Oldtidsagre - Genstandskundskab

26 Nr. 1
Førromersk Jernalder. Bunden af dette Kar er prydet med to dybt indskaarne koncentriske
Cirkler (jvf. Fig. 9a og b).
Det er næppe muligt at undgaa den Slutning, at Bopladsen og Agrene hører
sammen. Zirphæa-Sletten er iøvrigt fattig paa forhistoriske Fund. Dog fandtes der,
tæt nord for Oldtidsagrene, nogle Brandpletgrave, der ifølge det keramiske Indhold
hører til samme Tid som Bopladsen. Det er i det mindste yderst sandsynligt, at Bopladsens
Folk har dyrket Agrene, og at det er disse Menneskers Grave, vi fandt
nord for Agrene. Ved den nordøstlige Rand af Oldtidsagrene ligger en lille lynggroet
Klit, Karens Bakke, der ses paa Kortet Fig. 3. Ved Sandgravning var her ødelagt
mange Brandpletgrave; det lykkedes mig at finde een urørt, en rund Grube, 45 cm
N-S, 38 cm Ø-V, 12 cm dyb, indeholdende kulblandet Jord med brændte Ben
og Lerkarskaar. 300 m længere mod Nordøst, i en sandet Bakke nord for Bov Bækken,
var man nylig ved Pløjning stødt paa flere Brandpletter; her fandt jeg tre delvis
urørte Grave, indeholdende kulblandet Jord, brændte Menneskeben og Lerkarskaar.
I en af disse Grave laa der en lille Jernkniv. Af Skaarene kunde sammensættes de
fire grove Lerkar, der ses afbildede i Fig. 10, 11, 12, 13. De har megen Lighed med
Kartyperne fra Bopladsen.
8. Albæk Hede.
Nord for Favrholt, i Albæk Sogn, nogle faa km fra Østkysten af Vendsyssel.
fandtes en Rest af en ()ldtidsager-Forekomst, liggende i en Hede paa en senglacial
marin Terrasse, ved Foden af et Morænebakke-Landskab. Jeg besøgte dette Sted
første Gang 12. Okt. 1930 og foretog straks efter en Undersøgelse og Opmaaling
med Assistance af C. G. FEILBERG. .Ivf. Kortet Fig. 14. En supplerende Undersøgelse
af Rodvælter og Tørvemoser blev under Medvirkning af daværende Afdelingsgeolog
Kxrn .lEssEN foretaget i Juli 1931.
Agervoldene kunde ses over et Areal af e. 16 ha. De havde strakt sig videre
mod Nord. Syd og Vest, hvor moderne Dyrkning havde udslettet dem. I Øst syntes
den gamle Grænse for Agrene dog at være bevaret paa et Stykke i uforstyrret Hede.
Den Flade, hvorpaa Oldtidsagrene laa, var gennemskaaret af flere smalle Raviner,
som ved Hævningen efter Litorinatiden er blevet udsat for Forsumpning. En
af disse Raviner skærer tværs igennem Oldtidsager-Qmraadet, som det er vist paa
Kortet. Langs Ravinens stejle Rand saas nogle Steder en Agervold. Andre Steder
lob en Oldtidsager ud til Ravinens Rand uden nogen afsluttende Agervold. I den
sydlige Del af Omraadet var en lille Dam med forsumpede Omgivelser. Flere Agre
løb ud mod denne Sump, adskilte fra hinanden ved Agervolde, men uden nogen
synlig Afslutning paa den Side, der vendte mod Dammen.
Agrene var af den korte, brede Type. Den aflange, smalle Form fandtes slet
ikke repræsenteret.
Af særlig Interesse er nogle smaa karakteristiske aflange Højninger, der fandtes
spredt over Qmraadet og som skyldtes væltede Træer. »Rodvælter« plejer man
at kalde saadanne Højninger. En >>Rodvælte« er i Almindelighed 5 à 6 m lang, c.
3 m bred og 40 à 50 cm høj, og der findes en aflang Fordybning langs dens ene Side.