Oldtidsagre - Genstandskundskab

Nr. 1 129
usandsynligt, at det kan have været en Muldfjælsplov. Det er ganske vist muligt at
frembringe plane Agerflader ved Hjælp af en Muldfjælsplov, saaledes som det ses
paa moderne Marker. Men den fuldstændige Mangel paa i Overfladen synlige Furer,
som er karakteristisk for vore Oldtidsagre, ogsaa af den lang-smalle Type, tyder dog
paa Pløjning med Arð.
Nogen skarp Adskillelse mellem den kort-brede og den lang-smalle Oldtidsager­
Type tillader Materialet ikke. Selv i de faa Tilfælde, hvor den lang-smalle Type dominerer.
optræder den for det meste sammen med den kort-brede Type. Og i mange
Tilfælde, hvor den kort-brede Type er fremherskende, forekommer den sammen med
nogle faa lang-smalle Agre.
Sandsynligvis har den stadige Deling af Agre i ligestore Dele, formentlig ved
Arveskifte (HATT 1939, S. 10), været en af Forudsætningerne for den lang-smalle
Forms Opstaaen. Næsten alle større Forekomster af Oldtidsagre viser Eksempler paa,
at en bred Ager er blevet delt i to, tre eller fire ligestore Dele, hvorved smalle Agre
er dannet. Paa den anden Side kendes der ogsaa Tilfælde, hvor en lang-smal Ager
er delt i ligestore Dele ved Tværvolde. No. 35, Byrsted Hede, viser Eksempler paa
begge disse Delingsmaader.
Det er en rimelig Antagelse, at den lang-smalle Form er yngre end den kortbrede
- dels fordi den lang-smalle Form ofte synes opstaaet ved Deling af en bred
Ager, dels fordi de ekstremt smalle Agre formodentlig kun har været pløjet paa langs
og altsaa tør antages at være behandlet med et forholdsvis effektivt Redskab. De fleste
daterbare Fund er gjort i Tilknytning til den kort-brede Form. Dog bør det nævnes,
at to Agervolde, der paa Øster Lem Hede (S. 107) gaar hen over to Hustomter fra
Ælldre Førromersk Jernalder, tilhører Agre af den lang-smalle Form, som i det hele
taget gør sig gældende i den nordvestlige Del af Øster Lem Hede, hvor Agrene formentlig
er relativt unge.
I den nordvestlige Del af Øster Lem Hede fandtes en primær Aldannelse under
Afrømningsdyngerne, hvilket viser, at der her var Hede forud for Dyrkningen, medens
der i den østlige og sydøstlige Del af Øster Lem Hede, hvor ingen primær Aldannelse
blev paavist, formentlig har været Skov forud for Opdyrkningen. Det vilde dog ikke
være rigtigt heraf at slutte, at den smalle Oldtidsager-Type særlig har været knyttet
til oprindelig Hede. Der fandtes ganske vist ogsaa primær Al paa No. 81, Thorsted 3,
men derimod ikke paa No. 12, Bødland Hede, paa No. 35, Byrsted, eller paa No. 97,
Egvad. Omvendt kendes der talrige Eksempler paa primær Al under Oldtidsagre af
den brede Type, saaledes No. 60, Fly Hede, No. 63, Skørsø, No. 66, Lomborg, No. 68,
Bøvling, No. 76, Halkjær.
Dersom den brede og den smalle Oldtidsager-Type tilhører et ældre og et yngre
Udviklingslrin, saa har man altsaa paa begge disse Trin dyrket Hede op i Vestjylland.
Fundene af primær Al under Oldtidsagre giver os visse Fingerpeg angaaende
Hedens Udbredelse i Jylland under Ældre Jernalder.
I Himmerland, der er saa rig paa Vidnesbyrd om Oldtidens Jordbrug, kendes
ikke noget Eksempel paa primær Al. Her synes Oldtidsagrene altid at være an­
D. Kgt. Danske Vldensk. Selskab, Arkæol.-kunslhist. Skrifter. ll. 1. 17