Oldtidsagre - Genstandskundskab

124 Nr. 1
disse (jvf. f. Eks. No. 19, Fald Hede, S. 35, No. 20, Vindblæs Hede, S. 36, No. 27,
Skørbæk Hede, S. 41, No. 60, Fly Hede, S. 77). Noget nærmere om Tiden for Agrenes
Anlæggelse siger Stenalderens og Bronzealderens Gravhøje os dog ikke. Den moderne
'l`ids Agre har ofte et lignende Forhold til de store Gravhøje, idet disse ofte ligger i
Markskel. Det bør ogsaa bemærkes, at de fleste Gravhøje i jyske Hedeegne er uden
nogensomhelst Forbindelse med Oldtidsagre - og at de fleste kendte Oldtidsager­
Komplekser ikke ligger i nogen umiddelbar Nærhed af Gravhøje.
I eet Tilfælde, No. 38, Skivum Sønderhede, S. 52 f., er der Grund til at tro, at
en forholdsvis lille Bronzealdershøj er blevet overpløjet i Oldtiden.
I nogle Tilfælde har vi fundet Grave fra Førromersk Jernalder i nøje Tilknytning
til Oldtidsagre (jvf. No. 8, Albæk Hede, S. 33 f., No. 20, Vindblæs Hede, S. 36 f.,
No. 51, Svendstrup Hovgaards Hede, S. 61 f., No. 54, Seem Hede, S. 71 f., No. 99,
Lydum Hede,S.117). Aldersforskellen mellem disse Grave og Oldtidsagrene kan
næppe være stor. De lave uanselige Højninger vilde ikke være blevet respekteret af
Agerdyrkerne, dersom disse ikke havde opfattet dem som Grave, der skulde værnes.
Og dersom Gravene er anlagt senere end Agervoldene, maa dette i hvert Fald i Albæk,
Vindblæs og Svendstrup Hovgaard være sket paa en Tid, hvor disse Volde endnu
havde Betydning.
Det bør nævnes, at ogsaa andre Undersøgere har paavist et nært Forhold mellem
Tuegrave, Brandpletgrave eller Urnegrave fra Førromersk Jernalder og Oldtidsagrene.
Allerede \\'. DREYER paapegede en saadan Samhørighed i Anledning af Forekomsten
No. 44. Knudstrup, og No. 45, Gleerup (jvf. S. 11). Paa Astrup Hede
(No. 40, S. 54) har SØREN NIELSEN fundet en Brandpletgrav i en Agervold. I den
vestlige Udkant af Forekomsten No. 101, Lunde 2 (S. 17) har H. K. KRISTENSEN
fundet Urnegrave fra Førromersk Jernalder.
I Agervoldene og især i Stendyngerne findes ofte Lerkarskaar. I nogle Tilfælde
har det været muligt af saadanne Skaarfund at sammensætte Lerkar eller dog saa
betydelige Dele af Lerkar, at Formen kunde erkendes. Det har da næsten altid vist
sig, at Karrene, for saa vidt de i det hele taget lod sig tidsbestemme, maatte henføres
til Forromersk Jernalder, oftest til et tidligt Afsnit af denne Periode.
Saadanne bestemmelige Fund af Lerkarskaar i Stendynger er gjort i Forekomsterne
No. 35, Byrsted Hede, S. 45, No. 38, Skivum Sønderhede, S. 50 f., No. 40.
Astrup Hede, S. 54., No. 51, Svendstrup Hovgaards Hede, S. 58 f., No. 53, Gunderup
Hede 2. S. 69, No. 54, Seem Hede, S. 72 f., No. 87, Øster Lem Hede, S. 94, No. 92.
Hjortsballe, S. 113, No. 94, Fogstrup, S. 113 f.
Ogsaa ved andres Undersøgelser er der fundet bestemmelige Lerkarskaar i
Stendynger. I No. 89, Øst for Fasterkjær, S. 15, fandt Konservator ROSENBERG i
Stendynger »nogle Bronzealdersskaar