psykisk overbelastede
• 20 procent færre med overbelastninger
af muskler og skelet – for
eksempel ryggen
Med genopretningsplanen blev halvdelen
af midlerne til parternes forebyggende
arbejdsmiljøarbejde fjernet.
Dette sammenholdt med ambitionen
om, at Arbejdstilsynet skal besøge

Tyverne 1 | 2011
færre arbejdspladser end hidtil betyder
reelt, at der i stort omfang forsvinder
rådgivning og vejledning til arbejdspladserne.
Svigt af det psykiske
arbejdsmiljø
Målet om, at 20 procent færre skal belastes
af dårligt psykisk arbejdsmiljø i
2020 er selvfølgelig positivt, men ikke
ambitiøst i forhold til generelt at opnå
et bedre psykisk arbejdsmiljø. Hvad er
strategien for at målet kan nås samtidig
med massive besparelser inden for
store dele af den offentlige sektor, som
presset arbejdsmiljø yderligere?
FTF’s vurdering af regeringens
arbejdsmiljøstrategi
Regeringen lægger op til, at kontrolindsatsen
fremover skal baseres på
en risikotilgang, hvor fokus er på de
arbejdspladser, der har problemerne.
”Spørgsmålet er så bare, hvad man
gør i forhold til det psykiske arbejdsmiljø”,
udtaler FTF’s formand Bente
Sorgenfrey. Hun peger på, at det i
forvejen er svært at finde frem til
arbejdspladser med dårligt psykisk
arbejdsmiljø.
”Erfaringerne taler for sig selv. Der
bliver fortsat givet alt for få påbud til
arbejdspladser med dårligt psykisk
arbejdsmiljø. Det er smadder ærgerligt,
at regeringen ikke bruger de gode
erfaringer vi har fra de særlige tilsynsindsatser.
Herfra ved vi jo, at det kan
betale sig at bruge ekstra tid og ressourcer
på tilsynet med det psykiske
arbejdsmiljø”, siger Bente Sorgenfrey.
Vi venter spændt på den endelige plan.
Kilder:
Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H.
Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark.
København: Statens Institut for Folkesundhed,
2006.
Arbejdstilsynet, www.at.dk; Anmeldte arbejdsulykker
2007.
Videns Center for Arbejdsmiljø, www.
arbejdsmiljoviden.dk; Fremtidens arbejdsmiljø
- 2020-planen.
FTF, www.ftf.dk; Regeringen svigter det
psykiske arbejdsmiljø.
Er Gladsaxes tilbud til grin?
– eller jeg har humor
eller er til grin
A f N i k o l a j D a h l k i l d
Forleden dag modtog jeg en
opringning på kontoret.
En leder på en af skolerne
ringede med spørgsmål
omkring muligheder for
hjælp til en stressramt lærer. Hun
mente, at foreningen måtte have et
tilbud til den stressramte lærer.
Det er korrekt, at hvis man har
problemer på grund af det psykiske
arbejdsmiljø, så kan man benytte sig
af rådgivningsordningen i Danmarks
Lærerforening. Det foregår ved, at
man bestiller tid til en telefonisk
samtale med en af DLF´s konsulenter.
Konsulenterne kan så henvise til
en af de psykologer, der er tilknyttet
foreningen.
Rådgivningen er oprettet på baggrund
af et stigende antal henvendelser fra
medlemmer, der har brug for hjælp.
Som konsekvens af det stigende behov
har kommunerne selv etableret egne
tilbud. Det betyder, at i dag supplerer
tilbudene hinanden. Rådgivningen i
DLF bliver som udgangspunkt brugt,
når medlemmerne har brug for hjælp.
Mens kommunens tilbud bruges, når
arbejdsgiveren på vegne af stressramte
ansatte henvender sig.
Når kommunen tager ansvar
Gladsaxe Kommune har aftaler med
fire steder vedrørende krise- eller konsultationspsykologisk
bistand. Skolelederen/arbejdsgiveren
kan tilbyde
dette, og udgiften til bistanden skal
i så tilfælde afholdes af den enkelte
arbejdsplads (læs mere på FOKUS).
Henvendelsen fra lederen var
speciel på flere måder
Da jeg fortalte, at DLF´s rådgivning
ikke kunne løfte alle opgaver, og at
der var grænser for den bistand, der
kunne gives, oplevede jeg stor undren
i den anden ende af røret. Hvorfor
kunne lærerforeningen ikke henvise
alle stressramte til psykologbistand?
For lederen virkede det uforståeligt,
for det måtte da være en forenings
opgave. . .
Afslutningsvis læste jeg op fra et af
tilbuddene, og her blev det klart for
lederen, at lederen/skolen selv skulle
afholde udgiften. Her måtte lederen
give op over for min humor og bryde
sammen i latter.
7

8 Tyverne 1 | 2011
Opbygning eller nedrivning
Stress og psykisk arbejdsmiljø
Stressbegrebet
A f N i k o l a j D a h l k i l d
Richard Lazarus forklaringsmodel
af stressbegrebet
er en meget
anvendt definition i den
psykologiske litteratur:
”Stress defineres som et særligt forhold
mellem personen og omgivelserne,
som opfattes som en belastning af personen
eller som overstiger hans eller
hendes ressourcer og truer hans eller
hendes velbefindende” 1) .
Der er således tale om en kontekst,
hvor en interaktion mellem individ og
omgivelser, samtidig med den belastning,
der indgår i definitionen, er af
en sådan karakter, at det har konsekvenser
for individets velbefindende.
Konteksten tvinger personen til at
søge at mestre den nye situation, hvis
dette ikke lykkes, kan man over tid
blive mere og mere overvældet af
éns manglende evne til at håndtere
situationen, hvilket kan få alvorlige
konsekvenser.
Når vi i arbejdsmiljømæssige sammenhæng
anvender begrebet stress, er
det i den forståelse, at vi fysiologisk er
i en energimobilisering, idet stofskiftet
Oprindeligt blev stressbegrebet brugt
i den teknologiske litteratur, om en
påvirkning eller belastning en
organisme er udsat for.
forskydes i nedbrydende retning, og
psykologisk i en tilstand, der er karakteriseret
af anspændthed og ulyst.
Psykisk arbejdsmiljø
– belastning eller udvikling
Begrebet ”psykisk arbejdsmiljø”
dækker over flere forhold på arbejdspladsen.
Det dækker både arbejdets
organisatoriske vilkår, arbejdets
indhold, samt måden arbejdet er
tilrettelagt på. Det dækker samspillet
mellem ledelse og medarbejdere og
mellem kolleger indbyrdes. Disse forhold
har betydning for vores psykiske
og fysiske helbred, for vores opfattelse
af os selv og for vores sociale liv. Vores
psykiske arbejdsmiljø har således en
stor betydning for vores livskvalitet.
