26.07.2013 Views

Oldtidsagre - Genstandskundskab

Oldtidsagre - Genstandskundskab

Oldtidsagre - Genstandskundskab

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

24 Nr. 1<br />

har her grebet ind i hinanden. Et Snit gennem Højningens nordlige Fod, der kunde<br />

ses i en ny Vejgrøft, viste en uregelmæssig Afveksling af Ler, Sand, muldblandet<br />

Sand og sandblandet Ler, og foroven Striber af rød Aske. ~<br />

Om Bebyggelsens Alder kan der ikke være Tvivl. Askelagene ved Ildstederne<br />

indeholdt mange Lerkarskaar, mest af grove Kar med udfaldende fortykkede Rande,<br />

i nogle Tilfælde ornamenterede med paalagt Vulst med Indtryk, eller med Rækker<br />

af Negleindtryk eller Rækker af Gruber eller korte Furer, frembragt med Enden<br />

af en Pind. Nogle Kar havde beklasket Overflade. Fig. 6, 7, 8 viser tre Eksempler<br />

paa Karformer fra Bopladsen. De tilhører Yngre Førromersk Jernalder.<br />

Der fandtes ogsaa paa Bopladsen en Del Knusesten, gennemgaaende af paafaldende<br />

ringe Størrelse, samt ganske faa Skubbekværnsten. Der blev ogsaa fundet<br />

en Flækkeskraber af Flint.<br />

I det lille Vandløb langs Østsiden af Bopladsen skal der for nogle Aar<br />

siden være optaget en Stenlægning af store Sten, der opfattedes som et gammelt<br />

Vadested.<br />

Som allerede sagt, lykkedes det ikke at paavise nogen Hustomt paa Bopladsen<br />

-_ intet sikkert Gulv, ingen Indgangsstenlægning, ingen Stolpehuller, ingen forkullet<br />

Stolpe - skønt der var mange Trækulstumper i Askelagene. Ildstederne bestod ikke<br />

- som det næsten altid er Tilfældet med rigtige Hus-Arner fra }Eldre Jernalder _<br />

af Lerflager, men var kun Gruber i Sandet eller uregelmæssige Stenlægninger. Der<br />

er saaledes Grund til at mene, at der paa denne Boplads slet ikke har været regulære<br />

Huse. Pladsen har næppe været beboet om Vinteren. Det har været en Sommerboplads<br />

eller en Sommerlejr, hvor man opholdt sig for at udnytte de naturlige Græsgange<br />

og samtidig dyrkede de forholdsvis tørre Dele af Zirphæa-Fladen. Om Vinteren<br />

har Stedet rimeligvis været ubeboeligt paa Grund af Vandet, der da har bredt<br />

sig vidt omkring.<br />

At Bopladsen har gjort Tjeneste gennem adskillige Somre, ses deraf, at Højningen<br />

er vokset under Bebyggelsen. Ildstederne laa i forskellige Højder og viste,<br />

at der var sket en betydelig Aflejring af Sand, Aske og Affald. Dog er det ikke nødvendigt<br />

at antage, at Bebyggelsen har strakt sig over en meget lang Aarrække. Sandflugten<br />

har jo Del i Højningens Vækst. Og der er ingen Forskel paa Keramiken fra<br />

de nedre og de øvre Lag.<br />

Om Boligens Karakter kan intet positivt oplyses. Det eneste, der sikkert kunde<br />

paavises, var Ildstederne. I hvert Fald har Boligerne været helt forskellige fra de<br />

solide Huse, hvis Rester er paaviste paa talrige Ældre Jernalders Bopladser i Jylland.<br />

Sandsynligvis har det været lette Hytter af Grene og Tagrør.<br />

Ved Gennemgangen af Lerskaarene fra Bopladsen fandt Konservator HELBÆK<br />

følgende Aftryk, der giver en Forestilling om, hvad der har vokset paa Agrene: 8<br />

Nøgen Byg, 4 Avneklædt Byg, 3 Havre, 1 Hør, 2 Dodder, 14 Blegbladet Pileurt.<br />

Som Vidnesbyrd om Menneskenes Færden under Førromersk Jernalder fandtes<br />

der ogsaa Skaar af Lerkar her og der i Agervoldene og paa Agrene; og, som ovenfor<br />

nævnt, blev der i Mosen umiddelbart nord for Agrene fundet et Lerkar fra Yngre

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!