Oldtidsagre - Genstandskundskab
Oldtidsagre - Genstandskundskab
Oldtidsagre - Genstandskundskab
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nr. 1 41<br />
Gravmaaltidet. Men det betydelige Antal Knusesten og Kværnsten faar dog disse<br />
Affaldsdynger til at minde stærkt om Bopladsaflejringer. Man fristes til at tro, at<br />
Bopladsen i hvert Fald ikke kan have været langt borte. Herpaa tyder ogsaa det<br />
Forhold, at der ved Gravning i Agervoldene blev fundet Lerkarskaar. Men trods<br />
Eftersøgning lykkedes det ikke at paavise Hustomter paa Vindblæs Hede<br />
Profilgravning gennem en af Agervoldene viste sekundær Podsolering over<br />
Muldkærnen, men under Muldkærnen fandtes ingen primær Aldannelse. Her, som<br />
andetsteds i Himmerland, er Lyngheden først trængt ind efter Oldtidsdyrkningens<br />
Ophør. - Under Nordfoden og Sydfoden af en øst-vestgaaende Agervold fandtes<br />
muldfyldte Nedgravninger i Undergrunden; jvf. det i Fig. 35 afbildede Profil fra<br />
<strong>Oldtidsagre</strong>ne syd for Ullids Station.<br />
27. Skørbæk Hede.<br />
Omkring Savhøje i Skørbæk Hede i den vestlige Del af Ejdrup Sogn. Himmerland,<br />
ved Grænsen til Gundersted Sogn, fandtes en meget betydelig Forekomst af<br />
<strong>Oldtidsagre</strong>. Allerede før mit første Besøg i 1929 var ganske vist en l)el at` Forekomsten<br />
overpløjet ved moderne Opdyrkning. I Sommeren i 1937, da jeg atter, sammen<br />
med AXEL STEENSBERG, besøgte Heden med Opmaaling for Øje, fandt vi fire synlige<br />
Hustomter, der aabenbart hørte sammen med <strong>Oldtidsagre</strong>ne. En Undersøgelse og<br />
Opmaaling blev da foretaget. Jvf. Kortet Pl. I.<br />
En Beskrivelse af denne betydelige Oldtidsagerforekomst er allerede givet<br />
(HATT, 1938, S. 119-124), hvorfor jeg her kan nøjes med at nævne nogle Hovedpunkter.<br />
Agervolde er blevet paavist over et Areal af e. 100 ha, men har strakt sig<br />
videre i Nord, Øst og Syd. I Vest naaede de til den oprindelige Naturgrænse, den<br />
stejle Skraaning mod Vidkær Aaens fugtige Dal. I det hele taget har Oldtidsdyrkningen<br />
undgaaet altfor fugtige Strækninger. Agrene var for Størstedelen af den korte<br />
brede Type, men ogsaa den aflange, smalle Type fandtes; det kunde se ud, som om<br />
den var opstaaet ved Tvedeling. Tredeling eller Firdeling af ældre Agerfelter. Der<br />
fandtes Agerfelter paa ned til 1/10 ha, men de største var paa over 1/2 ha. Ved Gennemskæring<br />
af Agervolde paavistes en sekundær Podsolering, men ingen primær<br />
Al under den bevarede Muldkærne.<br />
Hvad der gør Skørbæk-Agrene særlig interessante er Fundet af en tilhørende Boplads,<br />
liggende inde i selve Agerkomplekset. De fire Tomter, der fremtraadte som synlige<br />
Voldsteder, var fra tidlig romersk Jernalder. Der blev tillige fremdraget tre ældre<br />
Tomter, fra Slutningen af Førromersk Tid. Agrene kan ikke være yngre end de synlige<br />
Voldsteder, Oldtidsploven kan ikke være gaaet hen over disse, da de saa vilde<br />
være blevet udslettede. Dyrkningen i Skørbæk Hede er antagelig ophørt, da de fire<br />
Huse blev forladt, i 1. Aarh. eft. Chr. F. Der er Grund til at tro, at Agrene er yngre<br />
end de store Gravhøje, fra Ældre Bronzealder og Yngre Stenalder, som findes i Heden;<br />
disse Høje ligger ofte i Agerskellene og har i nogle Tilfælde øjensynlig bestemt Agrenes<br />
Form. Bopladsrester fra Bronzealderens Slutning fandtes i Form af to Affaldsgruber<br />
under en af de førromerske Hustomter. Og fra en tidlig Del af den førromerske<br />
Periode blev der fundet Bopladsaffald i to gravede Brønde. Der er saaledes