Oldtidsagre - Genstandskundskab
Oldtidsagre - Genstandskundskab
Oldtidsagre - Genstandskundskab
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nr. 1 47<br />
Ved Gennemgangen af Skaarfundene fra Byrsted Hede paaviste Konservator<br />
HELBÆK følgende Aftryk af Korn og Frø: 1 Hvede, 3 Nøgen Byg, 3 I)odder, 5 Blegbladet<br />
Pileurt, 1 Hvidmelet Gaasefod.<br />
Gravhøjene paa Byrsted Hede kan ikke oplyse synderligt om <strong>Oldtidsagre</strong>nes<br />
Alder. Høj II og IV ligger paa den lave Slette. De har begge været hjemsøgt af Skattegravere,<br />
og der skal være fundet Sager fra Yngre Stenalder i dem. Men de har ingen<br />
Forbindelse med Agervoldene. I)en fredlyste Høj III, en stor Gravhøj, antagelig<br />
fra Yngre Stenalder eller fEldre Bronzealder, har heller ingen synlig Sammenhæng<br />
med Agervoldene, da disse er aldeles udslettede ved moderne Dyrkning i Højens<br />
Nærhed. Høj I, en temmelig lille Høj, væsentlig bestaaende af en Dynge Sten, ligger<br />
hvor tre Agre mødes. Det ser ud, som om den kan have været bestemmende for tre<br />
1 | u 1 1<br />
'l'Hl,|,|í<br />
Lgngtörv<br />
uld med mange<br />
Sten.<br />
',','|i;“ Undergruncl,<br />
Hill! gult Sand<br />
O I 2 3 4m<br />
Fig. 28. Tværsnit gennem Brønd Il, Byrsted Hede.<br />
Agervoldes Forløb. Om Alderen af Høj I kan der intet siges. Den er gennemrodet<br />
af Skattesøgere, men der vides ikke at være fundet noget. Muligvis er Høj I ingen<br />
Gravhøj, men blot en særlig stor Dynge afsamlede Sten fra Agrene. I den nordlige<br />
Del af den østlige Ager-Gruppe ligger Skelhøje, fire Gravhøje, de to fredlyste. Tre af<br />
dem ligger i Agerhjørner og kan have været bestemmende for de nærmeste Agervoldes<br />
Forløb. Den fjerde har ingen klar Forbindelse med Agervolde.<br />
Større Interesse knytter sig til det Mindesmærke, der paa Kortet er betegnet<br />
Grav V. Det fremtraadte som en lav, cirkelrund og flad Højning med 7 store Sten,<br />
staaende omtrent i en Cirkel, dog med uregelmæssige Mellemrum. Ved at fjerne<br />
Lyngtørven og c. 30 cm Jord, afdækkedes en Stenlægning, næsten cirkelrund, dog<br />
med noget uregelmæssigt Omrids, 11 à 111/2 m i Tværmaal. Fotografiet Fig. 29 viser<br />
denne Stenlægning, set fra Sydøst. Af de store Sten, der havde raget op gennem<br />
Lyngtørven, laa nogle paa Stenlægningen, medens andre sad i denne. Stenlægningen<br />
var mest af hovedstore og mindre Sten. Dog bestod Stenlægningens Rand gennemgaaende<br />
af særlig store Sten. Over Midten af Stenlægningen fandtes Bester af et øvre<br />
Stenlag, og derunder Bester af et Lag Jord med Trækul (Eg) og brændte Ben. Desværre<br />
var dette midterste Parti af Anlægget ødelagt ved en Nedgravning, hvorved en<br />
Brandpletgrav var forstyrret. Der fandtes ingen Oldsager. Men Anlæggets Form og