Det psykiske arbejdsmiljø kan vurderes
ud fra de risici for belastninger, vi
udsættes for og ud fra de positive udviklingsmuligheder,
der er mulighed
for i vores arbejde. Om det påvirker
os positivt eller negativt, afgøres af
balancen mellem de krav, der stilles til
os, og de ressourcer, vi råder over.
Det psykiske arbejdsmiljø kan også
vurderes ud fra de muligheder, man
har for at udvikle sig ”positivt”. I et
udviklende psykisk arbejdsmiljø oplever
man selvstændighed, motivation,
kompetence, selvtillid, arbejdsglæde
og man befinder sig i det hele taget
godt på arbejdspladsen.
Dette resulterer bl.a. i effektivitet,
fleksibilitet og overlevelsesdygtighed.
Forskning har vist, at medarbejderens
indflydelse på eget arbejde er afgørende
for, hvor sundhedsskadeligt eller
sundhedsfremmende arbejdet er. Der
er dog ingen viden om, hvilke påvirkningsniveauer,
der er optimale, idet
det viser sig at både for meget og for
lidt indflydelse kan være belastende. 2)
For at vi skal kunne trives på skolen,
skal de arbejdsopgaver, vi stilles overfor,
udfordre os i en passende grad og
i et omfang der passer til den enkelte,
idet vi har forskellige forudsætninger
(ressourcer) for at løfte de forskellige
arbejdsopgaver.
“Stressende job” indebærer, at kravene
til medarbejderen er meget høje, mens
indflydelsen på eget arbejde er lav. 3)
Krav og ressourcer
De krav, vi stilles overfor, handler både
om arbejdets mængde og indhold.
I vores daglige arbejde bliver vi stillet
over for krav som: Opmærksomhed,
koncentration, viden, erfaring,
hukommelse, evne til at bearbejde
sanseindtryk, tænke nyt og innovativt,
og til at håndtere følelser, der opstår
på grund særlige hændelser som f.eks.

Tyverne 1 | 2011
trusler, vold eller heftige børnesager.
Der kan også være stillet krav til vores
motivation, ansvarlighed, disciplin og
arbejdsmoral.
På ressourcesiden har vi personlige og
faglige (kunnen, viden og erfaring),
arbejdsorganisatoriske (information
og indflydelse på eget arbejde), sociale
(støtte og hjælp fra kolleger eller overordnede)
og teknologiske (f.eks. PC)
ressourcer.
Hvordan det psykiske arbejdsmiljø påvirker
os, og hvilke krav (stimuleringer)
der er sundhedsmæssigt optimalt,
er fuldstændig afhængig af balancen
mellem krav og ressourcer.
En ubalance mellem det vi skal, og det
som vi rent faktisk kan, er en belastning
for vores psykiske arbejdsmiljø.
Arbejdsbetinget stress
Hvis vi er udsat for en ubalance mellem
krav og ressourcer, har vi risiko
for at udvikle f.eks. stress. Arbejdsbetinget
stress kan vise sig ved forskellige
belastningsreaktioner, som kan
være psykiske, kropslige eller adfærdsmæssige.
Psykiske reaktioner består typisk i, at
vi bliver anspændt, irriteret, føler ulyst
og utilfredshed over for arbejdet, får
søvnvanskeligheder og føler sig deprimeret
og angst.
Kropslige reaktioner består typisk i
muskelspændinger, hovedpine, mavebesvær,
øget puls, blodtryk og udskillelse
af stresshormoner. De kropslige
reaktioner bevirker på kort sigt, at vi
kan yde mere, fordi stofskiftet øges.
Over tid kan vi imidlertid udvikle
kronisk forhøjede niveauer på flere af
de nævnte områder, og det øger risikoen
for bl.a. hjerte-kar-sygdomme.
Stress kan mindske vores evne til at
udføre det daglige arbejde på skolen
på en fagligt forsvarlig og hensigtsmæssig
måde. Ved vedvarende stress
har vi risiko for at havne i en ”negativ
indlæringsspiral” som forhindrer os i
at lære nyt, og derfor ikke har overskud
til at møde nye udfordringer.
Forebyggelse af stress
Som du måske læste i forrige nummer
af Tyverne, har vi på kredskontoret
oplevet en meget stor stigning af
henvendelser fra kollegaer, der ønsker
hjælp i forbindelse med deres sygemelding
pga. arbejdsbetinget stress.
Og du har måske læst et andet sted
i bladet at 1.400 årligt dør af sygdomme,
der kan relateres til psykisk
arbejdsbelastning. Jeg ønsker ikke at
blive en del af denne statistik, det gør
du nok heller ikke.
På denne baggrund er det måske en
god ide at se på, hvorledes stress kan
forebygges hos jer, at tjekke op på jeres
stresspolitik, hvis I har en sådan og,
hvis I ikke har, så at få formuleret en.
Som man kan læse ud af ovenstående,
så kan arbejdsbetinget stress forebygges
ved at organisere arbejdet, så der
skabes balance mellem arbejdskrav og
de ressourcer, vi råder over.
9
Som en start kan man så stille følgende
spørgsmål:
Har I klare og realistiske mål?
Er der brug for en yderligere præcisering
af ansvarsfordelingen?
Er I (ledere og lærere) gode til at planlægge
arbejdet med omtanke?
Har I på skolen brug for efteruddannelse,
supervision eller andet?
Skal I styrkes i forhold til den øgede
inklusion?
Bagefter kan I spørge jer selv om, hvad
der sker når én på skolen rammes af
stress? Ved I f.eks. hvilke muligheder
der er, og hvad I kan forvente af hjælp
og støtte fra skolens ledelse?
Kredsen vil som altid stå til rådighed
med råd og vejledning. God arbejdslyst.
Kilder:
1. Lazarus, RS, m.fl.; Stress, Appraisal and
Coping. New York: Springer, 1984.
2. Arbejdstilsynet, www.at.dk; Håndbog om
psykisk arbejdsmiljø, 3. udgave - december
2004. Elektronisk version 2010.
3. Karasek, R. & Theorel, T.: Healthy Work,
1990.
4. Statens Institut for Folkesundhed; Folkesundhedsrapporten,
Danmark 2007.
5. Friss-Hasché, Erik, m.fl.; Klinisk sundheds
psykologi, Munksgaard Danmark, København
2004.

10
Tyverne 1 | 2011
I forbindelse med høringen vedr. lukning af Egegård Skole og Gladsaxe Skoler og etablering af
ny skole på Egegård Skoles matrikel bringer Tyverne høringssvaret fra de to lærerkollegier.
