Mindfulness - Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi

Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi
Indholdsfortegnelse:
Efterårets foredrag
Leder
Nyhedsbrev for efteråret 2011
Essay: Buddhismens moderne receptionshistorie og den eksistentielle tradition
Obs! Nyhedsbrevet er sat op til at kunne printes med to sider på hver A4 side. Vælg
evt. ”To sider per side” under ”Zoom” eller ”Sideskalering” ved udskrift.
Efterårets foredrag under temaet
”Mindfulness” - Meditativ praksis i psykologi og terapi:
Onsdag d. 28. september. 19.15-21:
”Mindfulness og kropslig opmærksomhed i facilitering af
gruppeprocesser.”
På baggrund af sine studier i indisk filosofi vil yoga- og meditationslærer og
cand.mag. i filosofi Simon Krohn 1 fremlægge sin forståelse af, hvad mindfulness er,
samt give eksempler på hvordan han bruger det professionelt i forbindelse med f.eks.
facilitering af møder og andre gruppeprocesser. Derefter vil han guide to
meditationer, hvor kroppen inddrages på forskellige vis, og indlede en diskussion om
kroppens rolle i forhold til at skabe forskellige typer effekt med meditation.
Oplægget vil være relevant både for folk, som har interesse for mindfulness og for
folk, som er interesseret i kroppens rolle i terapeutisk sammenhæng.
1 Se www.mindyourself.dk
1

Onsdag d. 26. oktober. Kl. 19.15-21:
”Attitudes to healing in meditation and psychotherapy.”
All psychologists base their work on some theoretical orientation. Whatever our
view is, it will determine what we pay attention to, how we understand what healing
is, and also how we evaluate whether our work is successful. In Mahayana Buddhism
the view is that human beings have a potential described as ”absolute Bodhichitta”.
In a therapeutical context this view of human beings would mean not only focusing
on our clients pain and dysfunctional patterns, but first and foremost on their inherent
wisdom and compassion. During the evening Stephan Pende Wormland 2 will
explore this theme with guided meditations and discussions.
Stephan has a MA in clinical psychology, he is trained in Gestalt therapy and has
worked in a psychiatric hospital. He has studied and practiced meditation in multiple
Buddhist traditions for over 25 years. He was a monk in the Tibetan tradition for 11
years and teaches meditation in Buddhist centres in Europe.
Onsdag d. 2. November. Kl. 19.15-21:
”Psychology in a globalized world. Interplay between East & West.”
Increasing globalisation implies an increased exchange of knowledge across
geographical borders, also within the psychological disciplines. In the West, the
spread of mindfulness and meditation practices in education -, health- and corporate
sector illustrates this. Through these recent developments, Rashmi Singla 3 will talk
about how Western psychology can develop a more global orientation in interplay
with Asian/ Indian psychology. Furthermore merits and perils involved including
the processes of ethno/ eurocentrism will be highlighted.
Rashmi Singla is an Associate Professor at Department of Psychology & Educational
Research as well as at Interdisciplinary Studies in Health Promotion at RUC.
2 Se Stephan Pende Wormland side på facebook.
3 Se www.forskning.ruc.dk/site/person/rashmi
2

Onsdag d. 16. november. Kl. 19.15-21:
”Kropslig tilstedeværen i eksistentiel fænomenologi og
mindfulnessbaseret terapi.”
Med udgangspunkt i sin artikel fra Psyke og Logos vil cand. psych. Anders
Thingmand 4 foretage en undersøgende sammenstilling af hvordan kropslig
tilstedeværen forstås i henholdsvis mindfulnessbaseret terapi og eksistentiel
fænomenologi. Herunder vil der blive fremsat en fænomenologisk kritik af hvordan
buddhismen og yogatraditionernes dynamiske kropsforståelse, baseret på ”subtile”
strømninger af livskraft (prana) og cirkulerende, relationelle centre (chakras),
præsenteres i toneangivende litteratur om mindfulness. Som en del af oplægget vises
et tv-interview fra 1964, hvor Martin Heidegger interviewes af den buddhistiske
munk Bikkhu Maha Mani, som til lejligheden er blevet forsynet med danske
undertekster.
Oplægget vil være relevant både for folk, som har interesse for mindfulness og for
folk, som er interesseret i kroppens rolle i terapeutisk sammenhæng.
Alle foredrag foregår i lokale 1.1.18 på Center for Sundhed og Samfund, Øster
Farimagsgade 5.
Entré for ikke-medlemmer: 20 kr.
Traditionen tro afsluttes alle arrangementer med inspireret debat og eksistentiel
gemytlighed på en nærliggende beværtning.
4 Se www.andersthingmand.dk
3

Leder og præsentation af efterårets program:
af Anders Thingmand, cand.psych.
Velkommen til Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapis første elektroniske
nyhedsbrev! Hvad enten du nu sidder med et print i hånden, eller læser med på
skærmen, så håber vi, at du vil tage godt imod nyhedsbrevet i dets nye form. Selv
håber vi, at det vil gøre nyhedsbrevet mere dynamisk og tidssvarende, samt at den tid
som før har været brugt på at slikke frimærker og pakke post, nu vil kunne bruges
mere kreativt på nyhedsbrevets indhold. Ud over hvad der også fandtes i den gamle
papirudgave, er det vores ambition, at nyhedsbrevet fremover også skal fungere som
en guide til video, lyd, netsider og artikler om eksistentiel fænomenologi på nettet.
Ris, ros og kommentarer modtages med glæde på Forums facebookgruppe eller på
info@eksistentielpsykologi.dk
I denne første udgave er du inviteret til en lille ”danmarkspremiere” på et tv-
interview fra 1964, hvor Martin Heidegger interviewes
af den thailandske buddhistiske munk Bikkhu Maha
Mani. Et tv-interview vi i Forum har forsynet med
danske undertekster. Hvis du er på nettet, kan du blot
klikke her 5 , så skulle youtube-videoen gerne afspille (slå
evt. undertekster til ved at klikke på den lille CC-knap). Undervejs i nyhedsbrevet vil
der på samme vis være links til uddybende information på nettet.
Nyhedsbrevet byder også på tre artikler om Medard Boss’ tilstedeværensanalyse
(Daseinsanalyse) af Sune Frølund, der er filosof og underviser på DPU. Artiklerne
”Medard Boss´ lægekunst”, ”Helhed og Sygdom” og ”Sexualontologi” 6 tilbyder på
hver sin vis en introduktion til, hvordan en eksistentiel-fænomenologisk terapi kan
tænkes ud fra Heideggers tilstedeværensanalytik. Artiklerne kommer fra
5 www.youtube.com/user/Existphen
6 Se også www.livsverden.dk/emnesider/psykologi/terapi
4

