Oldtidsagre - Genstandskundskab

Nr.1 113
Sandrevler, som har megen Lighed med Agervolde, har jeg ogsaa set i andre
Heder, f. Eks. i Nørhede i Nørre Ømme Sogn.
92. Hjortsballe.
I Hjortsballe Hede, Tem Sogn, findes et stort Antal Afrømningsdynger af Sten.
Nogle af disse Dynger er store, 5 à 6 m i Tværmaal og 1/2 à 3/4 m høje. De fleste Dynger
er mindre, 2 à 3 m i Tværmaal og c.1/4 m høje. Et Antal af de største Dynger
er fredlyste under Nationalmuseet og forsynede med Mærkesten. Ved en Undersøgelse
i 1935 viste det sig, at der ogsaa fandtes Agervolde og Terrassekanter i Heden.
Mange af Stendyngerne ligger i disse gamle Agerskel; men et stort Antal Dynger ligger
udenfor Agerskellene, altsaa i selve Agerfelterne. I enkelte Tilfælde er det en
jordfast Sten, der har været bestemmende for en Stendynges Beliggenhed. Lyngen
var meget kraftig, hvorfor det var vanskeligt at følge Agervoldenes Forløb. Vi nøjedes
derfor med at opmaale en Del af Forekomsten. Opmaalingen foretoges ved IÅXEL
STEENSBERG. Jvf. Kortet Fig. 87.
Agrene er af den korte, brede Type, men Omridsene er meget uregelmæssige.
Agervoldene har ofte et temmelig bugtet Forløb, hvilket vel hænger sammen med
Terrænets uregelmæssige, smaabakkede Karakter. I enkelte Tilfælde har jordfaste
Sten haft Indflydelse paa en Agervolds Forløb.
De talrige Stendynger viser Jordens Rigdom paa Sten, der i det hele taget er
karakteristisk for det af Israndslinjen prægede Morænebakke-Landskab.
Snit gennem en Terrassekant viste en svag sekundær Podsolering, men slet ingen
primær Podsolering under Muldkærnen. Undergrundssandet er en Smule lerblandet.
Der har utvivlsomt været Skov paa disse Bakker. da Opdyrkningen i Oldtiden
fandt Sted. Lynghedens Erobring af Terrænet maa her være foregaaet ganske sent.
Tæt vest herfor ligger endnu Hjortsballe Krat.
I nogle af Stendyngerne fandtes Skaar af Lerkar fra førromersk Tid.
94. Fogstrup.
Paa Fogstrup Hede i Tem Sogn blev allerede i 1920-21 af K. FRIIS JOHANSEN
undersøgt nogle gamle Agre. Fans JoHANsEN fandt her et System af lange, flade Agre,
c. 11 m brede, adskilte ved Rækker af afsamlede Sten. Desuden fandtes der talrige
Stendynger, og i nogle af disse fandtes Skaar af Lerkar fra Førromersk Jernalder.
Derved dateredes Stendyngerne, men ganske vist ikke de nævnte Stenrækker, som
vistnok er yngre end Stendyngerne.
Jeg kan derfor ikke fastholde den Opfattelse, som jeg tidligere har fremsat
(HATT 1931, S.121), at disse lange smalle Agre med Stenrækker i Skellene kan henføres
til Jernalderens ældste Periode. Jeg har flere Steder i Hederne i Silkeborg­
Egnen og andetsteds i Jylland fundet saadanne lange smalle Agre med Stenrækker
i Agerrenerne, men har aldrig været i Stand til at datere nogen af dem til forhistorisk
Tid.
I Virkeligheden hører Stendyngerne paa Fogstrup Hede sammen med et ældre
System af typiske Qldtidsagre, hvor Agerskellene bestaar af Volde og Terrassekanter.
Dette ældre Agersystem traadte tydeligt frem, da Heden nogle Aar senere blev af­
D. Kgl. Danske Vidensk. Selskab, Arkæol.-kunsthist. Skrifter. ll. I. 15