Den antisemitiske diskurs i Danmark før og efter 1933 - DIIS

Karl Christian Lammers
op i offentlighed, politik og videnskab. 2 Som sådan kan den eftervises i
bl.a. Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Østrig og også Danmark, som
det vil fremgå.
Udslaggivende blev derefter udviklingen i Tyskland, idet den politiske
antisemitisme der fra 1933 blev radikaliseret og tog en ny retning, da den
i det nazistiske Tredje Rige blev ophøjet til statslig ideologi og legitim
politik. "Jødespørgsmålet" formuleret som spørgsmålet om race og folk
blev derefter hurtigt sat højt på regimets dagsorden, og hvad der officielt
blev betegnet som en "løsning på jødespørgsmålet" blev i form af jøde- og
racepolitik politisk og praktisk et prioriteret mål. Men ikke nok med det;
den såkaldte "jødevidenskab", der bl.a. blev bedrevet i den nye "Forschungsabteilung
Judenfrage" under Walter Franks Reichsinstitut für die
Geschichte des neuen Deutschlands, skulle underbygge og legitimere en
sådan løsning "videnskabeligt". 3 At en løsning på "jødespørgsmålet" og
dermed raceproblemet ansås for nødvendig, blev begrundet med at det
af racemæssige årsager var umuligt at jøder og ikke-jøder, dvs. tyskere,
kunne leve sammen. 4 Denne version af antisemitismen nåede slutteligt
sin ultimative kulmination under 2. Verdenskrig i det nazistiske regimes
deportering af jøderne og forsøg på at udrydde Europas jøder i Holocaust.
Det blev karakteristisk nok i NS-regimets særlige kodesprog betegnet
som "den endelige løsning på det jødiske spørgsmål" (Endlösung
der Judenfrage), en betegnelse der for første gang blev anvendt i sommeren
1941.
2 Jf. til begrebets historie opslaget "Judenfrage" hos Cornelia Schmitz-Berning, Vokabular des
Nationalsozialismus, Berlin 1998, s. 330-333, opslaget "Antisemitism" i Israel Gutman (Hg.),
Enzyklopädie des Holocaust, bind I, München 1995, s. 51-68; jf. endvidere Karl Christian
Lammers, Die "Judenwissenschaft" im nationalsozialistischen Dritten Reich, i Freddy
Raphael (Hg.), "... das Flüstern eines leisen Wehens...". Beiträge zur Kultur und Lebenswelt
europäischer Juden, Tübingen 2001, s. 369-391.
3 Jf. hertil min undersøgelse over "Forschungsabteilung Judenfrage" (note 2). Herfra kom
flere publikationer om "jødespørgsmålet". I 1934 udkom således Gerhard Kittel, Die Judenfrage,
Tübingen 1934, og fra 1937 til 1943 udsendte Reichsinstitut für die Geschichte des
neuen Deutschlands den årlige publikation Forschungen zur Judenfrage, der i alt udkom i 7
bind inden udgivelsen ophørte.
4 Cit. efter Schmitz-Berning, s. 330.
92