livsverden.dk, som er Forum for Eksistentiel Fænomenologis hjemmeside 7 , en ren
skattekiste af spændende og relevante artikler. Da vi i øjeblikket arbejder på at skabe
et samarbejde mellem Forum for Eksistentiel Fænomenologi og Forum for
Eksistentiel Psykologi og Terapi, håber vi også fremover at kunne præsentere artikler
fra arkiverne på livsverden.dk.
Nu til efterårets program. I forlængelse af det nyeste nummer af Psyke og Logos om
”Mindfulness og meditation” har vi for efterårets foredrag valgt temaet
”Mindfulness” – meditativ praksis i psykologi og terapi. Og hvorfor så det, kunne
man spørge? Eller som Bjarne Eiholt, vores garvede psykolog i styregruppen, så
smukt proklamerede, da han fremlagde sin skepsis over for dette tema: ”Hvad har
mindfulness med eksistentiel psykologi at gøre? – Ikke en skid!”. Han forbandt, så
vidt som jeg forstod det i situationen, umiddelbart ”mindfulness” med kognitiv terapi,
positiv psykologi og popsmarte management-kurser, og mente bestemt ikke at Forum
havde noget at gøre på den galej. Eftersom Bjarne plejer at have en veludviklet
fornemmelse for hvornår der er opstyltet plattenslageri i farvandet, er det bestemt
værd at tage til efterretning, når et begreb (i dette tilfælde ”mindfulness”) giver ham
”røde knopper” af den etiske og politiske slags. Der er f.eks. givetvis en risiko for at
begrebet ”mindfulness”, i dets cirkulation rundt i vores kapitalistiske
”oplevelsesøkonomi”, degenererer til blot at være endnu et smart brand, som kan
bruges til at markedsføre snart sagt hvad som helst. Opfordringen til at bevare sin
kritiske sans og sunde fornuft på området er hermed givet videre...
På den anden side har jeg selv været fortaler for at vælge temaet. Det har jeg fordi
”mindfulness”, for mig at se, er langt mere end blot en tilfældig popsmart dille
indenfor kognitiv terapi og positiv psykologi. Samtidigt vil jeg mene, at konklusionen
om, at eksistentiel psykologi og mindfulness intet har med hinanden at gøre, er
forhastet. Mit eget synspunkt er tværimod, at den nuværende mindfulness-bølge på én
gang repræsenterer:
7 Forum for eksistentiel fænomenologi er et tværdisciplinært netværk for praktikere og forskere i Norden, som
anvender eksistentiel-fænomenologisk grundlagsteori i deres arbejde, og som publicerer om dette.
5

1. Den foreløbige kulmination af buddhismens receptionshistorie i Vesten. En
receptionshistorie som moderne eksistentiel tænkning har et særligt forhold til i
kraft af Schopenhauer, Nietzsche og Heideggers særlige interesse for
buddhisme og beslægtede asiatiske traditioner.
2. Den foreløbige kulmination af tressernes projekt med at integrere kultiveringen
af kropslig tilstedeværen gennem meditativ praksis i moderne psykoterapi. Et
projekt som eksistentiel tænkning og terapi har et særligt forhold til i kraft af
Heidegger og Merleau-Pontys fænomenologiske analyser af vores måde at
være tilstede i verden (In-der-Welt-sein / être au monde).
For mig at se er der altså både idéhistoriske og indholdsmæssige sammenhænge
mellem mindfulnessbaseret terapi og eksistentiel tænkning og terapi, hvilket jeg vil
forsøge at uddybe i det essay om emnet der i inkluderet her i nyhedsbrevet.
Hvad angår dette essay, så er det klart, at uanset hvor meget jeg argumenterer for mit
syn på sagen, så vil det ikke ændre på det faktum at vi i styregruppen har forskellige
syn på efterårets tema. Og det er naturligvis heller ikke meningen. Sigtet er snarere at
åbne op for nye perspektiver og flere nuancer i vores måde at debattere temaet, ikke
mindst som et modspil til de kræfter der i øjeblikket forsøger at ensrette tænkning,
forskning og praksis indenfor både dette område og indenfor psykologi og terapi
generelt. På forsiden af Weekendavisen 8-14. Juli kunne man f.eks. under
overskriften ”Københavnerkomplekset” læse om en større evaluering af forskningen
på Institut for Psykologi, bestilt af fakultetet og udført af tre professorer fra
Storbritannien og USA. I denne evaluering tillod man sig at konkludere, at Institut for
Psykologi er ”i fare for at blive intellektuelt isoleret fra den internationale udvikling
indenfor psykologi på grund af visse forskeres forkærlighed for emner som filosofi og
fænomenologi frem for den eksperimentelle og kognitivistiske tilgang, der dominerer
i dag”. Ifølge denne dom er det at beskæftige sig med eksistensfilosofi og
fænomenologi der jo især er baseret på tysk og fransk tænkning, eller med vores egen
6

Københavnerfænomenologi, som vi bl.a. gør det i Forum, altså nærmest at forstå som
en excentrisk mangel på tilpasningsevne til det som det store internationale
(engelsksprogede) flertal finder rigtigt og sandt. Konklusionen synes i forlængelse
heraf at være, at vi alle, for at forbedre dansk psykologis internationale
”konkurrencedygtighed”, hurtigst muligt bør opgive denne ”forkærlighed for filosofi
og fænomenologi” og i stedet begynde at beskæftige os med kognitions- og
neuropsykologi i den engelske og amerikanske tradition. På lignende vis synes der at
være en tendens til ensretning indenfor terapi. Et eksempel, som vi har diskuteret i
styregruppen, er, at mens læger tidligere blot henviste til psykoterapi, er der nu en
tendens til, at de eksklusivt henviser til kognitiv terapi, som var det op til dem, på
psykologiens vegne, at fælde den dom, at kognitiv terapi er det eneste rigtige og det
eneste der ”virker”.
Disse tendenser er vi, i Forum, naturligvis langt fra de eneste der mærker og har lagt
mærke til. Som eksempel: På den minikonference hvor Psyke og Logos udgivelsen
om ”Mindfulness og meditation” blev præsenteret, nævnte redaktørerne af tidsskriftet
netop denne tendens til ensretning som en af de vigtigste grunde til at fortsætte med
at udgive Psyke og Logos. Tidsskriftet skulle fortsat være en sted hvor den
”akademiske biodiversitet” og den særligt danske psykologiske tradition kan trives,
udtalte de, ud fra den overbevisning, at det ikke kan være meningen at dansk
psykologi blindt skal indrette sig efter hvad der i øjeblikket er ”dominerende” på de
store engelske og amerikanske universiteter. Snarere tværtimod.
I samme ånd vil vi her byde velkommen til efteråret i Forum for Eksistentiel
Psykologi og Terapi, med det håb at foredragene vil nuancere vores syns på den
nuværende bølge af ”mindfulness” og på anvendelsen af meditativ praksis i psykologi
og terapi i det hele taget, samt demonstrere, at der findes andre måder at gå til det
valgte tema, end dem der i øjeblikket er dominerende indenfor den engelsksprogede
”mainstream”.
Vel mødt til efterårets foredrag i Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi!
7

