NYHEDSBREV - Aasted Consult

vurdering af låntagers kreditværdighed.
8
Betingelserne følger af henvisningen i selskabslovens § 210, stk. 2 i forslaget til selskabsloven til de foreslåede
bestemmelser i selskabslovens § 206, stk. 3, og §§ 207-209.
Som følge af den foreslåede selskabsretlige adgang til at aktionær- og ledelseslån fremover under visse betingelser
lovligt kan ydes, er det nødvendigt, at de skatteretlige konsekvenser ved manglende opfyldelse af de
selskabsretlige betingelser præciseres.
Hidtil har det ikke haft selvstændig skattemæssig betydning, om et lån var ydet i strid med det selskabsretlige
aktionærlånsforbud og forbuddet må antages at have virket præventivt, så antallet af sådanne lån har været
begrænset.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E er på den baggrund at forhindre, at aktionær-
og ledelseslån bliver et alternativ til udbetaling af udbytte eller løn.
Dette vil der være en risiko for i de tilfælde, hvor et aktionær- eller ledelseslån ikke opfylder de foreslåede selskabsretlige
betingelser, herunder betingelsen om at være ydet på markedsmæssige vilkår.
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E fastsætter derfor, at sådanne aktionær- og ledelseslån ikke skal behandles
som lån i skattemæssig henseende.
I stedet behandles disse lån - i alle skattemæssige relationer - som udbytte eller som vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold.
I konsekvens af forslaget til selskabsloven §§ 56-58 om, hvornår et selskab skal underrettes om kapitalandelsbesiddelser
samt selskabets registrering af oplysninger herom i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system
(Ejerregisteret), foreslås det, at skattekontrollovens § 3 A ophæves, jf. § 20 i nærværende lovforslag.
Efter denne bestemmelse skal alle, som ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50
pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet underrette selskabet og selskabet skal videregive disse oplysninger
til SKAT sammen med selvangivelsen.
Med forslaget undgår selskaberne at skulle give samme oplysninger til to myndigheder.
Lempelser for datterselskaber af statslige aktieselskaber
Forslaget til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) indeholder nogle lempelser i reglerne for statslige
aktieselskaber.
I tråd hermed foreslås det, at reglerne for datterselskaber af statslige aktieselskaber også lempes i årsregnskabsloven.
Statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et
EU/EØS-land, er i dag omfattet af det strengeste regelsæt i årsregnskabsloven - reglerne i regnskabsklasse D,
uanset størrelse, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4.
Dette er begrundet i, at disse virksomheder har mange regnskabsbrugere og en særlig samfundsøkonomisk betydning.
De særlige regler for statslige aktieselskaber blev indført i årsregnskabsloven med det formål at ligestille de
statslige aktieselskaber med virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et
EU/EØS-land.
Dette overordnede princip om ligestilling i årsregnskabsloven imellem disse virksomheder er imidlertid ikke
kommet til udtryk i de regler, der gælder for dattervirksomheder heraf.
Efter de gældende regler er alle aktieselskaber, som er datterselskaber af statslige aktieselskaber, omfattet af
regnskabsklasse D, alene i kraft af at moderselskabet er et statsligt aktieselskab og dermed omfattet af regnskabsklasse
D.