Den antisemitiske diskurs i Danmark før og efter 1933 - DIIS
Den antisemitiske diskurs i Danmark før og efter 1933 - DIIS
Den antisemitiske diskurs i Danmark før og efter 1933 - DIIS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Karl Christian Lammers<br />
ikke, men den blev mindre åben <strong>og</strong> mere indirekte. 16 Det var ikke så<br />
meget følgen af Hitlers <strong>og</strong> nazisternes magtovertagelse i januar, ej heller<br />
konsekvensen af især SA's udskejelser <strong>og</strong> overgreb mod jøderne i marts<br />
eller af den nazistiske boykot-aktion mod jødiske forretninger <strong>og</strong> erhvervsdrivende<br />
1. april, der uden for Tyskland, som følge af sin voldelige<br />
form, vakte stor opsigt <strong>og</strong> forargelse. Men <strong>diskurs</strong>en forandrede sig<br />
<strong>før</strong>st <strong>og</strong> fremmest som følge af at NS-regimet fra april <strong>1933</strong> gav antisemitismen<br />
statslig legitimitet. Antisemitisme blev nu legaliseret <strong>og</strong> indledt<br />
med en skelsættende lov gennem<strong>før</strong>t 7. april om offentlig ansættelse,<br />
Gesetz zur Wiederherstellung des Berufsbeamtentums, som den eufemistisk<br />
blev kaldt. Med denne lov blev det muligt at afsætte tjenestemænd<br />
<strong>og</strong> andre offentligt ansatte af racemæssige (som "ikke-ariske") <strong>og</strong> sindelagsmæssige<br />
grunde <strong>og</strong> dermed at diskriminere bestemte borgere <strong>og</strong><br />
annullere deres lige rettigheder. Men loven gav dermed antisemitismen<br />
officiel legitimitet, den gjorde den "lovlig", idet antisemitismen som<br />
statsligt gennem<strong>før</strong>t racistisk antisemitisme t<strong>og</strong> form af en decideret<br />
jødepolitik omfattende jødelovgivning, der <strong>efter</strong>hånden kom til at bestå<br />
af i alt mere end 2.000 love <strong>og</strong> dekreter, vendt mod de tyske jøder. 17<br />
Det var den af staten iværksatte legale diskriminering <strong>og</strong> forfølgelse af<br />
jøderne – ikke pga. deres tro <strong>og</strong> religion, men pga. deres "utyske" race <strong>og</strong><br />
blod – der reelt betød en cæsur, idet den brød med <strong>og</strong> annullerede jødernes<br />
emancipation. <strong>Den</strong> standsede deres assimilation <strong>og</strong> deres ligestilling<br />
som tyske statsborgere, gjorde dem til mindreværdige borgere <strong>og</strong> indledte<br />
en stadig voksende diskriminering <strong>og</strong> udskillelse (segregation) af<br />
de tyske jøder, fordi de tilhørte et andet folk, det "jødiske folk", ikke det<br />
tyske. Det angivelige "jødiske spørgsmål" skulle tilsyneladende løses<br />
16 Jf. eksempelvis en artikel af Benjamin Balslev, Racekampen i Tyskland, 1934, hvor talen er<br />
om Tysklands "Jødespørgsmaal", cit. <strong>efter</strong> Thorsten Wagner, Fællesskabets nationalisering<br />
<strong>og</strong> jødespørgsmålet i en liberal Kultur, i Cecilie Banke (udg), Folk <strong>og</strong> fællesskab, København<br />
2001, s. 47.<br />
17 I forordningen om lovens ikrafttræden 11. april blev arier-paragrafen defineret: "Ikkearisk<br />
er den, der stammer fra ikke-ariske, særligt jødiske, forældre eller bedsteforældre. Det<br />
er nok, at den ene af forældrene eller bedsteforældrene ikke er arisk", cit. <strong>efter</strong> Karl Christian<br />
Lammers, Vejen til Auschwitz, København 2000, s. 58.<br />
Jf. endvidere til regimets "jødelovgivning" Joseph Walk (udg), Das Sonderrecht für die Juden<br />
im NS-Staat, 2. udg., Heidelberg 1996.<br />
96
Change language