Essay: Buddhismens moderne receptionshistorie og den eksistentielle
tradition.
Af Anders Thingmand. cand. psych.
Globaliseringen gør verden stadig mindre, siger vi. Kulturer, der før eksisterede i
hver deres verden, befinder sig nu, i højere grad end før, side om side i ét og samme
multikulturelle og globale rum. I denne proces bliver meget, som før syntes fjernt og
fremmedartet, hurtigt til velkendt dagligdag. I nutidens Danmark, der i dag er meget
andet end brun sovs og kartofler, må der eksempelvis være væsentligt færre end
førhen, der finder japanere fremmedartede og mærkelige, fordi de spiser ”rå fisk”
(sushi). En lignende proces har fundet sted i forhold til yoga og meditation, der
tidligere i de fleste kredse blev opfattet som noget eksotisk, noget som excentriske
flippere havde bragt med sig hjem deres ”find dig selv” ture til Indien og Tibet.
Modsat dette er yoga og meditation i dag helt almindelig hverdag for masser af helt
almindelige mennesker. Man kan derfor spørge: I en verden, hvor forskellige
elementer fra forskellige kulturer bestandigt danner nye hydrider, hvor sandsynligt er
det så at psykologien, vil stå fuldstændigt upåvirket af indtryk fra ikke-europæiske
traditioner? At dette heller ikke er tilfældet, er ”mindfulness” blot det seneste udtryk
for, men også det hidtil tydeligste. For selv om den nuværende mindfulnessbølge på
den ene side blot er den seneste af flere bølger af asiatisk inspireret psykologi og
terapi, så udmærker den sig dog i forhold til de tidligere, ved ikke blot at være et
”alternativt” undergrundsfænomen, men derimod at være skyllet langt ind i det
almindelige samfunds institutioner indenfor f.eks. medicin, psykologi og pædagogik.
I dette essay vil jeg forsøge at skitsere hvordan den nuværende mindfulnessbølge
måske kan forstås i en bredere idehistorisk sammenhæng med særligt fokus på
forholdet til eksistentiel tænkning og terapi. Men inden vi går til fremstillingen af
den større idehistoriske udvikling, så lad mig begynde med min egen oplevelse af,
hvordan psykologien har flyttet sig indenfor det begrænsede tidsrum, jeg selv kan
huske.
8

For cirka 10 år siden, da jeg selv var ny studerende, var min oplevelse, at det at
beskæftige sig med meditation i vid udstrækning blev sidestillet med det at
beskæftige sig med temaer som ”åndernes magt”, ufoer, astrologi osv.. Dette erfarede
jeg ikke mindst, idet jeg sammen med en kammerat startede en studiekreds. Vi mente
begge at psykologien beskæftigede sig for lidt med kroppen og med meditation, og
var bl.a. inspireret af Karsten Borg Hansens bog ”Eksistentiel terapi og meditation”
(Hansen, 1998). Fanget ind af tidens sprogbrug, definerede vi dog studiekredsens
formål, som det at ”bygge bro mellem alternativ- og etableret psykologi”. I
bagklogskabens lys var denne definition af studiekredsen identitet og formål nok ikke
særlig gennemtænkt, idet vi dermed, stik mod vores hensigt, var med til at cementere
tidens rigide opfattelse af eksistensen af en ”etableret” og en ”alternativ” psykologi,
og at bestemte fænomener og metoder, så som kropsorienteret terapi og meditation,
hørte til i sidstnævnte kategori. Jeg husker, at dette første gang gik op for mig, da jeg
en dag på den gamle afdeling af det kongelige bibliotek på KUA undrede mig over, at
mange af bøgerne om meditation stod i et skummelt hjørne under den besynderlige
betegnelse ”Underbevidste tilstande”. Tilsyneladende var dette en kategori opfundet
af en eller anden bibliotekar, som manglede en ”rodekasse” for diverse udgivelser om
meditation, hypnose, stofinducerede tilstande, nærdødsoplevelser, parapsykologi
osv., som han ikke syntes passende ind i bibliotekssystemets normale kategorier
indenfor området psykologi. På samme måde havde vi i vores studiekreds fået låst os
fast i en rodekasse af en kategori (”alternativ psykologi”), der kun var negativt
bestemt ved ikke at høre til indenfor det, der blev betragtet som videnskabelig
psykologi.
Om livet i rodekassen kan jeg berette, at vores møder ofte var præget af vores
vanskeligheder ved at finde ud af, hvad vi, der en tid mødtes under dette begreb
”alternativ psykologi”, egentligt havde tilfælles. Eksempelvis husker jeg, at der var
flere der blev fortørnede, hvis man tillod sig at være interesseret i meditation, men
forholdt sig skeptisk overfor f.eks. parapsykologi. Er du med os (”spirituel”,
”alternativ”), eller er du mod os (”en videnskabelig reduktionist”), syntes det
9

