Oldtidsagre - Genstandskundskab

Nr.l 127
viser, at Agerbruget spillede en Rolle allerede under Yngre Stenalder. Ved Kanten af
en af Stendyngerne paa (iunderup Hede 2 (No. 53, S. 69 f.) fandtes Skaarene af et
Lerkar fra sen Stenalder. Man tør vel formode, at der er foregaaet Dyrkning her
allerede under Stenalderen. Men om Formen for Stenalderens Agre ved vi endnu intet.
At Dyrkningsfelter af ()ldtidsager-Type var i Brug under Ældre Romersk Jernalder,
fremgaar af Skørbæk-Fundet (No. 27, S. 41 f.); her er [)yrkningen antagelig
ophørt i 1. Aarh. eft. Chr. F., samtidig med at de yngste Huse blev forladt. I Forekomsten
Lunde 2 (No. 101, S. 17) maa Dyrkningen ogsaa antages at være fortsat ind
i Romersk Jernalder, da der i en af Agervoldene fandtes et Par Lerkar fra denne
Periode. Paa Svendstrup Hovgaards Hede (No. 51, S. 65 f.) maa Oldtidsager-Systemet
have fortsat sig endnu længere, ind i Yngre Romersk Jernalder, idet der i nogle af
Stendyngerne i Agervoldene fandtes Drejekværnsten.
Det har ikke været muligt at datere noget typisk Oldtidsager-Anlæg til en senere
Tid end Yngre Romersk Jernalder. Men det bør bemærkes, at Dateringsmateriale kun
foreligger fra et Mindretal af de kendte Forekomster. Vi ved ikke med Sikkerhed.
hvornaar man her i Landet ophørte med at anvende denne Agertype.
Vi tør gaa ud fra, at der er et nært Forhold mellem Oldtidsagrene og Oldtidens
primitive Plov, Arðen. Sandsynligvis har Arðen holdt sig længst i Brug paa
sandet, let Jord, og i saadanne Egne har man vel ogsaa længst kunnet fastholde Oldtidsager-Systemet
med de bassinformede Dyrkningsfelter. Derimod passer Arðen og
Oldtidsagrene mindre godt til svære, lerede Jorder. Bassin-Formen virker hindrende
paa Vandets Afløb og kan fremkalde Forsumpning, hvilket ofte ses i Oldtidsager­
Forekomster i Hederne, hvor Aldannelsen har formindsket Jordens Gennemtrængelighed
for Vand; ofte har der dannet sig forsumpede Partier i Agrenes laveste Hjørner.
Paa leret Jordhund maa Bassin-Formen have virket meget uheldigt under et
fugtigt, atlantisk Klima. Sandsynligvis passede denne Agerform bedre til Bronzealderens
forholdsvis tørre, subboreale Klima end til Ældre Jernalders fugtige, subatlantiske
Klima. Det er derfor en nærliggende Mulighed, at Muldfjælsploven og de højryggede
Agre kan være trængt ind i Landets frugtbareste Egne paa en Tid, da Arðen
og de bassinformede Agre endnu anvendtes i Landets mindre frugtbare, sandmuldede
Omraader.
Denne Tankegang støttes derved, at det ældste Fund af en Muldfjælsplov, Tømmerby-Ploven,
er dateret til tidlig Førromersk Jernalder (STEENSBERG 1937, S. 252 ff.).
Men iøvrigt er det ikke lykkedes at datere nogen Forekomst af de højryggede øde
Agre - hvoraf der findes mange i danske Heder og Skove _ til forhistorisk Tid.
Adskillige af disse forladte højryggede Agre kan derimod med fuld Sikkerhed plaeeres
i historisk Tid.
Jeg har tidligere fremsat den Formodning, at de gamle øde Agre, der omtales
af Sakse i Fortællingen om Kong Snjo og »Longobardernes