Oldtidsagre - Genstandskundskab

Nr.1 121
Den ved Dyrkningen fremkaldte Materialetransport har gjort sig stærkest gældende
paa Skraaninger, men har ogsaa virket paa fladt Terræn. Ploven - Arðen ­
har vel ikke paa en horisontal Flade slæbt Jord ud til Agerens Bande; men ved Harvning
med svære Jordriver, som den fra Thorsbjerg Mosefundet kendte (ENo15Ln,\nD'r
1863, S. 57, PI. 16,4) er en saadan Jordtransport foregaaet.
Men l)yrkningen har ogsa 'paa indirekte Maade fremkaldt en Øgning af Agervoldene.
Tilintetgørelsen af n naturlige Vegetation paa Agrene gav Anledning til
Jordfygning. Særlig om Foraaret, efter Pløjning og Harvning, for Sæden havde vokset
sig høj nok til at dække Jorden, maa der dengang som nu være foregaaet Vindlransport
af Jord fra de sandmuldede Agre. Den vilde Vegetation paa Agerskellene vil
da have fanget en Del af Støvet, og derved vil Agervoldene være voksede. l nogle
Tilfælde kunde det konstateres, at Sandfvgning har øget Agervoldenes Højde og ()mfang.
Dette gælder Forekomsten No. 105. Henne. S. 17. l Forekomsten No. 60, Fly
Hede, og No. 63, Skørsø, er der Grund til at antage, at der under Dyrkningsperioden
er sket betydelig Øgning af Voldene ved Jordfygning (S. 75 og 77). og noget saadanl
er vistnok foregaaet mange andre Steder.
Voldene svarer til udyrkede Striber mellem Agrene. Og her fik Græsser og anden
vild Plantevækst sikkert Lov til at gro ret uantastet. Endnu langt senere, i Fællesskabets
Tid, var det forbudt at slaa eller plukke Græsset paa Agerrenen mellem to
Mænds Agre eller at lade Kreaturerne afgræsse Agerrenen. for Kornet var indhøstet;
jvf. BJERGE og SÖEGAARD l, S.-188, II, S.16. S. 507--508, 569, III. S. 267, 285;
BJERGE og SCHMIDT, Vl, S. 277.
Endnu i sen historisk Tid har man i jyske Hedeegne ladet de udyrkede Agerrene
have en betydelig Bredde. Saaledes skrev C. OLUFSEN: »Man fandt saavel i
Jylland, som i det Slesvigske, Marker, som bestode af Agre med mellemlobende
Strimler, begroede med Lyng.