underliggende spørgsmål hele tiden at være. Vi vedblev at være fanget i denne
”skizofrene” dikotomi, som vi i virkeligheden prøvede at komme ud af. Samtidigt
erfarede jeg tilfældigt, hvordan nogle opfattede studiekredsen udefra. En ældre
medstuderende fortalte mig, at han var i gang med at skrive speciale om sekter, og
spurgte om jeg havde hørt, at der var startet en ”sekterisk, spirituel klub på studiet”?
Han betroede mig derefter, at han havde tænkt sig at gå ”undercover” og ”infiltrere”
den, ligesom det var blevet gjort med Hara Krishna bevægelsen osv.. Hans plan faldt
dog lidt til jorden, da jeg afslørede, at jeg selv havde været med til at starte denne
”sekt”, og at det desværre nok ville blive svært at finde saftigt materiale om
hjernevask eller økonomisk og seksuel udnyttelse ved at ”infiltrere” vores lille
studiekreds.
Med dette lille tidsbillede anno 2001 skulle det være tydeligt, at psykologistuderende
der interesserer sig for meditation og for kroppens og sansernes rolle i terapi, i dag er
bedre stillede. De finder sammen under begrebet ”mindfulness”, et fænomen der ikke
står for sig selv i et afsides lummert hjørne, men som tværtimod er at finde på de
forreste hylder sammen med pensumlitteraturen. Med begrebet ”mindfulness” har
meditativ praksis fået et ”nyt image”, som gør, at man slipper for at skulle forklare, at
man godt kan have en faglig og personlig interesse i meditativ praksis, uden at dette
nødvendigvis betyder, at man beskæftiger sig med parapsykologi eller er med i en
”spirituel sekt”. Man kunne derfor hævde, at det egentlige ”nye paradigme”, som der
så ofte tales om i alternativ jargon, ikke er kommet gennem den naturvidenskabelig
anerkendelse af den udbredte alternative energimetafysik (”alt er energi”) eller
lignende. Det egentlige ”ny paradigme”, der har for alvor har bragt meditativ praksis
ind i psykolog og terapi, er snarere mindfulnessbølgens nye måde at italesætte
meditation og yoga, som har skabt nye muligheder for både anvendelse og for
forskning. Eksempelvis kan man i dag skrive en ph.d. om kropsforståelsen i
meditationsbaseret terapi ved Institut for Psykologi 8 , blot man husker at stille sig
under begrebet ”mindfulness”, idet dette begreb tilsyneladende opfattes som en
8 Se f.eks. Kay Worsfolds ph.d. "Body Awareness in Mindfulness-based Cognitive Therapy: An Embodied
Approach” . (Forsvaret ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, 2011)
10

garant for at man, på trods af at det handler om meditativ praksis, stadig befinder sig
indenfor ”videnskabelighedens” tryllekreds.
Samtidigt med at vi er mange, der glæder os over udsigten til udførlige studier og
praksisorienterede nyskabelser på området, bør man, som nævnt i lederen, samtidig
huske at spørge kritisk til denne nye diskurs om, hvad meditativ praksis er. Hvad er
dens tidstypiske træk? Hvordan adskiller den sig fra tidligere måder at italesætte
meditativ praksis og de asiatiske meditative traditioner på? Hvilke værdier er den
knyttet an til? Hvordan bruges den til at markedsføre forskellige kurser og
terapeutiske programmer? Hvordan legitimerer den sig selv som videnskab? Hvor
klippes der en hæl og hvor hugges der en tå for at få en mangefacetteret og i mange
henseender præmoderne tradition som buddhisme til at passe ind i en moderne vestlig
sammenhæng?
Den følgende skitse af den overordnede idehistoriske udvikling på området er tænkt
som en hjælp til at reflektere nærmere over spørgsmål som disse, og til sidst findes
der referencer og forslag til videre læsning samt et par links til et par relevante
videoer på youtube.
Som den grafiske fremstilling illustrerer, kan buddhismens moderne
receptionshistorie inddeles i fire faser, der hver især læser buddhismen ind i en
tidstypisk, vestlig sammenhæng. I det følgende uddyber jeg, fase for fase, logikken i
denne inddeling, og håber at derved at tydeliggøre at den nuværende mindfulness-
bølge repræsenterer en særlig tidstypisk udlægning af hvad meditativ praksis,
buddhisme osv. er, samtidigt med at ”mindfulness” bygger ovenpå tidligere bølger af
asiatisk inspireret tænkning og terapi:
11

Buddhismens moderne receptionshistorie inddelt i fire faser.
1. 1800 - : Buddhisme som eksistensfilosofi.
(Som en filosofi om lidelseseksistensens oprindelse og overvindelse)
Arthur Schopenhauer Friedrich Nietzsche
2. 1900 - : Buddhisme som åndsvidenskab.
(Som en erfaringsbaseret, videnskabelig religion)
Teosofi Rudolf Steiner C.G. Jung Suzuki/Jung
3. 1950 - : Buddhisme som amr. zen og transpersonlig psykologi.
(Som frigørelse, selvrealisering og peak experiences)
D.T. Suzuki Suzuki/Fromm Alan Watts (Heidegger og Maha Mani).
4. 1990 –>: Buddhisme som mindfulness.
(Som stress-reduktion, nærvær og livskvalitet)
Jon Kabat-Zinn. MBSR/MBCT Mind and Life Institute. Psyke og Logos
12

Første Fase:
Moderne eksistensfilosofi i den tyske tradition og den moderne buddhismereception
starter begge ved én og samme mand, nemlig Arthur Schopenhauer. Ligesom Søren
Kierkegaard ville Schopenhauer væk fra ideen om det store filosofiske system (á la
Hegel) og i stedet have det filosofiske liv i fokus. Ifølge Schopenhauer opstår ægte,
filosofisk tænkning af erfaringen af eksistensen som et lidelsesfuldt problem, og han
mente derfor, at en ægte filosofi, ligesom buddhismen, måtte tage udgangspunkt i
”lidelseseksistensens” oprindelse og overvindelse 9 .
Schopenhauer var i denne sammenhæng stærkt optaget af de tekster fra de indiske
visdomstraditioner, som ansporet af englændernes tilstedeværelse som kolonimagt i
Indien, var begyndt at blive oversat i starten af 1800-tallet. Denne nye adgang til de
indiske visdomstraditioner fandt han af epokegørende betydning og sammenlignede
den med genopdagelsen af den græske filosofi i Renæssancen. I sin egen tænkning
var Schopenhauer en af de første moderne filosoffer, der helhjertet forsøgte at
medtænke indiske traditioner. Meget sigende skal han have ladet sit skrivebord pryde
af en Kantbuste til den ene side og en Buddhastatue til den anden, hvilket giver et
udmærket billede af den filosofi, han udfolder i sit hovedværk ”Verden om vilje og
forestilling”. Her fremstilles verden, med udgangspunkt i Kant og det klassiske
indiske begreb maya (illusion, slør), som et fatamorgana af fænomener, der drevet af
en uudslukkelig vilje til liv bestandigt foregøgler os en mulighed for en lyksalig
tilfredsstillelse, som dog straks fordufter, når vi endelig når frem. På lignende vis er
buddhisme to første grundlæggende læresætninger dem, at den menneskelige
eksistens er karakteriseret af lidelsesfuld utilfredshed (dukkha), og at denne
lidelsesfulde utilfredshed skabes af en uudslukkelig livstørst (trsna). At lykken er
lunefuld, og glæden kun er kort og hurtigt afløses af kedsomhed og tomhedsfølelse,
er i både Schopenhauers filosofi og i (hans fremstilling af) buddhismen et grundtræk
ved den menneskelige eksistens. Sand tilfredshed kan ud fra denne lære kun opnås
9 Dette afsnit er baseret på Schopenhauer (2006) og Böwadt (2003).
13