Høringssvar
Gladsaxe, 24.1.2011
Høringssvar fra lærerne på Egegård Skole og Gladsaxe
Skole vedr. sammenlægningen af Gladsaxe Skole og
Egegård Skole
I forbindelse med sammenlægningsplanen for de to skoler udtaler
lærerne på Egegård Skole og Gladsaxe Skole følgende:
Lærerne anerkender behovet for en ny skolestruktur i
Gladsaxe Kommune. Fusionen mellem Gladsaxe Skole og
Egegård Skole er en nødvendig tilpasning af skolevæsenet
til det nuværende og kommende børnetal i kommunen.
Desuden er fusionen en mulighed for, at skolerne i Gladsaxe
får relativt lige og gode muligheder for at udvikle sig
fremover. Lærerne anerkender herunder kommunens erklæring
om at gennemføre sammenlægningen uden at der sker
afskedigelser blandt det pædagogiske personale.
I forhold til overflytningskadencen kan man forestille sig
mange modeller. Vi forventer at den nye skole er klar, når
overflytningen starter, det vil sige at de fysiske rammer med
tidssvarende klasselokaler, toiletforhold, IT og faglokaler er
i orden. Vi mener, at kommunen bør inddrage det pædagogiske
personale i arbejdet med renovering og bygningsudvidelse
af indskolingslokalerne på nuværende Egegård Skole
i forbindelse med at disse lokaler skal bruges til dobbeltanvendelse
i skole og SFO.
Sammenlægningen indeholder en række konkrete udfordringer,
som lærerne ved de to skoler ønsker at få indflydelse
på i samarbejde med den nyligt udpegede ledelse og
med forvaltningen.
En række forhold giver anledning til overvejelser, forslag og
ønsker hos os, der nævnes her i uprioriteret rækkefølge:
1. Lærerne kunne i høj grad have tænkt sig en større
medarbejder- og forældrerepræsentation i en række
af de arbejdsgrupper, der allerede nu er nedsat til at
sikre en god sammenlægningsproces og overgang fra
Gladsaxe Skole (GS) til Egegård Skoles (ES) matrikel.
Her tænkes især på arbejdsgruppen, der arbejder med
kommunikation, og på grupperne vedr. overflytningens
kadence. Vi ønsker også sikring af et åbent og
hurtigt informationsflow i forhold til fusionsprocessen
gennem en fastlagt plan for skriftlig, offentlig afrapportering,
bl.a. gennem en snarlig fælles hjemmeside
om sammenlægningsprocessen.
2. Pædagogisk læringscenter (”skolebiblioteket”)
Vi mener det er nødvendigt at etablere et pædagogisk
læringscenter (i stil med Vadgård og Værebro skoler)
for at leve op til rammerne for en fremadrettet skole,
hvor det pædagogiske læringscenter er bemandet med
kvalificerede skolebibliotekarer og kan bidrage til en
it-baseret undervisning med interaktive tavler og ITarbejdspladser
til hele klasser.
3. Faglokaler
En række faglokaler bør bringes i en tidssvarende tilstand.
Her tænkes i første række på idrætsfaciliteterne.
Med 30 klasser, når skolen er fuldt etableret, er de
nuværende forhold ikke tilstrækkelige. Der er mulighed
for at opføre en hal ved indskolingshusene. Den
mulighed bør udnyttes. Et sådant tiltag vil også gavne
fritidsbehovet i lokalsam-fundet.
Fysik/kemi lokalet bør sikres en tidssvarende standard.
Her kan der med fordel nedsættes en arbejdsgruppe
med fagpersoner til at undersøge, hvor meget af Gladsaxe
Skoles faste inventar der kan flyttes til den nye
skole.
Herudover bør der skabes bedre rammer for undervisningen
i de kreative fag og musik, så undervisningsfaciliteterne
lever op til krav og intentioner i fagenes
Fælles Mål.
4. IT
Der bør være to IT lokaler (gerne i tilknytning til det
pædagogiske servicecenter), dertil tilstrækkeligt med
bærbare pc til brug i klasserne, og der bør arbejdes for
interaktive tavler i klasselokalerne som standard.
5. Kompetencecenter (Lærings- og udviklingscenter)
Der bør lægges en plan for udviklingen af et kompetencecenter
på skolen, herunder brug af vejledere og
skolebibliotekarer. Det skal sikres, at kompetencecenterets
arbejde foregår i tilstrækkeligt store, velplacerede
og tidssvarende fysiske rammer.
6. Medarbejderrum
Der bør etableres et større medarbejderrum med et
køkken i passende størrelse og skabe af en rimelig
størrelse med dueslag til post til hver enkelt ansat. Der
vil på den nye skole være omkring 60 lærere og 25 pæ-

Tyverne 1 | 2011
dagoger, der alle skal kunne benytte faciliteterne. Vi er
bekymrede over, at BUU i sit materiale til mødet 25.1.
ikke tager højde for dette. Der bør i den forbindelse
også etableres tidssvarende toiletforhold for de ansatte.
Herudover skal der skabes rammer for at lærernes forberedelsesarbejde
kan sikres gennem et tilstrækkeligt
antal lærerarbejdspladser. Der bør stilles bærbare pc til
rådighed for hver lærer.
7. Parkeringsforhold
De nuværende parkeringsforhold svarer ikke til det
antal medarbejdere der skal arbejde på skolen. Der bør
derfor etableres flere parkeringspladser i forbindelse
med sammenlægningen.
8. Skolegård og de udendørs arealer
Med det øgede antal elever mener vi, at der skal
investeres i en moderniseret skolegård, bl.a. med
legepladsområder, der fremmer elevernes lyst til fysisk
aktivitet.
9. Nøglebrikker
Et ”intelligent” tyverisikret nøglesystem ville være en
god investering.
10. Lærerne finder det særdeles vigtigt, at der i fusionsperioden
afsættes midler til at sikre aktiviteter for
Gensyn med de gode Bagsværdfolk
Fusionen har givet os nye og dygtige kollegaer, det er nærmest en gave
A f J e a n e t t e C h r i s t i a n s e n
Tirsdag den 25. januar
besøgte jeg igen Maj-
Brith Andersen og
Mogens Wolstrup på
Bagsværd skole. Syv
måneder er gået efter fusionen af Søndergård
og Bagsværd skoler.
Det var et rigtig rart møde og Mogens
og Maj-Brith havde erfaringer, som vi
andre kunne lytte til. På mit spørgsmål
om hvordan de havde det, svarede
de begge med store smil, at de havde
det godt og trivedes.
Hvis en fusion skal lykkes, er
det vigtigt, at man går positivt
til værks og viser god vilje
Sådan var hovedbudskabet og det
gode råd til lærerne på Egegård og
Gladsaxe skoler, som står overfor en
fusion.
Mogens fortæller, at han har fået
mange dygtige og inspirerende kolleger
på mellemtrinnet, hvor han underviser.
