Oldtidsagre - Genstandskundskab

88 Nr. 1
I nogle af Lerkarskaarene paaviste Konservator HELBÆK Aftryk af Nøgen Byg,
Spergel og Blegbladet Pileurt. `
Disse Fund af Herd og andre Vidnesbyrd om Jernudvinding samt af Lerkarskaar
og Skubbekværne kan vel ikke give nogen helt sikker Datering af Oldtidsagrene
paa Grøntoft Hede, men stemmer dog bedst med den Antagelse, at disse er blevet
til under /Eldre Jernalder.
81. Thorsted, 3.
Paa Brændgaards Hede i Thorsted Sogn, sydvest for Thorsted Kirke, fandtes
en Rest af en Oldtidsager-Forekomst, som blev opmaalt i Juli 1934 med Assistance
af Axel. STEENSBERG. Jvf. Kortet Fig. 61.
Oldtidsagrene kunde ses over et Areal paa ci. 4 ha. I Vest og Syd ophørte de i
fz:ii"iillfif;-Én'i'ili;f;i`if='.':`f . , ._-. ='.z`5“§°5Ä-.É1 .f'::2E2_S_.:_).:-;';ag.-Wgift: 't='.- En lutuittllttt ,i,i tli -._L l l ll l l l n ÄTIZÉ um u ..... mt. . ~,=* ||i»- . E = : ~-_fi : |§|]1I |lL§l » ||1«'l f_ |||l|tif'ill|í3 =_ tI| |t , L _ fl v gl
t lf li l
“l."åWiW%mÆ """"'“'”'" fffff UU m' 151 ftftfltl _ íffffffflílflít HHHHIIH ' [âllé HIH E få 2 ttffflítífff fttffëkf' '"= UIHIH ' '''“' - - = tf Éf5f fíffffff - íífätëlâigugiufl T /fff "
ttlliimrr1filwltffftrrifrrrmrrrrrirmrimrmrmfrirrrrrrr/ÉrffifffrrrffMrrrrwfffi'
Q Lyngfðrv ø Graa Sandmu/d I . fm'
B/egsana' Gulbrunf Sand
AI Gulf 5 and
Fig. 62. Profil af Agervold paa Brændgaards Hede i Thorsted.
Nærheden af en Mose og har aabenbart her naaet en naturlig Grænse. Et smalt Dige,
der lober langs en Del af Mosens Rand, er dog aabenbart yngre end Oldtidsagrene,
maaske et gammelt Ejendomsskel. I Øst og Nord har Oldtidsdyrkningen formodentlig
strakt sig noget videre, men Agervoldene er her udslettede ved moderne Dyrkning.
Oldtidsagrene er af den lange, smalle Type. De fleste af Agervoldene ligger
parallelt i Retningen Ø-V. De indtil 150 m lange og 15 à 25 m brede Agre er ikke
altid afsluttede med Agervolde paa de korte Sider. I den nordlige Del af Omraadet
er der dog Rester af nogle korte og brede Agerfelter.
Terrænet er temmelig fladt. I Hjørnet af et af de nordlige Agerfelter er der sket
en Forsumpning.
Omtrent midt i Omraadet blev der skaaret et Profil gennem en af de lange
Agervolde. Jvf. Fig. 62 og Fotografiet Fig. 63. Dette Snit viser ganske klart, at der
forud for Agervoldens Dannelse er gaaet en primær Podsolering. Et Blegsandslag og
et Allag findes bevaret under Muldkærnen. Aabenbart har der her været Hede fortid
for Dyrkningen i ()ldtiden. Efter Dyrkningens ()phør er der kommet en meget stærk
sekundær Podsolering.
Knusesten, Kværnsten, Jernslagger og Lerkarskaar laa spredt over Marken umiddelbart
nordvest for Oldtidsagrene, vest for den lille Plantage. I)er er Grund til at
tro, at der her har været en Boplads i Ældre Jernalder. Men Kulturlaget var yderst
tyndt og var ødelagt ved den moderne Pløjning. Ved et senere Besøg blev der dog