gennem en form for sindsligevægtig gøren sig fri fra livstørstens bestandige søgen
efter nye mål, nye stimuli og nye stimulanser 10 .
I erkendelsen af slægtskabet mellem sin egen filosofi og buddhisme kaldte
Schopenhauer sig selv for ”buddhaist” og sin filosofi for en ”europæisk buddhisme”.
Desuden fremstillede han sin egen vej ind i filosofien, fra sin opvækst i en
velhavende købmandsfamilie, som parallel til fortællingen om den historiske Buddha,
der kommer udenfor paladset mure og erfarer livets lidelsesfuldhed:
I mit 17. år blev jeg, uden nogen form for uddannelse, så grebet af livets elendighed,
som Buddha i sin ungdom, da han opdagede al verdens sygdom,
alderdomssvækkelse, smerte og død… jeg kom frem til det resultat, at denne verden
ikke kunne være skabt af en, der ville det godt, men at den måtte være en djævels
værk, en djævel, der havde skabt den for at fryde sig. (citeret fra i Böwadt, 2003).
Schopenhauer fandt, at hans pessimistiske livssyn stemte grundlæggende overens
med buddhismen, som han nærmest læste som en form for klarsynet eksistensfilosofi,
der med barsk nøgternhed, modsat kristendommen, formår at se eksistensens
realiteter i øjnene. Ud fra en lignende indstilling læste Schopenhauers ”elev”
Friedrich Nietzsche, der ingen trøst fandt i det han kaldte kristendommens
”ammestuehistorier”, buddhistiske værker som en slags eksistentiel medicin, når han
var syg, ud fra en oplevelse af, at han her kunne finde en bedre måde at forholde sig
til lidelse:
”Buddhismen er hundrede gange mere kold, sandfærdig, objektiv. Den behøver
ikke at gøre sin lidelse, sin evne til smerte anstændig ved hjælp af
syndsinterpretation – den siger blot, hvad den tænker ”jeg lider” (Nietzsche,
1994, s. 31).
Grundtonen i den ældre, eksistensfilosofisk læsning af buddhismen er som det
fremgår, helt anderledes end de populære fremstillinger buddhismen der findes store
dele af nuværende ”mindfulness” litteratur og indenfor positiv psykologi, hvor der
10 Schopenhauer opfattede i denne sammenhæng nirvana som en udslukkelse af viljen til
liv, en opfattelse der er baggrunden for at Schopenhauer-læseren Freuds ”nirvanaprincip”.
14

gerne ligges vægt på begreber som ”happiness” og ”positive emotions”. Derved kan
den være med til at nuancere vores billede af buddhismen, der både rummer
livsglæden og etikkens og dødsbevidsthedens alvor på én gang: I dag står Dalai
Lamas ansigt med dets udtryk af munterhed og medfølelse for mange som et af de
mest præsente billeder på hvad buddhismen er. Men hvad færre ved er, at
munkekjortlen som han går i, har to trekantede stykker stof , der symbolisere dødens
hugtænder, hvorved munken der bærer den kontant mindes om, at han hvert øjeblik
befinder sig i gabet på dødens herre, der når som helst kan lukke gabet i. (se
nedenstående illustation) 11
Dødens herre, med leende kranier på hovedet,
holder et rundt spejl op for betragteren. Spejlet
viser en billedlig fremstilling af buddhistismens
analyse af den indsigtsløse eksistens som et
lidelsesfuldt rotteræs drevet af blind livstørst
(samsara)
(Tibetansk. Bhavachakra/ Eksistensen kredsløb)
”Memento mori”. Døden holder leende sit spejl
op for en for et menneske der stirrer vantro ind i
dødelighedens ufattelighed.
Tysk fra 1500-talllet.
11 Personlig kommunikation fra Stephan Pende Wormland på Center for Visdom og Medfølelse.
15

Anden fase:
Næste fase i den inddeling, som jeg her har foretaget, kan sammenfattes som
”åndsvidenskabelig”, i den forstand at den er karakteriseret ved at buddhismen læses
ind tidens diskussion om forholdet mellem videnskab og religion. Trods markante
indbyrdes forskelle mellem teosofi, Rudolf Steiners antroposofi og C.G. Jungs
analytiske psykologi, har de dog alligevel noget tilfælles: På et tidspunkt hvor
Nietzsche har erklæret Gud for død, og positivismen har erklæret religionen for
overtro som videnskaben har overvundet, er de fælles om at søge et nyt grundlag for
det religiøse liv ved hjælp af videnskaben. Mens Schopenhauer altså mente, at
buddhismen udmærkede sig i forhold til kristendommen ved at repræsentere en mere
realistisk udlægning af den menneskelige eksistens, så fremførte grundlæggerne af
den teosofiske bevægelse Helena Blavatsky og Henry Steel Olcott det synspunkt, at
buddhismen udmærkede sig i forhold til kristendommen ved at være mere baseret på
direkte erfaring frem for på dogmatiske læresætninger. Og derved ved være mere
videnskabelig. Blavatsky og Olcott var selv blandt de første der officielt konverterede
til buddhismen. Som en del af deres promovering af buddhismen var de endvidere
med til at skabe et universielt, buddhistisk flag, der ligesom Olcotts ”Buddhistiske
katekismus” (en fremstilling af buddhismens grundlæggende læresætninger efter
protestantisk forbillede) stadig bruges i dag. Olcotts måde at skelne mellem
buddhismens grundlæggende lære på den ene side og buddhistiske ritualer osv. på
den anden side, og hans insisteren på at den grundlæggende lære har et empirisk
(erfaringsmæssigt) grundlag, er endvidere den historiske forløber for Dalai Lama´s
fremstilling af den buddhistiske lære som en ”science of mind”. ”Ingen religion over
sandheden” som teosoffernes motto for dette projekt med at forene religion og
videnskab i en videnskabelig religion lød.
Hvad angår C.G. Jung, så var han en af de tidligste pionerer indenfor psykologien,
som for alvor forsøgte at medtænke de asiatiske visdomstraditioner. Jung skrev i
denne forbindelse forord til bl.a. sinologen Richard Wilhelms oversættelse af ”I
Ching” og andre kinesiske værker, samt til D. T. Suzukis ”Introduction to Zen-
buddhism” og holdte foredrag om yoga osv. I årene op til Anden Verdenskrig deltog
16