Maj-Brith, som er i indskolingen
nikker og samtykker: De nye kollegaer
giver meget i hverdagen og det er
rigtig positivt. De er dog begge enige
11
personalet, til fremme af samarbejdet. Pædagogiske
dage og tilknytning af ekstern konsulentstøtte kunne
være eksempler på sådanne tiltag.
Der skal hurtigst muligt opbygges et fællesskab mellem
de to skolers personale også på tværs af faggrænser,
som sikrer en positiv fremadrettet udvikling for den
nye skole.
Der bør afsættes midler til de respektive faglærere, til
at pakke ned og pakke ud, når den endelige flytning
sker.
11. Det er vigtigt, at ADHD rækken på Gladsaxe Skole
ikke glemmes i fusionsprocessen, og at dens fremtidige
placering, struktur og form i kommunen følgelig
afklares hurtigt muligt. ADHD rækken skal garanteres,
at den flytter fra Gladsaxe Skole senest på samme
tidspunkt som de sidste klasser flyttes til den nye skole.
På lærerkollegiernes vegne
For Egegård Skole, Andreas Folkmann (TR)
For Gladsaxe Skole, Torsten Lange (TR)
i, at skolen ikke hænger sammen på
samme måde længere.
Mogens forklarer, at skolen er blevet
afdelingsopdelt. Det var en beslutning
ledelsen tog. Det betyder, at man kun
kan høre til i en afdeling og et team/
klassetrin. Der er meget få undtagelser.
Denne beslutning er taget af
hensyn til teamsamarbejdet og tidsforbruget
for den enkelte lærer. Det betyder
desværre for nogle lærere, at det
går ud over fagligheden, fordi de nu er
nødsaget til at dække fag, de ikke har
linjefag i. Bagsværd skole består af tre
afdelinger, tre store afdelinger og af

12 Tyverne 1 | 2011
Mogens og Maj-Brith, Bagsværd Skole.
standene imellem afdelingerne virker
store især ud til mellemtrinnet. Mellemtrinnet
huses i nogle pavilloner,
som Mogens benævner P-afdelingen.
De ligger helt nede i den anden ende
af matriklen. De lever lidt deres eget
liv, sådan lidt sat på spidsen. Og der
lever de godt!
Maj-Brith er enig i, at de er mere
opsplittede. Hun kender faktisk ikke
navnene på alle sine kolleger endnu.
De mødes ikke så ofte. De har ikke
længere et lærermøde om måneden,
men har afdelingsmøder og teammøder
imellem. De samles alle ca. hver
tredje måned.
Jeg spørger Mogens om, hvordan
pavillonerne fungerer. Om
de har det, de har brug for?
Ork, ja! Der mangler ikke noget,
mener Mogens. De har det IT de har
brug for og lærerværelse og arbejdspladser,
sågar tekøkken. Men de føler
sig sørme langt væk!
”I er så langt væk, at det måske tager
et helt frikvarter at komme ned til de
andre i skolegården”, spørger jeg for
sjov.
Mogens nikker grinende.
Kan så stor en skole have
sammenhængskraft?
Mogens fortæller, at lederne er ansvarlige
for hver en afdeling. De er med
til at sætte dagsordenen på møderne.
Mogens mener nu, at indholdet er
lidt tyndt en gang i mellem. Det kan
godt blive bedre med de pædagogiske
diskussioner. Men vi er trods alt en
stor personalegruppe, 80 mennesker,
vil jeg tro, og det er en udfordring!”
Maj-Brith ser først forbavset på
Mogens og spørger, om de virkelig er
så mange. Men tæller efter og mener,
at det i så fald må være med pædagoger…
Mogens giver hende ret.
Eleverne trives og har fundet
sig til rette
Jeg spørger til elevernes trivsel og
hvordan det går med dem. Og om der
er sket klassesammenlægninger?
Mogens fortæller, at eleverne har det
godt. Forældrene fik jo lovet, at der
ikke ville ske sammenlægninger for de
gamle klasser. Det resulterer i, at fra
tredje klasse og op har skolen fire spor.
Her kommer vi gående med stor transparent.
Foto: Jens Barrit, seniorkonsulent i Gladsaxe Kommune
Så skete det, at skolen pludselig stod
med en 7. klasse med kun 9 elever!
Det er ikke optimalt på nogen måde
hverken socialt eller fagligt for eleverne.
I de tre andre 7. klasser var der
to af klasserne, hvor der var god plads.
Elever og forældre blev spurgt, om de
ville acceptere en sammenlægning.
Det viste sig til al held, at det var alle
interesserede i, så det endte med det.
De ni elever blev fordelt efter eget
ønske.
Hvad med lærerne?
Jo, fortæller Maj-Brith, de er blevet
resurselærere på trinnet, så det er endt
godt.
Værdigrundlag og traditioner
I har fusioneret og har I fået et nyt
værdigrundlag?
De to skoler har vel taget det bedste
med, men et dissideret nyt værdigrundlag
mente Mogens og Maj-Brith
ikke de lige kunne recitere, der måtte
de henvise til skolens hjemmeside.
Maj-Brith uddyber med, at de vel i
dag, har et godt fundament, som de
kan bygge videre på fremover. Skolen

Tyverne 1 | 2011
Her kommer vi med fuld musik til Bagsværd. Foto: Jens Barrit, seniorkonsulent i Gladsaxe Kommune.
har trods alt kun seks måneder på
bagen.
Jeg vil gerne vide, om Bagsværd Skole
har et miks af traditioner fra tidligere.
Mogens vifter med hånden og fortæller,
at Søndergård havde en tradition
med at mødes en gang om året i
november med gamle elever. Men det
har de ikke længere. Det har ledelsen
sat på standby.
Maj-Brith siger, at de på den årlige
motionsdag lavede et morsomt Hønseringeløb
for indskolingen, som blev en
stor succes. Det vil helt sikkert blive
gentaget. Dog er der ikke planlagt
noget samlende for hele skolen endnu.
Flytningen fra Søndergård
skole til Bagsværd blev gjort
med maner: Optog med banner
og skilte
Det var flot og festligt, og det gik
ikke stille af, fortæller Mogens med et
stort smil, men det var et stort slæb.
Vi havde selvfølgelig professionelle
flyttefolk til hjælp, men der skulle
pakkes ned og pakkes ud og stilles op!
Kæmpe arbejde!”
Pas godt på jeres tappere,
pedellerne
Alle lærere fik 5 timer på deres
arbejdsplan til flytningen. Men det
er altid sådan, at nogle kommer til at
trække et større læs end andre. Men et
13
godt råd er, pas på jeres servicemedarbejdere!
De fik i den grad lov til at
trække det store læs. De knoklede hen
over sommeren og knoklede igen, da
vi startede skolen op – og langt ind i
skoleåret.
”Det lyder da, som om I skal holde
en Taksigelsesfest for jeres pedeller”,
foreslår jeg, ”en fest hvor de ikke skal
røre en finger, men bare nyde det”.
