Oldtidsagre - Genstandskundskab

Nr. 1 57
strakt sig videre til alle Sider. De kunde endnu spores nord for Banelinjen; her.
saavelsom i Syd, Øst og Vest var de blevet udslettede ved moderne Dyrkning.
Agerfelterne var delvis af den korte, brede Type. Enkelte var næsten kvadratiske.
Mange var dog forholdsvis smalle og kunde siges at staa paa Overgangen til
1;.:~|=~» *~ ~ ,» / Af / f / ,
M liflllllllllllllllllllllllll|l|'|“|l'líl1-llr, IH u.mnm|1n|:|un;mmn|a|@|. ,,i,!,,j,,mM ,,m| , ,; |||| |lllUlU | llll ll ålll lllíill ëilfi lll lHë|| -iE|'| i| I~ Hllilllfl mm | 'm m n||n|u|mma S
'“ “ i' "Mm Å ,,|, W-7mmnmi|1u|nm'I'fllU|*|W i / / V' f e / “ * l'" ** / " '''l'''''''''' " n ' " U ||||| I |»«» ... ||||umw.
..,,,,,,,,,m"m
I "“'“rrrf""""r':"|'|"f'I' ImílfiíflflfrflIlllfíflllfllrá /I IrfffíYip:,:,:;:I'f':,:r:l:1:Iír:r:r:l:|:r:|ílxrjytlríríI'rlrlf f'r'“; rrrfrrnrrføufrltlru"`f|"r"|rfr'f y , ,- Ilyífifíl, í (T t"'“ f I ffilfífflíl f|rrrrrr“" frfry f , ,
l“"1':'ru |H"'f'r'r'fu'rr«"|' ll ftv ff'rr'r'rurrrrr:v rrrvrrrrn Iílflríllffll “ur I l""HrrfrHrr1""
1'll'i'i'r'1':'r'1'1'|'lifi'i'w'«'|'|'r'r's'r'|'lil'fi'.'i|'f|"'|if;'r,f T' ' f' " ““' ' " ' T ' "' ' f "fif'frf'r'v'v'r'f'f'«'1'v'«'r':"r1'»'r'r,f'ffI'l T T' f f 7 f f f'f'r'|'
_ Lyng og Græslörm
Blegsanafi lysegraal, humushold/gf og fyldl med Rodfilfi kun l/df udvaskel.
Här/rl graabrun l,l/'df sammenhængende muldef Sand Jllu v/'all Lag. Svag Aldannelse
Graafimuldel Sand eller Sandmulafi
Gulf Sand, lidl sfenel.
0 l 2 Jm.
I 'l ' I
Fig. 35. Profil af Agervold, Ullids.
den lange og smalle Type. Agervoldene var for en Del temmelig brede, ofte 6 m
eller mere i Tværmaal, Højden ofte 1/4 m eller deromkring, i enkelte Tilfælde 1/2 m.
Et Snit gennem en af de kraftigste Agervolde, midt i Forekomsten, er fremstillet
i Fig. 35. Profilet viser en svag sekundær Podsolering og slet ingen primær
Podsolering. Her har ikke været Hede før Opdyrkningen. Og Lyngheden har her ikke
eksisteret længe nok til at fremkalde en kraftig Aldannelse. Den uomdannede Muldkærne
er meget svær og fortsætter sig til Siderne ud under Agerfelterne. Alle Lagene
indeholder Sten. Agervoldenes betydelige Højde og Drøjde kan næppe i synderlig
Grad skyldes Flyvesand - selv om der nok er foregaaet Jordfygning under Dyrkningsperioden.
Nogle Steder er Agervoldene forholdsvis rige paa Sten. Undergrunden
bestaar af stenet Bakkesand.
Af særlig Interresse er det, at der i Profilet, indenfor Agervoldens Fod i Nord
og Syd, ses to Nedgravninger, muldfyldte, der naar 1/4 m eller lidt mere ned i Undergrunden.
Saadanne Nedgravninger findes undertiden ved Gennemskæring af Agervolde.
De tyder paa, at man har markeret Agerskellene ved at grave lidt Jord op
langs Randene af en ny Ager.
Daterende Fund blev ikke gjort. Det bør dog bemærkes, at der flere Steder
paa Oldtidsagrene fandtes spredte Knusesten.
51. Svendstrup Hovgaards Hede.
I det nordvestlige Hjørne af Svendstrup Sogn, paa Matr. No. 5a af Svendstrup
By, har ligget en ret betydelig Forekomst af Oldtidsagre, der ogsaa kunde spores
et Stykke ind i Mariager Landsogn.