han desuden sammen med folk som Richard Wilhelm, Paul Tillich, Herman Hesse
o.a. i møderne i ”Die Schule der Weisheit” i Darmstadt, hvor buddhisme og andre
asiatiske traditioner blev studeret og diskuteret ud fra teologiske, filosofiske og
psykologiske perspektiver.
Jungs hovedinteresse var, ikke overraskende, det han opfattede som den arketypiske
symbolik i de asiatiske visdomstraditioners beskrivelse af menneskets åndelige
udvikling (individuation). Han forholdt sig derimod skeptisk overfor tidens forsøg på
at indføre f.eks. indisk yoga i en europæisk sammenhæng, da han mente at en sådan
praksis var grundlæggende fremmed for det vestlige menneske. I stedet mente han at
vi i vesten, på basis af vores egen psykoterapeutiske, filosofiske og kristne tradition,
skulle stræbe efter at udvikle vores egen form for ”yoga”, dvs. en egen praksis for
heling og kultivering af visdom. Han forestillede dette ville tage form i løbet af et par
hundrede år, men mente at kunne se tegn på at denne proces allerede var i gang. Som
følge af to begivenheder, at det britiske imperiums overherredømme i Indien blev
udfordret af Gandhi og at man på årets tyske kongres for psykoterapi havde inviteret
nogle af hans samarbejdspartnere fra ”Die Schule der Weisheit” til at holde foredrag,
skrev han i 1930 følgende:
Hvis vi ser mod øst: En overvældende skæbne er ved at blive til virkelighed
[…] Vi har erobret østen politisk. Men ved I hvad der skete, da Rom
underlagde sig det nære østen politisk? Østens ånd trængte ind i det romerske
imperium […] Ville det være utænkeligt, at det samme skete i dag, og at vi er
ligeså blinde overfor dette som de kultiverede romere, der på deres tid undredes
over de kristnes overtro? [..]. Jeg opfatter det at (Richard) Wilhelm og
Indologen Hauer blev inviteret til at holde foredrag om yoga på dette års
kongres for tyske psykoterapeuter, som et ekstremt vigtigt tegn i tiden. Tænk
hvad det betyder, når praktiserende læger[…] etablerer kontakt med østlige
systemer for helbredelse! (Oversat fra indledningen til Jung, 1996)
17

Tredje fase:
I efterkrigstidens eksistentielle vakuum, hvor fransk eksistentialisme vandt
udbredelse i Europa, var tidsånden på den anden side af Atlanten præget af beat-
bevægelsen og ”amerikansk zen”, bl.a. populariseret af den japanske zenlærer D.T.
Suzuki og den engelske beat-filosof Alan Watts. I den amerikanske avis The Times
fra 1958, hedder det sig f.eks., med en vis parallel til nutidens mindfulnessbølge ”zen-
buddhism is getting more and more chic for every day!” og The Nation kalder samme
år Alan Watts for ”the brains and the Buddha of American Zen” 12 . Denne form for
”amerikansk zen” havde en stor indflydelse på tidens eksperimenterende litteratur,
Allen Ginsberg, Jack Kerouac o.a.. Herhjemme kender vi især denne tidstypiske
blanding af jazz og buddhisme og psykedeliske eksperimenter fra Dan Turell.
Men denne bølge af ”amerikansk zen” havde også en markant indflydelse på tidens
nye psykoterapi. D.T. Suzuki, der bl.a. underviste på Columbia University, havde
Karen Horney og Eric Fromm blandt sine elever, og skrev sammen med Eric Fromm
”Zen and psychoanalysis” (Suzuki, Fromm & Martino, 1962). I samme periode kom
Alan Watts ”Psychotherapy East & West” (Watts, 1962) til at stå som et manifest for
tressernes projekt med at integrere meditativ praksis i moderne psykoterapi. Dette
projekt blev i Californien, der efter den såkaldte ”summer of love” i 1967 sydede af
fascination af de asiatiske visdomstraditioner, lanceret som ”Transpersonlig
psykologi”, der, som en integration af vestlig psykoterapi og asiatisk meditativt
praksis, skulle være psykoterapiernes ”fjerde bølge” (efter psykoanalyse,
adfærdspsykologi og humanistisk psykologi). Centrum for tidens stærke interesse for
de asiatiske visdomstraditioner var bl.a. American Academy of Asian Studies i San
Francisco, hvor Watts underviste, og Esalen Institute i Big Sur, hippiernes
naturparadis langs stillehavskysten syd for San Francisco, skabt af elever fra
førstnævnte. På Esalen Institute kom, ud over Watts, en række af tressernes markante
skikkelse indenfor psykologi og terapi, som Carl Rogers, Abraham Maslow, Stanislav
Grof, Alexander Lowen, Gregory Bateson, Fritz Perls m.fl. Perls f.eks. lod sig her
inspirere af Watts, og de workshops i ”Sensory Awareness” som Watts afholdte med
12 Se denne side om American Academy of Asian Studies: www.well.com/user/davidu/aaas.html
18

den tyskfødte musikpædagog Charlotte Selver, og overtog i sin Gestaltterapi Watts
og Selvers fokus på det at være tilstede i nuet med åbne sanser og i denne forbindelse
Watts zen-motto: ”You have to get out of your mind, to come to your senses”.
Endvidere tilbragte Perls et halvt år i et zen-kloster.
Når jeg også har inkluderet billedet fra Heideggers samtale med Maha Mani under
denne fase, er det naturligvis ikke, fordi Heidegger falder under kategorien
”amerikansk zen og transpersonlig psykologi”. At Heidegger er placeret her skal
derimod blot markere, at det særligt i tiden efter Anden Verdenskrig at Heidegger
forsøge at tænke i ”planetarisk” perspektiv, som han kalder det, dvs. ud over den
europæiske filosofi og med en vis grad af orientering mod de indiske og særligt de
kinesiske og japanske traditioner. Desuden er Heidegger, trods sin egenart, ikke mere
forskellig fra så mange andre i samtiden, end at han også er optaget af Suzukis
fremstilling af zenbuddhisme. Til en ven, der fandt ham siddende med en af Suzukis
bøger, skal han have sagt: ”Hvis jeg forstår denne mand korrekt, så er det her, hvad
jeg selv har prøvet at sige i alle mine skrifter” 13 . Tilsvarende skal han have haft
følgende ordveksling med Maha Mani (som ikke er på videoen): Mani: ”Nothingness
is not ”nothing”, but rather the completely other: Fullness. No one can name it. But
it – nothing and everything – is fulfillment”. Heidegger: ”That is what I have been
saying, my whole life long” (Citeret fra May, 1996). Mens synet af filosoffen og den
buddhistiske munk, der sammen taler om filosofi, om buddhisme, og mulighederne
for dialog og forståelse på tværs af traditionerne, umiddelbart kan virke usædvanlig,
var det i virkeligheden blot en af mange dialoger, som Heidegger havde med asiatiske
tænkere, særligt fra Japan. Allerede på Edmund Husserls workshops i
fænomenologisk metode havde der deltaget japanske studerende, og Heidegger havde
selv japanske elever og japanske samtalepartnere, der hørte til tidens betydeligste
japanske tænkere. Dette afspejler sig også i den massive indflydelse som Heideggers
tænkning har haft på japansk filosofi. Som det ofte nævnes, er Japan det land i verden
hvor ”Sein und Zeit” er blevet oversat flest gange, første gang allerede i 1939, 23 år
før den første engelske oversættelse udkom. Det er modvendt en almindelig antagelse
13 Dette afsnit er baseret på May, 1996.
19