Var det den rigtige beslutning,
I tog, da I valgte at flytte hele
Søndergård på en gang?
Det var både Maj-Brith og Mogens
enige i. Det var det rigtige. På Søndergård
trappede de ned på elevantallet,

14 Tyverne 1 | 2011
så de ikke optog elever i Indskolingen
årene op til flytningen.
Får lærerne stadig flere resurser pga.
fusionen?
Maj-Brith ryster på hovedet og meddeler,
at det er slut. De er nu på samme
niveau som andre steder. De har
en pædagogisk dag til gode i foråret,
men temaet kender de endnu ikke.
Har I noget på hjertet her til
sidst?
Det har Maj-Brith ikke, men Mogens
har. Han vil gerne sige, at man kan
ikke drive skole uden at have praktikanter,
altså være praktikskole! Der
er risiko for, at pædagogikken dør!
Det er en meget uheldig beslutning
ledelsen her har taget!
Hvorfor har de besluttet det?
Maj-Brith og Mogens kan ikke svare,
uden at det bliver et gætværk, men de
er begge enige i, at det vil være fjollet,
hvis beslutningen er taget af hensyn
til de studerende. De studerende
kan lige så godt lære med det samme,
at skolefusioner kan være en del af
dagligdagen og skolelivet! Tænk bare
på alle de strukturændringer der er i
kommunerne landet over! Det ender
jo med, at der ikke længere er nok
praktiksteder…
Hvornår begynder skolens fagfordeling?
Mogens fortæller, at den mere eller
mindre er i gang og at fagfordelingen
er åben. Ledelsen tager sig af de sidste
små justeringer og problemer.
Men det bliver jo uden Mogens denne
gang fortæller Maj- Brith!
Mogens smiler og siger, at han ønsker
at takke af. En alder på 65 er passende.
Han vil gerne i gang med sin
passion, nemlig at skrive flere bøger.
Maj-Brith og jeg mener, at der er
mange gode år endnu i Mogens, men
han står fast. Det er godt at kende sin
besøgelsestid!
Åbent Kursus 2011
A f J e a n e t t e C h r i s t i a n s e n
Dette års Åbne Kursus blev afholdt i weekenden
den 5. og 6. februar på Hotel Frederiksdal.
Ole Larsen, kursusansvarlig, præsenterer
Marienne Jelved og Charlotte Dyremose,
Åbent kursus 2011
Knap hundrede
glade og forventningsfulde
kursusdeltagere
mødte op lørdag
ved 9 tiden for at drikke en
kop mokka og nyde et stykke
morgenbrød sammen i hallen på
hotellet.
Fra kl. 10 til 12 var folkeskolens
fremtid til debat. Folketingsmedlemmerne
Marianne Jelved
og Charlotte Dyremose varmede
op under debatten med indlæg,
som affødte spørgsmål og replikker
fra salen.
Herefter var der indkvartering
på værelserne og dejlig frokost
buffet
Kl. 14 var der nyt fra kreds – og
hovedstyrelsen ved formand
Henrik Poulsen. Det var særlig
forhandlingerne omkring ny
arbejdstid der fyldte, men der
blev også luftet en række frustrationer
vedrørende forvaltningens
urimelige måde at agere på
under forløbet. Forhandlingerne
pågår stadig.
Herefter var Allan Andreasen,
Danmark Lærerforenings kommunikations
chef, på podiet og
fortælle om kommunikationsverdenens
uransaglige veje og
kroge.
Eftermiddagen blev rundet af
med Pernille Rosenkrantz-Teil,
som meget indlevende fortalte
om stresshåndtering med egne

Tyverne 1 | 2011
God stemning på Åbent Kursus 2011
erfaringer. Vi fik et fint indblik i hvordan
stress virker og endelig, hvor lang
tid det i reglen strækker sig over.
Det blev aften med festmiddag og
efterfølgende levende dansemusik. De
sidste stemmer forstummede ud på
morgenen, sådan blev det refereret ved
morgenbuffeten, hvor en del stemmer
var lidt rustne…
Pernille Rosenkrantz-Teil, beskriver
sin egen stress og håndtering,
Åbent Kursus 2011
Charlotte Dyremose og Marianne Jelved kom med hver deres forslag til folkeskolen,
Åbent kursus 2011
15
Kommunikationschef Allan Andreasen fortæller
om strategier, Åbent kursus 2011
Her kommer Kim fra Marielyst Skole fuld
af virkelyst, Åbent Kursus 2011

16
Talentklasser er ikke en farbar vej. Lærere oplever ofte, at børn, som de troede, at de kendte
godt, tager helt andre karriereveje som voksne, end nogen havde forestillet sig. At opdele børn i
to grupper, dem med talent og dem uden, er ikke blot uetisk, men slet og ret umuligt.
Læreren er den vigtigste faktor
A f N i e l s C h r i s t i a n S a u e r, M e d l e m a f H o v e d s t y r e l s e n , D L F
Den danske enhedsskole
er i vanskeligheder.
Ud fra et ønske om at
stille alle tilfreds har
vi bestemt, at undervisningen
skal tilrettelægges ud fra
den enkelte elevs behov. Det har skabt
en forventning hos forældrene om, at
hver elev skal have sit eget skræddersyede
skoleforløb, byggende på personlige
forudsætninger og præferencer.
Mange ser det som skolens opgave at
komme den enkelte elev i møde snarere
end det omvendte. Elevens selvstændige
opgaveløsning, ikke mindst
ved hjælp af den personlige computer,
fylder mere og mere i skolen, og
undervisningen tilsvarende mindre.
Læreren er i stigende grad blevet en
vejleder og kontrollant, der checker
elevens opgaveløsning overfladisk og
haster videre. For der sidder mange og
venter.
De elever der kan finde ud af det
selv, ved godt, at læreren ikke når at
komme rundt om dem. De vænner sig
til at vælge opgaver, som de har så let
ved, at de kan løse dem uden hjælp.
Det bliver man ikke voldsomt meget
klogere af, og det bliver kedeligt i
længden. Og de, der ikke kan finde
ud af det selv, finder på noget andet at
fordrive ventetiden med. De giver sig
til at hyggesnakke, går på Facebook
eller distraherer de andre.
Vandrerne
De norske skoleforskere har en
fællesbetegnelse for nogle af dem:
Vandrerne. De bliver ikke på deres
pladser, men driver omkring, altid
med en plausibel forklaring parat, når
de bliver passet op: ”Øh, Jeg sku’ li’e
på toilettet, på biblioteket, i kopirummet,
ind efter mit viskelæder, spidse
blyanten, ned og hente en trøje, hen
at lukke vinduet, over og se om der er
en anden computer ledig, for den her
virker ikke!” - Og så videre.
