Oldtidsagre - Genstandskundskab

Nr. 1 21
stet svensk Lejr. Denne Forklaring blev dog forkastet af GAARDBOE, der mente, at
Indhegningerne havde været brugt til Græsning af Kvæg. Men ogsaa denne Tydning
er uholdbar. Voldene er alt for lave og har næppe nogensinde været høje nok til at
tjene som Indhegninger for Kvæg. I Virkeligheden er disse Volde typiske Agervolde
I GAARDBOES Tid omfattede Oldtidsagrene e. 20 ha, og han anslog Voldenes Højde
til 2 Fod. Jeg besøgte Stedet første Gang i November 1929 og foretog Undersøgelser
og Opmaaling i Foraaret og Efteraaret 1930 med Assistance af C. G. FEILBERG. Jvf.
Kortet Fig. 3. Daværende Afdelingsgeolog KNUD JESSEN bidrog væsentlig ved at
underkaste Lokaliteten en geologisk og vegetationshistorisk Undersøgelse.
Moderne Opdyrkning havde udslettet omtrent Halvdelen af den Oldtidsager­
Forekomst, som GAARDBOE havde set. Endnu kunde der opmaales 31/2 ha Oldtidsagre
i Asdal Sogn og omtrent 7 ha i Uggerby Sogn. I Asdal var den sidste Del af Heden
først for nylig blevet traktorpløjet, og Agervoldene var endnu ganske tydelige.
I Uggerby, øst for den Grøft, der paa Kortet Fig. 3 ses at løbe fra Syd mod Nord, var
Agervoldene allerede for nogle Aar siden overpløjede, og den moderne Dyrkning
havde her gjort dem meget brede og noget utydelige; de maa oprindelig have haft
en betydelig Højde.
Oldtidsagrene har engang strakt sig videre mod Syd og Øst. Men Nordgrænsen
fremtræder klart; den er nemlig naturlig, bestemt ved Fugtighedsforholdene. Det
er simpelthen Engene langs Bov Bækken, der sætter Grænsen, ved 16 à 161/2 m o. H.
Nord for Bov Bækkens Engbælte ligger et Flyvesandsterræn, hvor ingen Dyrkning
har været mulig. Mod Vest hører Oldtidsagrene op ved en Linje, hvor Sletten bliver
mere fugtig. Grøften langs Sogneskellet virker som et Dræn, der kommer de nærmest
liggende Dele af Sletten tilgode. Før Grøften eksisterede, har der her været et
lille Vandløb, hvis smalle, svagt bugtede Dal viser sig som en Engstribe, der deler
Oldtidsager-Forekomsten i to Dele. Aabenbart har dette lille Vandløb virket afdrænende
paa de nærmeste Dele af Sletten og sænket Grundvandstanden saa vidt, at
Dyrkning kunde finde Sted her i en Periode af Oldtiden. Denne Vandsænkning har
gjort sig stærkere gældende øst for Vandløbet end vest for dette; derfor har Dyrkningen
kunnet brede sig videre paa Østsiden end paa Vestsiden af Vandløbet.
Grundvandstanden har undergaaet Variationer i Aarets Løb. Men der er ogsaa
forekommet Vandstandsændringer af længere Varighed. Ved Snit gennem en Agervold
og ned i en Moselavning nær Sognegrænsen viste det sig, at Grundvandet under
to Perioder, forud for Agervoldens Dannelse, har staaet højt under saa lang Tid, at
der er aflejret to Tørvelag under Agervoldens ydre Fod. Dette Snit er gengivet i Tegningen
Fig. 4 og kan ses i Fotografiet Fig. 5.
Profilet viser iøvrigt stærk primær Podsolering, idet der under Agervolden
findes et svært Allag, overlejret af et tykt Lag mer eller mindre udvasket Sand. Derover
følger et tyndt Lag af mørkere, humusrigt, løst Sand, en forholdsvis uomdannet
Del af den gamle Agerjord, og endelig derover et øvre Lag af forholdsvis løs Al,
overlejret af Blegsand og Lyngtørv, altsaa en sekundær Podsolering. Dette Profil
tyder paa, at Asdal-Uggerby Oltidsagrene, i alt Fald delvis, er anlagt paa gammel
D. hgl. Danske Vidensk. Selskab. Arkæol.-kunsthist. Skrifter. ll, l. 4