landt japanske filosofer at det centrale begreb ”In-der-Welt-sein” er japansk
inspireret, da Heidegger i årene før udgivelsen af ”Sein und Zeit” havde modtaget en
bog om japansk kultur af en af sine japanske studerende, hvor en praksis som f.eks.
japansk te-cermoni, betegnes som en ”kunst des in-der-welt-sein”. 14
I ”Heideggers Hidden Sources: East Asian Influences on His Work” konkluderes på
baggrund af ovenstående og flere eksempler på Heideggers læsning og brug af tekster
fra især zen-buddhisme og taoisme følgende: ”…a major (and hitherto
unacknowledged) source of Heideggers originality is to be found in his acquaintance
with East Asian Philosophy” (May, 1996, s. V). Hvordan man mere præcist skal
forstå og forholde sig til dette spørgsmål om Heideggers forhold til Asien, er et
omdiskuteret emne i Heideggerlitteraturen. Her vil jeg, lidt tættere på eksistentiel
psykologi og terapi, nøjes med at citere Rollo Mays syn på sagen fra hans klassiker
”Existence. A New Dimension in Psychotherapy”:
One gets the same shock of similarity in Zen Buddhism [as in Taoism]. The
likenesses between these Eastern philosophies and existentialism go much
deeper than the chance similarity of words. Both are concerned with ontology,
the study of being. Both seek a relation to reality which cuts below the cleavage
between subject and object. Both would insist that the Western absorption in
conquering and gaining power over nature has resulted not only in the
estrangement of man from nature but also indirectly in the estrangement of man
from himself. The basic reason for these similarities is that Eastern thought
never suffered the radical split between subject and object that has
characterized Western thought, and this dichotomy is exactly what
existentialism seeks to overcome.
14 Se May 1996 og f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/The_Book_of_Tea
May, 1958.
20

Fjedre fase:
Jon Kabat-Zinns udlægning af ”mindfulness”, som er toneangivende i den nuværende
mindfulnessbølge, ligger i en tydelig forlængelse af ”amerikansk zen” og andre
beslægtede strømninger fra tressernes USA. Som han selv skriver, var hans første
introduktion til buddhistisk meditativ praksis ved en zen-lærer, og blandt sine
vigtigste inspirationskilder nævner han Alan Watts ”Psychotherapy East & West” og
en anden tresserklassiker, Rams Dass’ ”Be here now!” (Dass, 1971, Kabat-Zinn,
2005). Dette præger tydeligt de titler der er blevet udgivet de senere år og den måde
som mindfulness italesættes. Som eksempler: Hvor Watts tresserklassiker om zen
havde titlen ”The Way of Zen” (Watts, 1957), så har Kabat-Zinn, William, Teasdale
& Segal for nyligt udgivet “The Mindful Way”, og mens Watts havde mottoet ”Get
out of your mind and come to your senses!”, så har en anden vigtig udgivelse af
Kabat-Zinn titlen ”Coming to our senses”, mens Steven Hayes, der anvender
mindfulness i forbindelse med ”Acceptance and Commitment Therapy”, har udgivet
en bog med titlen ”Get out of your mind and into your life” (Hayes, 2005). Begge
steder italesættes mindfulness, i lighed med zen og ”sensory awareness training” i
tresserne, som det at være tilstede i nuet, med hele kroppen og med åbne sanser.
Kabat-Zinn skriver endvidere at han lærte at meditere med Vietnam-krigen som
baggrund (Kabat-Zinn, 2005). Dette kan minde os om at meditation i tresserne USA,
ikke mindst gennem en figur som den vietnamesiske zen-lærer, digter og fredsaktivist
Thich Nhat Hanh som Martin Luther King nominerede til Nobels fredspris, var tæt
forbundet med fredsbevægelsens idealer om ”peace, love and harmony”.
Hanh udgav i 1975 klassikeren ”The Miracle of Mindfulness” (Hanh, 2008) få år før
Kabat-Zinn åbnede sin ”stressreduktionsklinik”, hvor programmet ”Mindfulness
Based Stress Reduction” blev skabt, og da Kabat-Zinns måde at fremstille
mindfulness på er tydeligt inspireret Hanhs måde at fremstille mindfulness på, ikke
mindst ved hans brug af poesi, må Hanh, siges at have en stor betydning for hvordan
buddhisme og meditativ praksis italesættes i den nuværende mindfulness-bølge.
21

Modsat mange andre, der har forsøgt at realisere Watts projekt med at integrere
meditativ praksis og terapi, har Kabat-Zinn haft en bemærkelsesværdig succes med at
skabe et meditationsbaseret klinisk program, der er bredt videnskabeligt anerkendt.
Som han selv skriver, skyldes dette ikke mindst, at han fra starten har været meget
bevidst om, hvordan det ville være mest strategisk at italesætte meditativ praksis
(Kabat-Zinn, 2000). Han undgik f.eks. bevidst begreber som ”meditation” og ”zen”,
og tog i stedet udgangspunkt i begrebet ”stressreduktion” og det på det tidspunkt ret
ukendte begreb ”mindfulness”. Kabat-Zinn fortæller, at fra første dag, hvor han i
1978 satte skiltet ”Stress Reduction Clinic” op ved døren til lokalet på
universitetshospitalet i Massachusetts, begyndte han at høre folk der passerede forbi,
halvt i spøg halvt alvorligt, sige ”One could surely use some of that!” o.l.. (ibid.). I
modsætning til tressernes fokus på meditativ praksis som en vej til frigørelse,
selvrealisering og peak-experiences, var Kabat-Zinn nye italesættelse af meditativ
praksis som stressreduktion og opmærksomhedstræning, langt mere succesfuld både i
forhold til at opnå bred popularitet og i forhold at passe ind i allerede etablerede
forståelser i lægevidenskabens verden. Derved blev det møde mellem de asiatisk
visdomstraditioner og moderne lægevidenskab, som Jung i 1930 forestillede sig måtte
komme engang ude i fremtiden, gennem Kabat-Zinn, til realitet.
I forlængelse af Kabat-Zinns succes med at indføre meditativ praksis i en klinisk
sammenhæng skabte Mark Williams, John Teasdale og Zidel Segal Mindfulness
Based Cognitive Therapy (Williams, Teasdale, Segal & Kabat-Zinn, 2008).
Situationen er derfor nu, at meditativ praksis anvendes i en toneangivende terapiform,
som af mange opfattes som den mest videnskabelige (mest evidensbaserede). Som en
symbolsk markering af at dette, var hovedbegivenheden til den internationale
konference for kognitiv terapi i 2005 i Göteborg, en dialog mellem Aron Beck,
kognitiv terapis grand old man, og Tenzin Gyatso, Tibets 14. Dalai Lama.
Arrangement havde den sigende titel ”A Meeting of Minds”, og havde forbillede i
”Mind and Life”-dialogerne mellem Dalai Lama og en række førende repræsentanter
22