Minimumsindsats kultur
Professor Kirsti Klette fra Oslo taler
rent ud om fremvæksten af en ”minimumsindsats-kultur”
blandt elever,
navnlig drenge, der ikke magter deres
medansvar for egen læring. De taber
motivationen og gør det til en sport
at glide mest muligt af på alle krav
fra læreren. Læreren kan sammenlignes
med en cirkusakrobat med 22
snurrende tallerkener, han skal holde
kørende. Når han ikke frem, ryger de
på gulvet! Sker det for mange gange,
kan det være noget nær umuligt for
læreren at kalde klassen til orden og
klinke skårene.
Tal på konflikter og dårlig stemning i
klasserne
Sådan er det gået til, at ikke mindre
end 60 procent af eleverne fra 4.-10.
klasse angiver, at der kun ”somme
tider”, ”sjældent” eller ”aldrig” er den
nødvendige ro, når der undervises.
At 67 procent af eleverne mener, at
konflikter tit giver en dårlig stemning
i klassen (DCUM 2009).
At 28 procent af lærerne angiver
at have været udsat for psykisk og/
eller fysisk vold i løbet af et år (CASA
2006).
Tyverne 1 | 2011
At 87 procent af skolelederne i
større byer angiver, at der er problemer
med uro på deres skole (Skole
og Samfund 2007).
At 52 procent af lærerne under 30
år angiver, at den største udfordring
ved lærerjobbet er urolige elever
(DLF 2010).
Og sådan går det til, at privatskolerne
boomer!
Katastrofekurs
Det er i denne situation, at det i egentligste
forstand reaktionære krav om
tilbagevenden til den delte skole og
indførelse af ”talentklasser” nu dukker
op.
Den lavtflyvende logik synes at være,
at kan skolen ikke sikre ro i klasserne,
kan den i det mindste redde de børn,
der kan og vil lære noget, ud af infernoet.
Sådan kan man ganske vist sikre
nationen flere medaljer, det ved vi for
eksempel fra Sovjet. Og sådan kan
man polarisere et samfund og skabe
dybe klasseskel, det ved vi for eksempel
fra USA. Men sådan kan man ikke
skabe et harmonisk samfund med ranke
borgere, der kan levere kvalificeret
arbejde. Det ved vi blandt andet fra
PISA, OECD og EU-kommissionen,
hvem næppe nogen vil beskylde for
samfunds-undergravende femtekolonnevirksomhed!
Deres iskolde kalkule er, at skal den
vestlige verden undgå at blive løbet
over ende, har den ikke råd til polarisering
mellem moderne patriciere og
plebejere. Kun hvis det kan lykkes os
at etablere et uddannelsessystem, der

Tyverne 1 | 2011
kan levere den fornødne højt kvalificerede
arbejdskraft, har vi en chance. Vi
må og skal derfor have en skolemodel,
der kan trække så mange børn fra de
skolefremmede hjem som muligt ind
i videregående uddannelser, og derfor
er der intet reelt alternativ til enhedsskolen.
Spørgsmålet er derfor ikke, om
den skal bevares, men hvilke justeringer,
den har brug for.
Står det til regeringen, skal folkeskolen
oprette »talentklasser« på alle
klassetrin. Den uomgængelige konsekvens
af at pille talenterne ud af den
samlede børnefolk er imidlertid, at
resten sidder tilbage i, hvad der rent
logisk må betragtes som talentløse
klasser.
De ældste blandt lærerne, der også har
arbejdet i den gamle, delte skole, husker
med gru den opgivende, læringsfjendske
atmosfære, der herskede i den
slags klasser, hvor eleverne bare sad tiden
af, mens de ventede på at komme
ud af skolen. Ud til de lavstatusjobs,
der ikke findes mere, hvor man ikke
behøvede at vide og kunne så meget,
bare man ku’ ta’ fat!
Kammerateffekten
Den såkaldte kammerateffekt, der
blandt andet betyder, at de svage
elever trækkes op af de stærke i den
blandede klasse, er en veldokumenteret
realitet. Den er betinget af, at de
dygtigste elever forbliver sammen med
deres jævnaldrende og får plads til at
udfolde sig i klassen.
Folkeskolen har ikke en chance for
at forløse det uddannelsespotentiale,
der ligger i de skolefremmede befolkningslag,
hvis kammerateffekten
sættes ud af kraft.
Men kammerateffekten går også den
anden vej. At socialisere den opvoksende
generation til at kunne navigere
som medborgere i et åbent, demokratisk
samfund er i dag en af folkeskolens
vigtigste opgaver. Det kan ikke
ske i en skole, hvor børnene sorteres
efter beskaffenhed og dermed kun
opnår fortrolighed med dem, der er
magen til dem selv.
Folkeskolen er lovmæssigt forpligtet
til at fremme den enkelte elevs alsidige
udvikling. Hvor fristende det end
forekommer, nytter det derfor ikke
noget at fokusere på elevens styrkesider
og negligere svaghederne. Hverken
læreren, forældrene eller barnet selv
ved, hvilket potentiale barnet rummer,
og det tilkommer ikke skolen at træde
i den Almægtiges sted. Som udgangspunkt
har alle elever både styrker og
svagheder, åbenlyse såvel som skjulte,
og de må derfor have lige adgang til
alle tilbud i den grundlovsfæstede
grundskole. Lærere oplever ofte, at
børn, som de troede, at de kendte
godt, tager helt andre karriereveje som
voksne, end nogen havde forestillet
sig.
At opdele børnene i to grupper, dem
med talent og dem uden, er således
ikke blot uetisk, men slet og ret
umuligt.
Det ville tillige indebære, at alle børn
fag for fag skulle placeres i forskellige
talentklasser med opløsning af
den faste klasse og konstante opbrud
i de midlertidige børnegrupper til
følge. Et logistisk mareridt designet
til at fremavle forvirrede, utrygge og
nørdede småbørn med ensidige talenter
uden mental robusthed; vokset
skæve som sarte stueplanter, der altid
har vendt den samme side imod lyset
uden chance for overlevelse på friland.
Ifølge børnepsykiaterne en stensikker
opskrift på en syndflod af behandlingskrævende
adfærdsforstyrrelser.
Vi gør hverken børnene eller samfundet
nogen tjeneste ved at beskytte dem
imod udfordringer, de har svært ved at
takle og nogle gange kommer til kort
overfor. Skolen skal ruste den opvoksende
generation til at overtage samfundet;
den må derfor give børnene
mulighed for at øve sig i at takle livets
realiteter inden det bliver blodig alvor.
Det gælder ikke mindst for de børn,
der skal indtage de ledende poster i
samfundet. Deres kommende fejltagelser
vil ramme mange medborgere.
Vi har brug for en skole, der sikrer, at
børn fra alle samfundslag, professioner
og kulturer blandes så meget som
muligt: En enhedsskole med årgangsdelte
klasser.
