Oldtidsagre - Genstandskundskab

42 Nr. 1
Grund til at tro, at der paa Skørbæk Hede har været en sammenhængende Bebyggelse
- og Dyrkning _ fra Bronzealderens Slutning til 1. Aarh. eft. Chr. F.
Bopladsundersøgelsen gav ingen Fund af forkullet Korn eller andre forkullede
Bester af Kulturplanter. Nogen Oplysning om, hvad der voksede paa Skørbæk­
Agrene, faar vi dog gennem Aftryk af Korn og Frø i Lerkarskaarene. Konservator
HELBÆK har ved Gennemgang af Skaarmaterialet fundet følgende Aftryk: 9 Nøgen
Byg, 1 Avneklædt Byg, 6 Dodder, 30 Spergel, 29 Blegbladet Pileurt, 3 Snerle-Pileurt,
1 Hvidmelet Gaasefod. Denne Liste stemmer ganske godt med Materialet fra andre
nordjydske Bopladser fra Ældre Jernalder. Men Antallet af Aftryk fra Skørbæk er
ikke stort. Man tør næppe gaa ud fra, at alle de paa Skørbæk-Agrene dyrkede Planter
er repræsenterede i Listen.
35. Byrsted Hede.
Paa Byrsted Hede, østligst i Veggerby Sogn, Himmerland, ind mod Sogneskellet
til Øster Hornum, fandtes en meget betydelig Forekomst af Oldtidsagre. Den
var dog allerede før mit første Besøg, i 1929, blevet stærkt formindsket. I Vest og
Sydvest havde Agervoldene strakt sig meget videre. Spor af dem kunde endnu ses i
de nyopdyrkede Marker, flere Hundrede m længere vestpaa, end min Kortlægning
naar. Mod Øst havde Udstrækningen ogsaa været større; her hørte Agervoldene nu op
ved Sognegrænsen, men gamle Folk kunde huske, at lignende Agervolde havde været
at se i den tilgrænsende Del af Øster Hornum Sogn, før Heden her blev opdyrket.
Opmaaling blev foretaget i Efteraaret 1929 og Foraaret 1930. Paa den Tid var
Lyngen nedbrændt over det meste af Heden, og denne stod overfor Nyopdyrkning
ved Traktorpløjning. I den nordøstlige Del af Heden, ved Skelhøje, fandtes dog et
mindre Omraade. hvor Lyngen stod saa høj og tæt, at det ikke var muligt at kortlægge
de der værende Agervolde. En Opmaaling af dette Parti blev udført ved AXEL
STEENSBERG i 1937. Jvf. Kortet Pl. II.
Som det fremgaar af dette Kort, ligger der i Midten af Omraadet en flad, næsten
horisontal Slette, som ikke synes at have været dyrket i Oldtiden. Den bestaar
af næsten rent Sand. At man ikke har dyrket den, skyldes formodentlig dens
Ufrugtbarhed. Den synes aldrig at have lidt under Forsumpning; der har vistnok
altid været Aftræk for Vandet gennem den lille senglaciale dybt nedskaarne Horsdal,
Derimod har Skraaningerne ned imod denne flade Lavning i Øst og Vest været stærkt
dyrkede; disse Skraaninger har Undergrund af gruset og stenrigt Morænesand. Paa
Skraaningen øst for Lavningen blev der kortlagt c. 36 ha Oldtidsagre, og paa Skraaningen
vest for Lavningen c.. 30 ha. Paa Østsiden af Lavningen var Dyrkningsgrænsen
tildels utydelig. Men paa Vestsiden af Lavningen holdt Agrene op langs en tydelig
og kraftig Agervoltl, hvori der fandtes mange store Sten.
Som ovenfor omtalt, har Qldtidsagrene strakt sig meget videre i østlig, vestlig
og sydvestlig Retning. Det samlede Areal har sikkert været over 100 ha. En naturlig
Grænse har dog Horsdals stejle Skrænt dannet. Her hørte Oldtidsagrene op, og syd
for Horsdal kunde der ingen Agervolde paavises, skønt her endnu henlaa et betydeligt
Omraade som Lynghede. Derimod fandtes der i Heden syd for Horsdal nogle