for forskellige videnskaber, der afholdes af Mind And Life Institute 15 . Mind and Life
Institute blev skabt af bl.a. Dalai Lama og den fænomenologiske og buddhistisk
inspirerede kognitionsforsker Francisco Varela, som en platform for forskning i
meditativ praksis, og i forholdet mellem buddhisme og vestlig videnskab og kultur,
og er i dag en førende institution indenfor dette område hvor man forsøger at etablere
en seriøs, tværkulturel dialog.
Som en afrunding på dette essay, vil jeg til sidst nævne Mind and Life Institutes
vurdering af hvor vi i 2011 er i denne proces: Efter Mind and Life Institutte i en
årrække, for overhovedet at etablere studiet af meditativ praksis som et anerkendt
forskningsområde, hovedsagligt har fokuseret på neuropsykologiske studier af
meditativ praksis (”Contemplative Neuroscience”), mener man nu at tiden er moden
til at gå videre og fokusere mere på studier af filosofisk, kulturvidenskab,
samfundsmæssig og historisk art. Er dette tilfældet, også i dansk sammenhæng, ligger
efterårets fire foredrag i Forum ligger alle fint i tråd med dette, og vil forhåbentligt
bidrage til at nuancere vores forståelse af dette nye område mellem meditativ praksis,
psykologi og terapi, der netop i disse år er ved at tage form.
Referencer og forslag til videre læsning.
Buddhisme og eksistentiel tænkning:
Böwadt, P. R. 2003. ”Livsfilosofiernes buddhisme. Schopenhauer, Nietzsche og
Buddha som ”livet selv””. I: Buchardt, M & P. R. Böwadt. Den gamle nyreligiøsitet.
Vestens glemte kulturarv.
Görtz, Kim. 2003. Tankens åbenhed. Martin Heidegger´s sene værk.
15 www.mindandlife.org
23

Hansen, K. B. 1998. Eksistentiel terapi og meditation.
Hempel, H. P. 1987. Heidegger und Zen.
Loy, David. 1996. Lack and Transcendence. The Problem of Death and Life in
Psychotherapy, Existentialism and Buddhism.
May, Reinhard. 1996. Heideggers Hidden Sources. East Asian Influences on His
Work.
May, Rollo. 1958. Existence. A New Dimension in Psychotherapy.
Mistry, F. 1981. Nietzsche and Buddhism. Prolegomenon to a Comparative Study.
Nietzsche, F. 1994. Anti-krist.
Park, J. & G. Kopf (eds.). 2009. Merleau-Ponty and Buddhism.
Parks, G. 1992. Heidegger and Asian Thought.
Schopenhauer, Arthur. 2006. Verden som vilje og forestilling.
Watson, Gay. 1998. The Resonance of Emptiness. A Buddhist Inspiration for
Contemporary Psychotherapy.
Wilberg, P. 2007. Heidegger and Indian Thought. Tilgænglig online:
www.thenewyoga.org/e-books.htm
24

Teosofi, antroposofi og Jung:
Jung, C. G. 1996. The Psychology of Kundalini Yoga. Notes of the seminar given in
1932 by C.G. Jung.
Hermansen, B. D. Fra teosofi til Martinus åndsvidenskab. I: Buchardt, M & P. R.
Böwadt. Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv
Zen, beat og gestaltterapi:
Borup, Jørn. 2003. ”Beat-generationens zen og buddhisme”. I: Buchardt, M & P. R.
Böwadt. Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv.
Dass, R. 1971. Remember, Be Here Now!
Fromm, E, Suzuki, D.T & Martino, R. D. 1960. Zen and Psychoanalysis.
Joslyn, M. (1977), Figure/ground: Gestalt/Zen. In: Gestalt Is, J. O. Stevens (ed.).
New York: Bantam Books, pp. 238-257
Eynde, R. V. (1999), Buddhism and Gestalt. Gestalt Journal, 22(2):89-100
Watts, Alan. A Conversation with myself. Tv-produktion tilgængelig på Youtube.
Watts, Alan. 1962. Psychoterapy East & West.
Watts, Alan. 1957. The Way of Zen (Oversat til dansk som Zen-buddhismen. En vej til
sindets frigørelse).
Suzuki, D.T. A Zen Life. Biografisk dokumentar tilgængelig på youtube
Suzuki, D. T. 1954. An Introduction to Zen Buddhism.
25

Mindfulness:
Psyke og Logos, 2011, nr.1. Mindfulness og meditation.
Contemporary Buddhism. 2011. Vol. 12. Issue 1. Mindfulness: diverse perspectives
on its meaning, origins, and multiple applications at the intersection of science and
dharma
Beck, A & Gyatso, T. A Meeting of Minds. Video tilgængelig online:
www.tpccpg.com/beck/MeetingOfTheMinds.html
Hanh, Thich Nhat. 2008. The Miracle of Mindfulness.
Hayes, S. 2005. Get out of your Mind and into your life.
Kabat-Zinn, Jon. 2000. ”Indras Net at Work: The Mainstreaming of Dharma Practice
in Society”. I: Watson, Bachelor & Claxton (eds.). The Psychology of Awakening.
Buddhism, Science and Our Day to Day Lives.
Kabat-Zinn, Jon. 2005. Coming to Our Senses.
Svindt, Lone (ed.) 2010. Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness I skole og
daginstitution.
Varela, F. 2000. Steps toward a Science of Interbeing. I: Watson, Bachelor & Claxton
(eds.). The Psychology of Awakening. Buddhism, Science and Our Day to Day Lives.
Williams, M, Teasdale, J, Segal, Z & Kabat-Zinn, J. 2008. The Mindful Way though
Depression. Freeing Yourself From Chronic Unhappiness. (På dansk som “Bevidst
Nærvær”).
26