17
Bevar overblikket og fatningen
Det nytter ikke noget, at vi går i
sort, fordi enhedsskolen efter blot 17
års virksomhed har nogle børnesygdomme.
Vi må lytte til forskningen,
som igen og igen peger på lærerens
person som den mest afgørende faktor
for elevernes udbytte af skolegangen.
Tre afgørende lærerkompetencer er
indkredset: Evnen til at indgå i relationer
med eleverne, evnen til lede i et
klasserum og faglig dygtighed. Relationskompetence
er danske lærere noget
nær verdensmestre i, og den fornødne
fagdidaktiske kompetence er til stede,
omend der er plads til forbedring.
Men den kan ikke foldes ud på grund
af manglende ledelseskompetence.
Uro er ifølge PISA den mest destruktive
enkeltfaktor i skolen
Vi har nu i en snes år forsøgt at holde
den i ave ved at sætte så få lærere ind
den enkelte klasse som muligt, og
det har medført at lærere ofte skal
undervise i fag, de ikke er uddannet i.
Samtidig har vi nedtonet det fokuserede
læringsfællesskab til fordel for
individualiserede organisationsformer
med udstrakt ansvar for egen læring
til følge. Udviklingen viser med al ønskelig
tydelighed, at vi er på vildspor.
Børn gider ikke sidde i hver deres
afsondrede, mentale celle og dyrke
deres egenart. De vil fællesskabet og
den engagerede lærer med sikkert greb
om klassen.
Forskerne siger det også: Lærerne skal
sætte sig for bordenden og påtage sig
rollen som myndige ledere i klasserummet.
Men vil danskerne støtte
dem i det?

18 Tyverne 1 | 2011
Det klarer Folkeskolen
W i l l i B j e r r e g a a r d
Ofte har det strejfet mig i ensomme stunder, at det kunne
være gavnligt at have evnen til at se ind i fremtiden. I så fald
ville man jo tage sine forholdsregler - for ikke at sige udnytte
situationen til eget bedste. I mere klarsynede tider slår det
mig dog, at fremtiden nok er bedst tjent ved at forblive i det
lukkede rum.
Det kunne ellers nemt
gå sådan til, som et
gammelt folkesagn
fortæller om den
unge mø, der netop
vil have syn for sagn og have lukket
blykisten med sin trolovede op. Man
åbnede låget og ”da var hannem ond
at skue, men endnu værre at lugte.”
Så det er nok fint, at vi ikke kan se de
kommende opgaver for Folkeskolen.
Forklar de unge mennesker, hvorfor
og med hvilke begrundelser de tiltag,
der er på tapetet i disse måneder, absolut
skal gennemføres. Uh ha – den
bliver ikke nem!
Jeg nævner i flæng nogle logiske opgaver,
som vi snart vil få en kanonisk
pligt til at indlære i eleverne: Dansk
og samfundsfag – Opgave: Tillader
den danske grundlov censur? Taget fra
danskhedstesten pkt. 9. Nej da, siger
eleverne som en selvfølgelighed og er
glade til, indtil en enkelt rækker poten
i vejret og spørger, om der så ikke skal
komme en censor til afgangsprøven.
Matematik – Opgave: Forklar med
dine egne ord og vis med eksempler,
hvordan den nuværende økonomiske
krise kan undgås ved, at de børn, som
blev født i 2010, må vente med at
blive pensioneret til de er fyldt 73,5 år.
Samfundsfag – Opgave: Hvilke
regelmæssigheder i samfundet er det,
der sørger for, at der bliver flere job i
takt med, at arbejdsløsheden stiger?
Når eleverne er færdige med at hånle,
så sørg for at have kilderne i orden ved
at henvise til arbejdsgiverne og visse
politiske partier - dem du véd nok.
Fysik og andre fag: Opgave: Hvordan
bliver der mindre udledning af de
farlige drivhusgasser, ved at tusindvis
af mennesker flyver verden rundt til
konferencer i stedet for at klare det
hele via mobil, sms, tv og mail?
Kristendom – Opgave: Det femte bud
siger, at du ikke må slå ihjel. Hvordan
kan man så sende folk ud med det
Gry Hellvik, Halleklippen, er død
udtrykkelige formål? Denne opgave
er såmænd allerede blevet sørgelig
aktuel.
Men fælles for alle den slags opgaver
er, at når der bliver opdaget et
samfundsanliggende med indbyggede
antagonistiske modsætninger, så bliver
Folkeskolen straks pålagt en bunden
opgave.
Der er rigtig mange timeløse fag i
skolen. En af dem kører i disse uger i
de ældste klasser. Projektopgaven har
ingen lektioner og vi må bare aflevere
timerne fra andre lige så vigtige fag.
Der skal jo være en historisk og samfundsmæssig
vinkel på de delemner,
som eleverne har valgt. Også gerne en
politisk med selvstændig stillingtagen.
Gad vide om ikke nogle af de sjældne
få har tænkt over, om deres vinkel
kunne lyde sålunde: Hvordan kan det
overhovedet gå til, at så få mennesker
kan lave så mange ulykker på så kort
tid? Og hvem har i grunden givet dem
lov?
Halleklippens køkkenleder gennem de sidste 20 år er død, kun 53 år gammel.
Gry har været sygemeldt siden foråret 2009, men ingen omkring kolonierne vidste,
hvor alvorlig hendes tilstand var. Meddelelsen om hendes død kom da som et chok
for os alle.
Før Gry blev køkkenleder på Halleklippen, havde hun i nogle år været køkkenassistent
på sommerholdene, og da jobbet som køkkenleder blev ledigt, var det
naturligt at Gry gik ind og tog over.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der dengang var kritiske røster, der
mente, at hun nok ikke helt kunne gå i forgængerens fodspor. Den kritik forstummede
hurtigt. Med autoritet og myndighed bestyrede hun køkkenet på sin helt egen
måde, og hvert år lærte hundreder af børn og lærere og ledere på sommerholdene
hendes facon at kende. Gry blev meget afholdt!
Gry var ingen ødeland, der brugte koloniernes sparsomme penge på unødig luksus.
Tværtimod måtte koloniernes ledelse et par gange høfligt sige til hende, at hun
gerne måtte bruge lidt flere penge på kosten. Når børnene er på lejrskole eller
koloni, må de gerne forkæles lidt. Og det forsøgte Gry at efterleve.
Hun knoklede hvert år alene i den lange lejrskolesæson med både madlavning og
rengøring, og når sommerholdene med rigtig mange deltagere skulle serviceres,
var det ofte hendes døtre Anne og Iben, der assisterede.
Vi vil huske hende som den altid loyale og flittige medarbejder, der med en rap replik
og en smøg i den ene mundvig kunne sætte selv den mest stædige lærerkollega
på plads. På Halleklippen var det Gry, der bestemte. Punktum færdig!
