Oldtidsagre - Genstandskundskab

114 Nr.1
brændt for at traktorpløjes. I Juni 1935 blev Omraadet opmaalt ved Axel, Sriaexs­
BERG. Jvf. Kortet PI. XI.
I den sydvestlige Del af dette Kort er fremstillet en lille Rest af de af Fans .lo­
HANSEN undersøgte lange smalle Agre med Stentækker i Agerrenerne, som er fredlvst
under Nationalmuseet. Det vil bemærkes, at en Terrassekant, der vistnok tilhører det
ældre Dyrkningssystem, skærer igennem dette lille fredlyste Omraade med dets fire
Stenrækker. Iøvrigt har Terrassekanterne og Agervoldene et noget uregelmæssigt Forløb,
ligesom i Hjortsballe, hvilket i nogen Grad beror paa Terrænets store Ujævnhed.
Den korte og brede Agertype gør sig stærkest gældende, selv om nogle af ()ldtidsagrene
har en lang og smal Form.
Der blev skaaret Profil gennem to af Terrassekanterne. I begge Tilfælde viste
der sig en kraftig sekundær Podsolering, der havde angrebet Muldkærnen stærkt.
Men under Muldkærnen var der ikke nogen primær Podsolering. Her. ligesom i
I-Ijortsballe, har Terrænet været skovbevokset, før det i Uldtiden blev opdyrket. Men
Lyngheden maa have erobret Fogstrup Omraadet tidligere end Hjortsballe. Der blev
paavist Nedgravninger i Undergrunden langs Banden af en Agervold. hvilket tyder
paa, at Agerskellene til at begynde med blev markerede ved ()pgravning af Jord.
Ligesom ved FRIIS JOHANSENS Undersøgelse blev der ogsaa ved min fundet en
Mængde Skaar af` Lerkar fra Førromersk Jernalder i nogle af Stendyngerne. Samme
Slags Skaar blev ogsaa fundet i Terrassekanterne.
Ved Gennemgang af Skaarene paaviste Konservator I'IELB.'EK følgende Aftryk:
1 Nogen Byg, 2 Havre, 2 Blegbladet Pileurt.
Endvidere fremkom der talrige Vidnesbyrd om Jernudvinding. Der blev fundet
adskillige Herder, lignende den paa Grøntoft Hede fremdragne, altid i Kanten af en
()ldtidsager, i Læ af en Terrassekant. Disse Herder havde været udsat for stærk
Ildvirkning. .Iernslagger fandtes ikke alene paa og ved Herderne, men ogsaa mange
Steder paa Agrene og især i Stendyngerne. Jernudvindingen og Dyrkningen har været
samtidige. I en af Stendyngerne laa Slagger, Aske og Skaar af Lerkar fra tidlig Førromersk
Jernalder blandet godt sammen. De Bønder, der dyrkede Agrene, har ogsaa
lavet .Iern. Ved Udhamringen af Jernet har de utvivlsomt anvendt Knusesten og som
Ambolt Blokke af en kvartsitisk Bjergart. Paa en af Terrassekanterne laa et udhamret
Stykke af en Luppe, indeholdende lidt over 60 °/0 metallisk Jern, medens Resten var
Jernilter _ et ufærdigt Resultat af Jernudvindingen. Smeddal, en smal Sænkning,
der strækker sig gennem Omraadet, har vel faaet sit Navn deraf, at man i senere
Tider jævnlig har fundet .Iernslagger i Heden (HATT 1936, 19--31).
97. Egvad.
C. 500 m syd for Egvad Kirke fandtes en lille Forekomst af Oldtidsagre af den
lange, smalle Type liggende paa fladt, noget forsumpet 'l`erræn, umiddelbart vest t`or
Landevejen. Enkelte Agervolde kunde spores øst for Landevejen. Arealet udgjorde c. 7
ha. Det har formodentlig tidligere strakt sig videre i Øst, Nord og Syd, hvor det er indskrænket
ved moderne Opdyrkning. I Vest ophørte Agervoldene i et forsumpet Omraade.
Opmaaling blev foretaget med Assistance af KELD MILTHERS i August 1931. Jvf. Kortet
Fig. 88.