Æret være Grys minde.
Poul Hansen, forretningsfører

Tyverne 1 | 2011
Lejrskole via foreningen
Booking til lejrskoleophold sker ved
henvendelse til foreningens kontor.
Skal man være rimelig sikker på at få
sin ønskede uge, er det bedst at ringe et
Salgjerhøj
Salgjerhøjvej 52/Flade
7900 Nykøbing Mors
Tlf.: 9774 0112
Kolonien råder over i alt 48 sengepladser fordelt
på 7 ledervæ relser og 9 køjeværelser
med 2 køjesenge i hver.
Tilsynsførende: Kirsten Blaabjerg,
tlf. 9774 0527
Halleklippen
Årsdalevej 2/Nørremark
3730 Neksø
Tlf.: 5649 2071
Kolonien råder over i alt 56 sengepladser fordelt
på 4 ledervæ relser, 10 elevværelser med
2 kø jesenge i hver.
Tilsynsføren de: Anne Marie Christensen, tlf.
2077 7763
år i forvejen. Booking kan foretages fra
januar året før, man ønsker at benytte
kolonien. Transporten til lejrskolen
foregår via Skolerejser – skolens kontor
Isøre
Korshage Fjordvej 28
4581 Rørvig
Tlf.: 5991 8805
Kolonien råder over i alt 60 sengepladser fordelt
på 9 ledervæ relser og 1 sovesal af 28
senge.
Tilsynsførende: Lars Isholdt,
tlf. 5136 4622
Drejø
Drejø Brovej 11/Drejø
5700 Svendborg
Tlf.: 6221 3912
Kolonien råder over i alt ca. 40 sengepladser.
Fordelt på 8 lederværelser og 8 værelser med
2 køjesenge i hver. Hvert rum har eget bad og
toilet.
Tilsynsførende: Susanne Larsen,
tlf. 2668 5507
Loddenhøj
Priser 2011
19
har ansøgningsblanketter – også her er
det bedst at være i god tid.
Loddenhøjvej 218/Barsmark
6200 Aabenraa
Tlf.: 7461 7101
Kolonien råder over i alt 46 sen ge pladser fordelt
på 3 ledervæ relser og 9 køjeværelser
med 2 køjesenge i hver.
Tilsynsførende: Tommy Jensen,
tlf. 3057 7166
Halleklippen, Loddenhøj og Salgjerhøj
lejes ud med økonoma. Pris kr. 600,- pr.
person for 5 dage.
Isøre og Drejø:
250 kr. for tre dage pr. pers. ekskl. kost
300 kr. for fire dage pr. pers. ekskl. kost
350 kr. for fem dage pr. pers. ekskl. kost
– også ankomst- og afrejsedag.
Foreningen udlejer også en villa ved Loddenhøj,
til foreningens medlemmer.
Prisen er kr. 2.000,- pr. uge.
Ved leje af foreningens kolonier i vintersæsonen
tillægges kr. 1.500,- til ekstra
varme.

Det sker også
i huset:
Søborg, den 19. januar 2011
GENERALFORSAMLING
Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling
onsdag 23. marts 2011 kl. 15.15
på Mørkhøj Skole, kantinen,
Ilbjerg Alle 25.
Foreløbig dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Fastsættelse af forretningsorden.
3. Formanden aflægger beretning.
4. Foreningens regnskab.
5. Indkomne forslag.
6. Fastsættelse af ydelser.
7. Budget og fastsættelse af
kredskontingent for 2012.
8. Evt.
Forslag, der ønskes sat på dagsordenen,
skal senest den 13. marts være
os i hænde på kredskontoret,
Stengårds alle 197, 2860 Søborg.
Mail: 020@dlf.org
På generalforsamlingen vil der kl. ca.
18.00 blive serveret en let anretning.
På bestyrelsens vegne
Henrik Poulsen
Volley turnering!
Så er datoen på plads – sæt x i kalenderen
ud for den 6. maj. Turneringen
afholdes på Værebro Skole. Mere udførlig
information tilflyder alle skolerne
i nærmeste fremtid!
Arbejdstidsforhandlingerne
Er på ingen måde afsluttet endnu. Der er aftalt forhandling den 21. februar med
forvaltningen.
Fra kolonierne
I øjeblikket indløber de forskellige holdønsker til sommerkoloniens placering fra holdlederne
til sommersæsonen 2011. Sidst på måneden, nærmere bestemt den 28. februar,
kommer der besked fra forretningsføreren, Poul Hansen, om hvordan holdene
er sammensat, og hvornår holdene ligger i ferien. Det er altid en spændende tid,
hvor mange bolde er i luften, og heldigvis er interessen for sommerkolonierne vokset
støt de sidste år. Det er meget positivt for koloniernes udvikling og status.
Planlægningsmøder for kolonirepræsentanterne
Hver skole har en lærer, som er kolonirepræsentant og bindeled mellem skolen og
lærerforeningens kolonier. Kolonirepræsentantens arbejde er at sammensætte
børnene på sommerholdene og dette gøres i dialog med de øvrige repræsentanter,
så holdene bliver så harmoniske som muligt.
Det første planlægningsmøde starter tirsdag den 22. februar kl. 14.15.
Holdledermøde for sommersæson er onsdag den 25. maj kl. 18.00.
Traditionen tro mødes holdlederne over en lille sommermiddag. Mødet ledes af forretningsfører
Poul Hansen, som også kommer med ny og relevant information om
kolonierne. Lederne får deres holdmapper, så de kan se, hvilke børn der skal deltage,
og på mødet laves aftaler for sommeren. Det plejer alt sammen at være intens og
hyggeligt.
Alle møder afholdes i Gladsaxe Lærerforeningshus Stengårds Alle 197.
Ta’ på SOMMERKOLONI 2011
Skal du på koloni til sommer?
Skal du være kolonileder?
Tilmeld dig nu!
Få et ansøgningsskema af
din kolonirepræsentant
på skolen
www.glkolonierne.dk
De årlige tilsynsrejser til
Gladsaxe Lærerforenings kolonier 2011
Hvert år aflægger forretningsføreren, Poul
Hansen, og formanden for kolonierne, Jeanette
Christiansen, Gladsaxe lærerforenings
kolonier et besøg, hvor koloniernes tilstand
vurderes. Der tages stilling til eventuelle
reparationer og vedligehold og hvis der på
nogen måde er råd, til nye tiltag. Hvis der er
tale om større projekter besluttes tiltagene
i koloniudvalget. Koloniernes kasserer, Gert
Hermansen, deltager, hvor det er muligt.
Første rejse fortages onsdag den 2. marts til
Isøre og sidste rejse er planlagt til den 17. maj
til Drejø.